Magnetboliger
Som et konkret indlæg i debatten om belastede boligområder
lanceres det nye begreb "magnetboliger". Det er boliger med et
ekstra rum, et "studio", der skal tiltrække kreative beboere. Den
nye bebyggelse, "Flintholmgård" på Frederiksberg, demonstrerer
idéen.
Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen
Adressen på Finsensvej på Frederiksberg er ikke lige, hvad man
forbinder med belastet boligområde, selvom bydelen nok i princippet
kan betegnes som en ghetto, dvs. et område, hvor folk med
nogenlunde samme social og kulturel status har deres bopæl. Men
her, hvor tidligere Frederiksberg Gasværk lå, har Frederiksberg
forenede Boligselskaber med KAB som forretningsfører opført 42
familieboliger, der blev åbnet for indflytning i november.
Resterne af gasværket fra 1895 var i øvrigt genstand for en
langvarig fredningssag, der blev afgjort i 2002, så kun målerhuset
er bevaret. Beliggenheden er bymæssigt central med bl.a. den nye
Flintholm Station i nabolaget. Den nye bebyggelse er tegnet af det
tyske arkitektfirma Herzog + Partner, der er internationalt kendt
for energibevidste byggerier. Samme arkitekt stod også bag en del
af Boligforeningen Ringgårdens bebyggelse "Lærkehaven" i Lystrup,
der er omtalt i BOLIGEN 9/2010. I modsætning til Herzogs
charmerende træhuse i Lærkehaven er Flintholmgårds to blokke ganske
anonyme på grænsen til det kedsommelige. Facaderne er regulære med
betonelementer indfarvet i en behagelig okkergul kulør, men ellers
er der ikke noget særligt karakteristisk over bebyggelsens ydre. De
to blokke kaldes "gadehuset" og "havehuset". I gadehuset er der to
porte, der giver adgang til en parkeringsplads og et friareal, og
boligerne her har indgang i portene. Havehusets boliger har indgang
i en port, der forbinder friareal og parkeringsplads.
Gennemsigtigt
Det specielle ved Flintholmgård findes i gadehusets to nederste
etager. Her ligger bebyggelsens fælleslokale, et langstrakt rum med
stort glasparti mod gaden. Herfra er der trapper op og ned til to
etager med de omtalte "studios". På hver etage ligger seks omtrent
kvadratiske rum med et areal på ca. 16 m². Rummene kaldes også
"kreative værksteder", og hensigten er, at de særligt udvalgte
beboere med kreative evner skal kunne udfolde sig her, men det skal
også være ildsjæle, der vil engagere sig i områdets sociale liv.
Det kan være med musik, kunsthåndværk, maleri, teater o.lign.
Rummenes vinduesvæg er ét stort glasparti, der vender ud til en
forsænket gård, der kan bruges som amfiteater. Mere kuriøst er det,
at rummenes modsatte væg mod gangen også er et stort stykke glas.
Det betyder, at man fra fællesrummet har fuldt overblik over, hvad
der foregår i værkstederne, ja, på lidt større afstand også helt
ude fra gaden. Hvordan de kreative beboere vil gebærde sig inden
for disse fuldstændig gennemsigtige rammer, må tiden vise. Idéen
med magnetboliger blev for et par år siden undfanget på
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) i samarbejde med
Kunstakademiets Arkitektskole, men den konkrete udformning af
boligerne på Frederiksberg er boligselskabernes og arkitektens
anliggende. Byggeriet er støttet af Realdania med syv mio. kroner,
og der er planer om endnu et lignende byggeri i området.
Boligmæssigt
Foruden fællesrum og studios rummer gadehuset 16 boliger på 110 m².
De er alle ens og er indrettet efter en såkaldt "kærnehusplan",
hvor køkken, bad og et garderoberum ligger midt i boligen. Det
skaber et interessant, åbent rumforløb - og måske nogle
støjproblemer - men i de ellers velindrettede boliger kan man ane
den både rationelle og fantasifulde, tyske arkitekt. I havehuset
ligger 26 boliger, alle i to planer og alle med et areal på 94 m².
Det er 12 af disse boliger, der har et supplerende areal i et
studio, hvorved boligens areal i alt bliver 110 m². Indretningen af
havehusets 2-plans boliger er mindre overbevisende end
gadehusets. Indgangen fra enten terræn eller en altangang sker
direkte til køkkenet. Der er hverken vindfang eller entré. I
underste plan findes i øvrigt toilet/bad og et værelse, mens
øverste plan rummer en stue med altan, toilet med plads til
vaskemaskine og et lidt større værelse end i nederste plan. Boligen
virker noget klemt. Den indeholder da også de samme rum som
gadehusets boliger blot på et mindre areal. De manglende 16 m²
ligger for 12 boligers vedkommende i et studio. Trappen mellem
boligens to planer ligner et stykke svensk hemslöjd i fyrretræ. Her
er økonomien nok gået forud for designidealerne. Også friarealet
sydøst for de to blokke virker lidt klemt, men der er planer om at
lade det hænge sammen med nogle naboarealer. Alt i alt er
magnetboligerne et beskedent byggeri med varierende kvalitet i
boligindretning og design. Om et årstid vil SBI evaluere
bebyggelsen. Det bliver interessant at vide, hvilke kreative
beboere, der bliver tiltrukket, og om magnetfeltet virker i
området.

Boligen nr. 12 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
22. november 2010 |
| Senest opdateret: |
23. november 2010 |