• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Stadig flere uden arbejdsløshedsforsikring

Af Regnar M. Nielsen


Stigningen i antallet af folk, der ryger gennem samfundets sikkerhedsnet er nu nærmest ude af kontrol. Det viser en undersøgelse foretaget af LO. Antallet af danskere mellem 15 og 66 år, der i fjerde kvartal 2009 var registreret arbejdsledige og hverken var berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, var 66.000.

Samme kvartal året før var det 43.000. Altså en stigning på 53 procent på ét år. Hermed lever hele 66.000 arbejdsløse mennesker uden egen forsørgelse. For at være berettiget til dagpenge, skal man have været medlem af en a-kasse i 52 uger. For at være berettiget til kontanthjælp, må man ikke besidde en formue, der overstiger 20.000 kroner. ”Det er en uhyggelig udvikling. Mange får sig en meget ubehagelig oplevelse, når de kommer ned på jobcenteret og finder ud af, at de end ikke kan få kontanthjælp, fordi deres ægtefælle fx tjener for meget, eller fordi de ejer en gammel bil,” siger LO’s næstformand, Lizette Risgaard. LO forslår en halvering af optjeningskravet for at blive dagpengeberettiget – fra de nuværende 52 uger til 26 uger. En undersøgelse, foretaget af A & B Analyse for Beboerbladet tidligere på året viste, at det især er de lavestlønnede, der ikke er medlemmer af en a-kasse.



Boligen nr. 6 - 2010

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 25. maj 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010