Lovende målsætninger, men krisen truer udbyttet

Af Regnar M. Nielsen

Den 23. februar præsenterede han en historisk stor ministerrokade. Dagen efter, det vil sige den 24., kom regeringens målsætningsprogram "2020." "Vi skal være blandt verdens bedste," hedder en vending, der går igen mange gange i regeringens fremtidsvision. Og vi skal blandt andet være blandt verdens bedste til uddannelse, sundhed, konkurrencedygtighed på arbejdsmarkedet og lighed mellem rige og fattige. Boligen er dykket ned i de høje ambitioner for at lede efter essensen af det, der har betydning for den almene boligsektor.

De udsatte boligområder
Udspillet indeholder et afsnit, der hedder "samlet ghettostrategi for at modvirke social udstødelse." I afsnittet står der, at regeringen vil sætte målrettet ind over for fysiske rammer og beboersammensætningen i ghettoområder. Det skal blandt andet blive lettere at lægge de mest utidssvarende lejemål sammen og rive - det regeringen kalder "sorte pletter" - ned. Marginaliserede beboere skal tilbydes målrettet hjælp til både fraflytning og til en ny start et andet sted. Samtidig skal nye ressourcestærke beboere tiltrækkes. Det skal blandt andet ske ved etablering af flere attraktive fritids- og kulturtilbud. Der skal ligeledes samarbejdes med det lokale erhvervsliv om fritidsjobs, og beskæftigelsesmuligheder for voksne beboere med ingen eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Der står generelt meget i oplægget om, at Folkeskolen skal løftes. Der står dog intet specifikt om, hvordan det skal ske i de udsatte boligområder, der ofte slås med majoriteter af børn med dårlig social arv og af anden etnisk oprindelse end dansk.

De svageste
I 2020 skal Danmark have fastholdt sin position som et af de rige lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Det er ikke specielt klart defineret hvordan. Og der synes ikke at være megen hjælp at hente til de mange, der er på overførselsindkomster. Regeringen bryster sig i afsnittet blandt andet af, at det allerede er lykkedes at reducere antallet af danskere, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, fra 146.000 i 2001 til 64.000 i 2009. Midlet har blandt andet været at beskære forskellige overførselsindkomster, så man sikrede, at de ligger langt under mindstelønnen. Der skal endvidere ifølge udspillet gøres en særlig indsats for de hjemløse. Blandt andet vil regeringen ifølge udspillet arbejde målrettet for, at der på landsplan kan etableres det nødvendige antal rummelige og fleksible botilbud, der kan sikre, at ingen er tvunget til at sove på gade. Konkret nævnes i denne sammenhæng flere "skæve boliger". Det er godt nyt, idet boligorganisationerne gennem de sidste år har haft overordentligt svært ved at kunne bygge dem inden for den eksisterende finansieringsramme. Derudover er der konkrete forslag til forbedringer af rammerne for både stofmisbrugere og psykisk syge. Eksempelvis skal der over de kommende fire år afsættes 820 millioner kroner til at forbedre psykiatrien. Blandt andet skal behandlingen specialiseres. Patienterne skal fremover have behandling af personale, der er specialiseret i netop deres lidelse eller kombination af lidelser.

Udkants-Danmark og det almene byggeri
Der er måske også håb for de almene boligafdelinger, der ligger i udkants-Danmark, hvor tingene eksempelvis grundet virksomhedslukninger er gået i stå med stor fraflytning og dermed tomme boliger til følge. Regeringens erklærede målsætning er, at mulighederne for at bo og skabe vækst med deraf følgende erhvervsudvikling skal være gode i hele landet. Regeringen vil blandt andet støtte udviklingen af grøn turisme samt udvikling og anvendelse af grøn teknologi i disse områder. Her er der måske muligheder for det almene byggeri. I den sammenhæng henvises der blandt andet til, at regeringen inden for den såkaldte globaliseringsramme vil uddele støttekroner til forsknings- og demonstrationsprojekter samt testfaciliteter. Dette vil også kunne omfatte eksempelvis demonstrationsprojekter med grønnere renoveringer og nybyggerier. Der er allerede afsat knap 800 millioner til formålet, som skal uddeles i løbet af de kommende to år.

Konvergensprogrammet
Der henvises i målsætningsprogrammet ofte til regeringens såkaldte konvergensprogram, der blev offentliggjort umiddelbart før målsætningsprogrammet "2020". Af konvergensprogrammet fremgår det, at regeringen i årene 2011, -12 og -13 vil nedbringe det offentlige underskud, så det ligger på niveau med de maksimale tre procent af bruttonationalproduktet, som EU kræver for en eventuel optagelse i euroen. Regeringen slår både i konvergensprogrammet og målsætningsprogrammet fast, at kommunerne også må holde for med besparelser. Størrelsesordenen for kommunernes besparelser samt udmøntningen bliver ikke nærmere fastlagt før sommerens forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om blandt andet kommunernes budget for 2011. Regeringen slår i udspillet fast, at det er regeringens mål, at både skattestoppet og de planlagte skattelettelser skal fastholdes.



Boligen nr. 4