SF: Ret op på fejlslagen ghetto-politik
SF's formand for Folketingets boligudvalg, Nanna Westerby,
beskylder regeringen for at sidde på hænderne i kampen mod
ghettoer. Der er behov for at tage nye midler i brug mener Nanna
Westerby, og kalder indenrigs- og socialministeren i samråd. SF vil
have en plan med nye mål og redskab og en klar tidsplan.
"Regeringen har forsømt at gøre noget for at gøre det mere
attraktivt at bo i ghettoområderne. Efter muligheden for at give
ressourcestærke familier en bolig uden om ventelisten har
regeringen ikke gjort noget", siger Nanna Westerby.
Nanna Westerby peger på, at regeringen med fjernelse af penge
fra Landsbyggefonden, har svigtet indsatsen mod ghettoer.
Regeringens eget ghetto-panel, Programbestyrelsen, påpeger også de
manglende midler fra Landsbyggefonden til renoveringer som en af
hovedårsagerne til den fejlslagne udvikling.
"Der er behov for at give de udsatte boligområder et løft, og
med tyveriet af de penge lejerne har opsparet i fonden, er det løft
meget svært at give. Jeg vil derfor indkalde ministeren i samråd
for at vi kan få sat gang i en positiv udvikling i ghettoområderne,
slutter Nanna Westerby.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
12. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |