Styr på håndværkernes arbejdsvilkår
Af Jørn Nyvang
Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro
vil indføre arbejdsklausuler i forbindelse med fremtidige
kontrakter med entreprenører. Det sker efter, at boligselskabet har
været hængt ud for at anvende underbetalt tysk arbejdskraft i
forbindelse med en større renovering. "Da projektet var i
licitation, kom det danske entreprenørfirma HB Bolig ApS med det
billigste tilbud på ca. 17 mio. kr., men det er selvstændige tyske
murere, der udfører arbejdet.
Ifølge fagforbundet 3 F tjener de tyske murere kun halvdelen af,
hvad danske murere skulle have. Vi har ikke indtil nu indføjet
arbejdsklausuler i vores kontrakter, men det vil ske i fremtiden.
Vi havde ikke kendskab til, at det var selvstændige tyske murere,
der skulle udføre arbejdet, da vi indgik kontrakten," siger
direktør Kurt Degnbol, Sct. Jørgen, i en pressemeddelelse.
Boligselskabet overvejer at undgå gentagelser ved i fremtiden at
gennemføre en prækvalifikation ved nybyggerier og
renoveringsprojekter.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
25. januar 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |