Tidssvarende arkitektur i Kbh. Ø
I det tætte Ydre Østerbro i København
føjes endnu en stor boligbebyggelse til. Det har en godt
bearbejdet, tidssvarende arkitektur og knytter sig til en ældre
almen bebyggelse af tilsvarende kvalitet.
Af Olav Lind Foto: Jørgen Jørgensen
Byggeriet er opført på en grund, der mod nord afgrænses af
Rovsinggade og Lersø Park Allé - store og stærkt trafikerede gader.
Mod syd er der mere stilfærdige naboer. En ældre, almen bebyggelse
og en stor, kommunal børneinstitution. Den situation afspejles i
det nye byggeri, som vender ryggen til de to store veje i form af
store, mørke og glatte facader placeret i vejskel. Til den rolige
side mod syd har byggeriet derimod lyse facader med altaner og et
dybt relief. Byggegrundens muligheder og begrænsninger er udnyttet
fuldt ud ved en funktionel disponering af bygningerne. Det er en
nutidig tilgang til opgaven, men samtidig respekterer byggeriet
også delvist den tradition, som man byggede by efter for 100 år
siden. Det var dengang, man byggede karréer med huse placeret i
gadeskel. Ved dette nye byggeri er det dog ikke gjort for
traditionens skyld, men fordi placeringen i de nordlige vejskel er
bedst i forhold til vejstøj og sollys. En mindre synlig baggrund
for byggeriet er, at den ene halvdel er opført af den private
bygherre, Arkitektgruppen A/S, mens den anden halvdel indeholder
almene boliger med AAB som bygherre (Afd. 91). Arkitekt for det
samlede byggeri er C.F. Møllers Tegnestue, København, der vandt
opgaven ved en indbudt konkurrence i 2003.
Facadeæstetik
Det var en betingelse i konkurrencen, at grunden skulle
bebygges med både almene og private boliger, men forskellen på de
to kategorier kan ikke aflæses udvendigt på bygningerne. Ydre
Østerbro rummer talrige variationer af bymønster og byggestil fra
det meste af 1900-tallet. Her råder en farverig forvirring med
byggerier af forskellig arkitektonisk kvalitet. Derfor virker det
naturligt, at byggeriet langs Rovsinggade/ Lersø Park Allé har fået
sit eget, nutidige formsprog. Facaderne mod de to veje er udført af
mørkegråt indfarvede betonelementer, der virker noget dystert, men
det oplives af en fantasifuld placering af forskellige vinduer. Her
er virkelig dyrket facadeæstetik, så de to store, mørke flader står
som livlige, grafiske kompositioner. Desuden følger den almene
bygning Lersø Park Allés svage krumning, hvilket giver facaden en
ekstra spænding. Den øverste, femte etage består af tilbagetrukne
penthouseboliger udført i sandfarvede betonelementer. Udformningen
skyldes egentlig særlige byggeforskrifter på stedet, men de lyse
kasser oven på de fire mørke etager er også en vellykket
komposition. Facaderne ind mod fællesarealet tegnes af karnapper i
den sandfarvede beton og dybe altaner mellem karnapperne. Det
skaber en fast rytme, selvom der er små variationer i altanerne. Al
adgang til boligerne sker fra gårdsiderne, og trappe/elevator
ligger midt i husene. Herfra træder man direkte ind i et
alrum/stue/køkken, idet "entréen" kun er et skab og en skærmvæg.
Det gennemgående, store rum giver en fornemmelse af luftighed, men
de mange funktioner i ét rum har nok også sine bagdele. Boligerne
har generelt store og anvendelige altaner.

Tegning af aktivitetshusets facade
mod vest.
Infill
Umiddelbart syd for afdeling 91 har AAB en bebyggelse med
ca. 250 boliger. Det er afdeling 41, opført frem til 1986 med Børge
Kjærs Tegnestue som arkitekt. Bebyggelsens disposition og
arkitektur er ret traditionel i forhold til datiden, men det hele
er præget af fornuft og omtanke, så helheden er tiltalende.
Aldersforskellen på ca. 20 år mellem de to afdelinger ses tydeligt
på deres arkitektur, selvom de befinder sig på samme
kvalitetsniveau. Administrativt hænger de to afdelinger allerede
sammen, men de bliver yderligere tæt knyttet til hinanden. Der
foreligger projekt til et fælles aktivitetshus, der skal udfylde
hullet mod Lersø Park Allé mellem de to bebyggelser. Huset skal
rumme et serviceområde med lokaler for ejendomsfunktionærer samt
mødelokaler og aktivitetsrum for børn og voksne. Byggeriet
ventes at begynde i sommeren 2010, så huset kan tages i brug 2011.
Aktivitetshuset projekteres af Dorte Mandrup Arkitekter, hvis
arkitektur får stor anerkendelse for sine enkle og overraskende
løsninger. I andre lignende byggerier har tegnestuen anvendt
facadeplader af opaliseret polycarbonat, der lader et dæmpet
dagslys sive ind i rummene om dagen, og i mørke siver bygningens
kunstlys ud i byen. Sådan bliver det også ved det kommende
aktivitetshus, der kan blive et begavet infill-byggeri mellem to
meget forskellige byggerier og dermed det tredje led i AAB´s
opvisning af god arkitektur på Ydre Østerbro.
Plus
Afdeling 91 er en arkitektonisk godt bearbejdet bebyggelse
med et nutidigt udtryk, der sammen med den ældre afdeling 41 og et
nyt aktivitetshus vil udgøre en fin helhed.
Minus
Blandingen af private og almene boliger i bebyggelsen
virker postuleret, når der ikke er væsentlig forskel på
udformningen af de to slags boliger.
Boligen nr. 4
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
23. marts 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |