• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Stigende problemer med rotter

Foto: Colourbox

Flere boligselskaber kæmper med at få bugt med rotter. By- og Landskabsstyrelsen opfordrer alle boligselskaber til at forebygge ved at beskære buske og vedligeholde kloakkerne for at undgå rotteproblemer.



Af Samina Usman

Den seneste opgørelse fra By- og Landskabsstyrelsen viser, at der var 20 procent flere rotteindberetninger i 2008 sammenlignet med året før. Spørger man specialkonsulent Peter Weile, By- og Landskabsstyrelsen, er det en "voldsom stigning." Selv om vi har haft isvinter i år, og en del overfladerotter er bukket under for kulden, er det ikke ensbetydende med, at man er blevet fri for rotterne. Omkring 90 procent af rotterne findes nemlig i kloakkerne, hvor der er samme temperatur hele døgnet. For at rotterne kan yngle, søger de nemlig væk fra de våde kloakker og op til steder, hvor der er tørt og lunt. Typisk findes nogle af deres yndlingssteder under gulvene i boligselskaberne, garagerne og isolerede skure, hvor der tilmed kan være fuglefoder. Et sundt rottepar, der lever under trygge forhold, kan snildt få over 800 efterkommere på bare et år. Problemet skal tages alvorligt. For begynder rotterne at komme op på overfladen fra kloakkerne, er der grund til at reagere med lynets hast. Ser man bare én rotte, kan man roligt regne med, at der er mange flere i nærheden. Har man først fået konstateret overfladerotter i et boligområde, kan det blive en dyr affære. Et af de seneste skrækeksempler er fra Sibeliusparken, Rødovre almennyttige Boligselskab. Her havde rotterne søgt ind i nogle af lejlighederne. Otte beboere måtte genhuses, så man kunne bryde gulvene i deres boliger op. Samtidig ryddede man kælderlokalerne og anbragte beboernes ejendele i containere. Samlet pris for renovering af lejlighederne, genhusning af beboerne og huslejerefusion: Cirka 1.5 millioner kroner.

Sådan undgår du rotter
Langt flere boligselskaber henvender sig til rottebekæmpelses- firmaer end tidligere for at komme problemet med rotter til livs. Rottefænger Carsten Pedersen, WiseCon, beretter om daglige henvendelser fra boligselskaber, der søger råd og vejledning. Men hvad kan boligselskaberne egentlig selv gøre for at få bugt med rotterne? Forebyggelse og renholdelse er ifølge Peter Weile, By- og Landskabsstyrelsen, selve mantraet inden for rottebekæmpelse. "Det koster altid penge at forebygge. Men det koster flere penge, end man tror, når rotterne først invaderer et boligselskab, og man ikke har gjort noget. Når det først går rigtigt galt, kan det løbe op i millioner af kroner i de større boligselskaber," konstaterer han. Peter Weile råder boligselskaberne til ikke at forsømme vedligeholdelsen af kloakkerne. Ofte har rotterne direkte udspring i dårligt vedligeholdte stikledninger og kloakker. Og han kender til en del tilfælde, hvor boligselskaberne bare lader stå til. "En stor del af boligmassen er bygget mellem 1950'erne og 1970'erne, og derfor har det danske kloaksystem nået den modne alder, hvor det er begyndt at få skavanker. Det med at hive pungen ud af lommen og bruge et par hundredetusinde på at kameraundersøge ledningsnettet og få en tilstandsrapport fra kloakkerne er ikke noget, man lige får gjort. Det vi ikke kan se, forholder vi os heller ikke til, før det er for sent. Tit prioriterer man gyngestativer, sandkasser eller nye vinduer på bekostning af at få undersøgt stikledninger og kloakkerne, som bliver glemt lidt i alle de andre udgifter," påpeger han. Han anbefaler kraftigt, at boligselskaberne ikke går på kompromis med at have for få affaldsstativer stående, hvor der ikke er plads til beboernes affaldsmængder. Risikoen for at affaldet flyder ud over kanten, når låget står åbent, er stor og udgør en åben invitation til rotterne. Et andet paradis for rotterne, hvor de rigtig kan hygge sig uforstyrret, er de tæt lave buskadser, som mange boligselskaber har langs bygningerne. Tit er det steder, hvor hundene har besørget, hvor ungerne har smidt en halv madpakke ind, og hvor beboerne har kastet et halvt franskbrød ind. "Er buskene ikke blevet gennemgået eller renholdt i årevis, er rotterne der med usvigelig sikkerhed. Omvendt er det heller ikke meningen, at viceværterne skal løbe rundt med en neglesaks og en lille kost for at holde rent, men de bliver nødt til at dyrke et minimum af vedligeholdelse," anbefaler Peter Weile.

Rotte overraskede beboer i bad
Som taget fra en skrækscene i en film blev en beboer i afdelingen Lykkebo, Samvirkende Boligselskaber (SAB) i Valby, forskrækket af en rotte, mens han var i gang med at tage et bad. Rotten havde fundet vej igennem nedløbsrøret og var kommet ind til beboeren igennem ventilationsaftrækket. Rygtet løb hurtigt. Panikken spredte sig, og de andre beboere begyndte at føle sig utrygge. Driftsleder Michael Egelund gik derfor straks i gang med en ekstraordinær indsats for at komme rotterne til livs. Udover at der blev sat rottespjæld, som er en slags rottefælder, i kloakkerne, gik man også i gang med at fjerne al bunddækket, der bestod af kraftig lav buskvækst i området, hvor rotterne boltrede sig. Foreløbig har sneen sat en stopper for det arbejde. Indtil videre har udgifterne til at bekæmpe rotterne i Lykkebo kostet 150.000 kroner, mens det foreløbige beløb i naboafdelingen Skyttevænget, der også er rotteramt, er gjort op til 200.000 kroner.

Læs også: 

By- og Landskabsstyrelsens rapport om rottebekæmpelse

Fakta om rotten Københavns kommune



Boligen nr. 4

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 23. marts 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010

Fakta om rotten

Rottens tænder gror tolv centimeter om året altså en centimeter om måneden. Tænderne er hårde som diamanter og skal gnaves væk, ellers kan rotten ikke overleve.

Rotten elsker derfor alt, hvad der slider godt på tænderne og kan gnave i alt fra beton, aluminium og til zink. Faktisk kan rotten gnave i alt, hvad der er blødere end jern.