Magnetboliger

Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen

Adressen på Finsensvej på Frederiksberg er ikke lige, hvad man forbinder med belastet boligområde, selvom bydelen nok i princippet kan betegnes som en ghetto, dvs. et område, hvor folk med nogenlunde samme social og kulturel status har deres bopæl. Men her, hvor tidligere Frederiksberg Gasværk lå, har Frederiksberg forenede Boligselskaber med KAB som forretningsfører opført 42 familieboliger, der blev åbnet for  indflytning i november. Resterne af gasværket fra 1895 var i øvrigt genstand for en langvarig fredningssag, der blev afgjort i 2002, så kun målerhuset er bevaret. Beliggenheden er bymæssigt central med bl.a. den nye Flintholm Station i nabolaget. Den nye bebyggelse er tegnet af det tyske arkitektfirma Herzog + Partner, der er internationalt kendt for energibevidste byggerier. Samme arkitekt stod også bag en del af Boligforeningen Ringgårdens bebyggelse "Lærkehaven" i Lystrup, der er omtalt i BOLIGEN 9/2010. I modsætning til Herzogs charmerende træhuse i Lærkehaven er Flintholmgårds to blokke ganske anonyme på grænsen til det kedsommelige. Facaderne er regulære med betonelementer indfarvet i en behagelig okkergul kulør, men ellers er der ikke noget særligt karakteristisk over bebyggelsens ydre. De to blokke kaldes "gadehuset" og "havehuset". I gadehuset er der to porte, der giver adgang til en parkeringsplads og et friareal, og boligerne her har indgang i portene. Havehusets boliger har indgang i en port, der forbinder friareal og parkeringsplads.

Gennemsigtigt
Det specielle ved Flintholmgård findes i gadehusets to nederste etager. Her ligger bebyggelsens fælleslokale, et langstrakt rum med stort glasparti mod gaden. Herfra er der trapper op og ned til to etager med de omtalte "studios". På hver etage ligger seks omtrent kvadratiske rum med et areal på ca. 16 m². Rummene kaldes også "kreative værksteder", og hensigten er, at de særligt udvalgte beboere med kreative evner skal kunne udfolde sig her, men det skal også være ildsjæle, der vil engagere sig i områdets sociale liv. Det kan være med musik, kunsthåndværk, maleri, teater o.lign. Rummenes vinduesvæg er ét stort glasparti, der vender ud til en forsænket gård, der kan bruges som amfiteater. Mere kuriøst er det, at rummenes modsatte væg mod gangen også er et stort stykke glas. Det betyder, at man fra fællesrummet har fuldt overblik over, hvad der foregår i værkstederne, ja, på lidt større afstand også helt ude fra gaden. Hvordan de kreative beboere vil gebærde sig inden for disse fuldstændig gennemsigtige rammer, må tiden vise. Idéen med magnetboliger blev for et par år siden undfanget  på Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole, men den konkrete udformning af boligerne på Frederiksberg er boligselskabernes og arkitektens anliggende. Byggeriet er støttet af Realdania med syv mio. kroner, og der er planer om endnu et lignende byggeri i området.

Boligmæssigt
Foruden fællesrum og studios rummer gadehuset 16 boliger på 110 m². De er alle ens og er indrettet efter en såkaldt "kærnehusplan", hvor køkken, bad og et garderoberum ligger midt i boligen. Det skaber et interessant, åbent rumforløb - og måske nogle støjproblemer - men i de ellers velindrettede boliger kan man ane den både rationelle og fantasifulde, tyske arkitekt. I havehuset ligger 26 boliger, alle i to planer og alle med et areal på 94 m². Det er 12 af disse boliger, der har et supplerende areal i et studio, hvorved boligens areal i alt bliver 110 m². Indretningen af havehusets 2-plans boliger er mindre overbevisende end gadehusets. Indgangen fra enten terræn eller en altangang sker direkte til køkkenet. Der er hverken vindfang eller entré. I underste plan findes i øvrigt toilet/bad og et værelse, mens øverste plan rummer en stue med altan, toilet med plads til vaskemaskine og et lidt større værelse end i nederste plan. Boligen virker noget klemt. Den indeholder da også de samme rum som gadehusets boliger blot på et mindre areal. De manglende 16 m² ligger for 12 boligers vedkommende i et studio. Trappen mellem boligens to planer ligner et stykke svensk hemslöjd i fyrretræ. Her er økonomien nok gået forud for designidealerne. Også friarealet sydøst for de to blokke virker lidt klemt, men der er planer om at lade det hænge sammen med nogle naboarealer. Alt i alt er magnetboligerne et beskedent byggeri med varierende kvalitet i boligindretning og design. Om et årstid vil SBI evaluere bebyggelsen. Det bliver interessant at vide, hvilke kreative beboere, der bliver tiltrukket, og om magnetfeltet virker i området.



Boligen nr. 12 - 2010