• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Ny pjece retter sig imod de udsættelsestruede

Socialministeriet har udgivet en pjece ”Er du kommet bagud med huslejen?”, som indeholder en række råd til lejere om, hvad de kan gøre, hvis det kniber med at få betalt huslejen.

Af Michael Thorberg


Som det vil være læsere af Boligen bekendt, har antallet af udsættelser på grund af manglende huslejebetaling været stigende de seneste år. I 2009 var der ifølge Domstolsstyrelsen 3.912 sager med ”effektiv udsættelse” – og cirka to tredjedele af udsættelserne er i almene boliger.

Da regeringen sidste år besluttede en indsats for at mindske antallet af udsættelser, var et af initiativerne, at der skal gennemføres en særlig vejledningsindsats over for lejere, udlejere og kommuner. Denne indsats sættes nu i værk.

Socialministeriet har udgivet en pjece ”Er du kommet bagud med huslejen?”, som indeholder en række råd til lejere om, hvad de kan gøre, hvis det kniber med at få betalt huslejen. Pjecen udgives på dansk, arabisk, tyrkisk, somalisk og urdu. Boligorganisationer kan rekvirere både pjecen og tilhørende plakater ved henvendelse til Socialministeriet på mail p-lex@sm.dk, ligesom at indholdet af pjecen kan downloades på adressen www.sm.dk/husleje.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 24. august 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010