Nordisk konkurrence om fremtidssikring
Af Gert Nielsen
Den nordiske samarbejdsorganisation for kooperative og almennyttige
boligorganisationer, NBO, udskriver nu en konkurrence blandt
medlemsforetagenderne om fremtidssikring af boligområderne.
Konkurrencens resultat offentliggøres på NBO´s årskonference i
september i København.
Ideen er at give inspiration til
arbejdet i de nordiske landes organisationer, og konkurrencen
ligger i forlængelse af tidligere konkurrencer om miljø,
tilgængelighed og energibesparelser.
Bidrag skal indsendes til NBO´s
sekretariat i BL inden 1. maj. Bidrag skal omhandle planer for
omfattende fornyelser og moderniseringer af ældre boligområder, som
ligger ud over vedligeholdelse og almindelig bygningsopretning.
Yderligere oplysninger om konkurrencen er udsendt med BL-Informerer
nr. 12/2010.
Link til BL-Informerer nr. 12/2010.
Boligen nr. 3 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
22. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |