• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Så er det nu, hvis du skal have plakater og t-shirt

Som tidligere omtalt i Boligen står Boligselskabernes Landsforening bag kampagnen "Lidt mere af det hele", som kører både som tv-reklame og som annoncer i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken. Til kampagnen hører også kampagnesitet på www.danmarksalmeneboliger.dk.

Af Michael Thorberg

Kampagnen startede i slutningen af september og løber over i alt 14 måneder. Tre af de fotos, som er taget til avisannoncerne af pressefotograf Jan Grarup, er nu også udkommet på plakat - og de blev i december sendt til BL's medlemsorganisationer samt til medlemmerne af BL's repræsentantskab. Desuden vil der blive produceret t-shirts med kampagnens logo "Lidt mere af det hele" påtrykt. Der er tale om sorte t-shirts i god kvalitet med hvidt tryk.

Interesserede kan bestille flere eksemplarer af de tre typer

plakater, ligesom det er muligt at bestille kampagne-t-shirts:
Der kan bestilles op til ti eksemplarer af hvert af de tre plakat-motiver. Dette kan kun ske via e-mail: kampagne@bl.dk. Oplys antal pr. motiv, boligorganisation samt postadressen, hvortil plakaterne skal sendes.

Kampagne-t-shirten findes i fem størrelser: XXL, XL, L, M og S. Prisen pr. t-shirt er 40 kroner. Også t-shirts skal bestilles via mail på kampagne@bl.dk. Oplys antal pr. størrelse, boligorganisation samt postadressen, hvortil de bestilte t-shirts skal sendes.

Der vil kun være mulighed for at bestille plakater og kampagne-t-shirts denne ene gang, og sidste frist for bestilling er fredag d. 15. januar på mail-adressen kampagne@bl.dk.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 22. december 2009
Senest opdateret: 27. oktober 2010