• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Anaylse: Nybyggeriet fortsat i krise

Foto: Colourbox

Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 2010 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 1994. Arbejdsløsheden blandt de byggefaglærte ser ud til at have stabiliseret sig på et højt niveau omkring 13 procent. Samlet er indtrykket, at der ikke er tegn på noget større opsving lige om hjørnet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det påbegyndte nybyggeri faldt samlet set med 9 pct. fra 2. til 3. kvartal sæsonkorrigeret. Faldet kommer efter en stigning på 34 pct. i 2. kvartal og et fald på 22 pct. i 1. kvartal 2010.

Det er dermed tydeligt, at den kolde vinter har udskudt nybyggeri fra 1. til 2. kvartal 2010, og at den fremgang vi så i 2. kvartal 2010, desværre ikke var udtryk for en ny tendens.

Det påbegyndte nybyggeri ligger fortsat underdrejet på et niveau, man skal tilbage til starten af 1994 (hvor statistikken starter) for at finde lavere. Udviklingen i påbegyndelsesstatistikken dækker over en fremgang inden for boliger, mens der har været nedgang inden for erhvervsbyggeri mv.


Analysens hovedkonklusioner:


• Det påbegyndte nybyggeri faldt samlet set med 9 pct. fra 2. til 3. kvartal 2010, sæsonkorrigeret. Det dækker over et fald i det påbegyndte erhvervsbyggeri på 16½ pct., mens bolignybyggeriet steg med 8 pct.

• Det påbegyndte boligbyggeri kan have lagt bunden bag sig, mens det for erhvervsbyggeriet er mere uklart. Niveauet for både boliger og erhvervsbyggeri er dog fortsat meget lavt set i historisk perspektiv.

• Sammenlignet med nationalregnskabets investeringer står det klart, at reparation, vedligeholdelse, forbedringer og måske offentlige investeringer har holdt hånden under udviklingen.

• Bruttoarbejdsløsheden for de byggefaglærte ligger på et højt niveau omkring 13 pct.

• Samlet er indtrykket, at bygge- og anlægssektoren er kommet svagest og senest ud af den økonomiske krise. Der er ikke tegn på noget større opsving lige om hjørnet.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 18. november 2010
Senest opdateret: 18. november 2010