Pas på omdømmet
Skal et boligområde være konkurrencedygtigt, skal dets image plejes. ”Et boligområdes omdømme skal hele tiden plejes og vedligeholdes indadtil i forhold til beboerne, medarbejdere og boligorganisationer og udadtil i forhold til lokalområde, kommune, presse og hele Danmark. Et godt omdømme er guld værd.” Sådan indleder Socialministeriet omtalen af en pjece med titlen ”Et bedre image”, som ministeriet har udsendt i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Pjecen tager udgangspunkt i erfaringer fra Bispehaven i Århus, Vejleåparken i Ishøj og Tingbjerg i København, der alle – som led i en større renoveringsindsats – har sat fokus på at forbedre omdømmet. Målgruppen for pjecen er kommunale planlæggere, boligorganisationer, politikere, konsulenter og rådgivere samt øvrige med interesse for udvikling af by- og boligområder, og den kan bestilles i Socialministeriet på telefon 33 92 93 00 eller på mail p-lex@sm.dk
Download pjecen:
Et bedre image - muligheder og udfordringer i boligområder
Boligen nr. 9 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
24. august 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |