Lejere flygter fra huslejen

Af Samina Usman


Ældgamle fjernsyn. Slidte lænestole og papkasser med personlige genstande fylder godt op i kælderrummene hos Lolland almennyttige Boligselskab. Vi er i Udkantsdanmark nærmere betegnet Maribo og Rødby, hvor boligselskabet har omkring 500 lejemål. De efterladte ting venter på at blive genforenet med deres ejere. Og tilhører beboere, der typisk på grund af ringe økonomi har taget flugten fra boligen og huslejen, som de er blevet bagud med at betale. Tilbage står boligselskabet med en bolig uden en lejer, der burde være der. Faktisk er problemet så stort, at Lolland almennyttige Boligselskab i de slemme perioder har et par sager om måneden af denne art. På årsbasis ligger tallet på otte sager i gennemsnit mod et par enkelte sager for blot fem år siden. Rent økonomisk er det et hårdt slag for de enkelte afdelinger i boligselskabet. Især de små afdelinger med ti til tolv lejemål er hårdt ramt, hvor bare en enkelt sag med en flugtlejer er nok til at vælte hele afdelingens budget.

Dyr istandsættelse
Ifølge formand Helen Siegvardsen, Lolland Almennyttige Boligselskab, skyldes én af hovedårsagerne til de mange flugtbeboere i området, at indtægtsniveauet for en stor del af beboerne ligger i den lave ende. Mange beboere er kontanthjælpsmodtagere eller lignende. Situationen bliver heller ikke bedre af, at det skorter med arbejdspladser i området, hvilket får mange til at søge væk. En flugtbeboer koster i gennemsnit boligselskabet 40.000 kroner pr. lejemål, hvis boligen har en husleje på 5.000 kroner om måneden. Typisk er istandsættelsen af boligen dyrere. For de beboere, der vælger at flygte, er som regel også dem, der har misligholdt lejligheden groft. Selve istandsættelsen ender derfor med den helt store tur, hvor der ud over maling og tapetsering også skal afhøvles gulve og udskiftes ødelagte inderdøre.

Flugtlejerne beholder nøglen
Men omkostningen på de 40.000 kroner gælder i de tilfælde, hvor flugtlejeren selv har smidt nøglen ind i brevsprækken til ejendomskontoret, og boligselskabet derved kan antage lejemålet for værende opsagt. Til gengæld er problemet større og koster afdelingerne endnu flere penge, når flugtlejeren har taget nøglen med sig. Ofte går der noget tid, inden ejendomsfunktionæren opdager, at boligen er blevet forladt. En sikker indikator plejer at være postkassen, der er ved at sprænge af reklamer, aviser og andet, fordi den ikke er blevet tømt i noget tid. Helen Siegvardsen forklarer, at ejendomsfunktionæren i sådanne tilfælde prøver at komme i kontakt med beboeren ved at banke på vedkommendes dør. Bliver der ikke lukket op, er næste skridt at  finde ud af, om boligen ser forladt ud blandt andet ved at besigtige vinduerne og se, om gardinerne er blevet taget ned. Ved mistanke om at boligen er blevet forladt, bliver udlejningen kontaktet for at finde ud af, om huslejen er gået ind. ”Er huslejen betalt, har folk jo lov til at være bortrejst, og så må vi jo bare vente. På et eller andet tidspunkt ophører huslejeindbetalingen, og så kører sådan en sag sin gang med adskillige rykkere, og vi kontakter kommunen ved anden rykker. I nogle tilfælde er der forskellige omstændigheder i lejerens liv, hvor kommunen går ind og støtter og hjælper til. Andre gange er det en borger, der er fraflyttet, og kommunen melder tilbage, at der er folkeregisterændring. Så kører der en sag, hvor vi begærer den for fogedretten til udsættelse,” forklarer hun. Lander en sag i fogedretten kan der meget vel gå flere måneder, inden den bliver behandlet på gå grund af lange ventetider. I et af de mest grelle tilfælde måtte boligselskabet vente i otte måneder på en afgørelse fra fogedretten, hvilket betød en ekstra udgift oven i alt det andet på 40.000 kroner. Altså en totaludgift på 80.000 kroner for et lejemål.

Pligt til at opbevare ejendele
Samtidig bruger afdelingerne en masse ressourcer på at flytte flugtbeboernes ejendele ned i ledige kælderrum. For ifølge loven er boligselskabet forpligtet til at opbevare de personlige ejendele i tre måneder i tilfælde af, at beboeren nu fortryder og vil have sine ting tilbage. Også selv om det er ting, som beboerne ikke engang selv vil kendes ved. Først derefter bliver tingene kørt til containeren. Men boligselskabet ligger ikke på den lade side og ser igennem fingrene med flugtbeboere. Et inkassofirma bliver sat til at opspore flugtlejeren, og der bliver arbejdet på at lave frivillige afdragsordninger. Mislykkes forsøget, kommer der en retssag for at få pengene igen. Ofte er det en dråbe i havet, der kommer retur. ”Typisk bliver mange af vores beboere erklæret insolvente, og så er der ikke noget at hente. Lidt kommer der tilbage men slet slet ikke i den størrelsesorden, der dækker vores tab. Det kan tage 30 år, før en regning er blevet betalt af med månedlige afdrag på 50-100 kroner,” forklarer hun. I de tilfælde, hvor man ikke kan få pengene hjem, går tabet ind under afdelingens udgifter, hvilket betyder, at det i sidste ende er de andre beboere, der hænger på regningen.

 

Boligen nr. 6 - 2010