Ledigheden i byggeriet stiger med rekordfart
De nyeste ledighedstal for byggeriet viser, at der i uge 51
sidste år var 14.825 ledige, svarende til 13,1 procent. Til
sammenligning var ledigheden på 12,1 procent i uge 49 og på 11,1
procent i uge 47 i 2009.
Sammenlignet med arbejdsløsheden på samme tidspunkt sidste år,
så er der tale om mere end en fordobling, skriver Bygge- Anlægs- og
Trækartellet i en pressemeddelelse.
Arbejdsløsheden øges i øjeblikket med over 1.000
bygningsarbejdere hver 14. dag.
Forudsat at stigningstakten har fulgt det samme mønster indtil
nu, så er vi i skrivende stund oppe på en ledighed på ca. 15%,
hvilket svarer til 17.000 arbejdsløse.
Med en samlet konjunkturindikator for byggeriet på -40, så ser
det ualmindelig sort ud for beskæftigelsen.
Der er et stort behov for en offentlig beskæftigelsespolitik.
SP'ens frigivelse og skattelettelser giver ikke et målrettet løft i
beskæftigelsen. Det gør derimod investeringer i nedslidt
infrastruktur, nedslidte bygninger og ved at fremme
energirenovering.
Det statslige budgetunderskud er et problem, men graden af
problemet forstærkes enormt, når underskuddet ikke investeres i
beskæftigelsesfremmende indsatser og uddannelse og opkvalificering
af de unge og de ledige. Regeringens uansvarlighed overfor
fremtidens arbejdsmarked og samfund kender næsten ingen
grænser.
A-kassetal, BAT uge 51 2009
|
|
2008
|
2009
|
Forskel
|
|
Blik & Rør
|
3,0
|
8,8
|
5,8
|
|
El-forbundet
|
0,5
|
5,9
|
5,4
|
|
3F (Bygge og anlæg)
|
9,6
|
19,9
|
10,3
|
|
TIB (tømrere)
|
5,4
|
10,8
|
5,5
|
|
Murere
|
14,9
|
24,2
|
9,3
|
|
Malere
|
7,8
|
16,3
|
8,5
|
|
Metal
|
3,0
|
8,8
|
5,8
|
|
I ALT
|
6,0
|
13,1
|
7,0
|
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
11. januar 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |