• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Tilsynet sat på prøve

Kommune har tvunget Højbjerg Andelsboligforening ud i udgifter på trekvart mio. kr. Til at bekæmpe et påstået skimmelsvampeangreb i en lejlighed. Sagen medfører nu forslag om, at boligorganisationer får ankemulighed over for det kommunale tilsyn

 

Af Jørn Nyvang

Der er ikke og har aldrig været skimmelsvampe i vækst i lejligheden Virkelyst 8, Galten. Alligevel har Højbjerg Andelsboligforening været tvunget til at bruge 7-800.000 kr. på at bekæmpe dem.

Det skyldes krav fra tilsynet i Skanderborg Kommune, hvor boligafdelingen er placeret. Boligforeningen har ikke haft andre muligheder end at klappe hælene i.

Sagen medfører nu forslag om, at boligorganisationer får ankemuligheder over for krav fra det kommunale tilsyn. Forslaget kommer fra John Jensen, direktør for Alboa, der administrerer Højbjerg Andelsboligforening, og formand for 5. kreds (Århus) i Boligselskabernes Landsforening. Han vil rejse sagen i BL’s bestyrelse, som han er medlem af.

Sønnens mistanke
John Jensen reagerer efter et mere end tre år langt sagsforløb om forholdene i lejligheden.

Sagen begyndte i foråret 2007, da der opstod en vandskade i lejligheden. Skaden skyldtes utæthed i vandrør under entreen. Der var tale om skjulte vandrør. Det var en konstruktion, som boligforeningen ikke ville have valgt, men som den overtog, da den købte bebyggelsen med 11 ældreboliger i rækkehuse af den daværende Galten Kommune, som ønskede at afhænde dem.

Skaden blev udbedret.

Den ældre beboers søn havde mistanke om skimmelsvampe og hyrede for egen regning Dansk Bygningsanalyse (DBA). Firmaet fandt skimmelsvampe bag en fodliste. Det fik Alboa til selv at hyre DBA, fordi beboeren ikke skulle have udgifter på sagen.

DBA anviste, hvad der skulle gøres og var ifølge driftschef Ib B. Andersen, Alboa, tilfreds med indsatsen. Men det var beboerens søn ikke, og pludselig blev Skanderborg Kommune involveret.

”Så gik der rigtigt koks i sagen,” siger John Jensen.

Uenige rådgivere
Kommunen fik involveret Teknologisk Institut (TI), og dets konklusion var ikke nær så positiv som DBA’s.

Da man nu stod med rådgivere, der modsagde hinanden, blev man enige om at hyre en tredje rådgiver og følge vedkommendes konklusion: Bygge- og Miljøteknik (BMT). Det var ikke enigt med TI.

Der var i mellemtiden opstået en ny vandskade. Den skyldtes en rørsprængning, der opstod under en trykprøvning i forlængelse af udbedringen efter DBA’s undersøgelse.

Afdelingsleder Søren B. Pedersen, BMT, mener, at TI byggede sin konklusion på formodninger. ”Fugt giver en potentiel risiko for skimmelsvampe, men betyder ikke nødvendigvis, at de er i udvikling,” siger Søren B. Pedersen.

Gulvet i entreen blev brudt op, der blev udtørret, og samtidig blev der installeret synlige rør. BMT kunne melde lejligheden klar til brug igen.

Måske hele bebyggelsen
Det overbeviste ikke kommunen. Den gav pludselig udtryk for, at det såkaldte dæklag under bebyggelsen var for lille.

”Vi reagerede ved at sige, at vi i så fald havde købt et fejlbehæftet produkt. Den gamle Galten Kommune er nu en del af Skanderborg Kommune. Så måtte vi have 11 huse med nøjagtigt samme problem. Og så var det vist på tide, at vi skulle snakke med kommunen om, hvem der skulle dække omkostningerne med at få alle de gulve op og lavet et tykkere lag. Pudsigt nok fulgte kommunen ikke op på sit synspunkt,” fortæller John Jensen.

I stedet for at følge tredje rådgivers konklusion, vendte kommunen tilbage til TI. Og TI leverede en ny negativ konklusion om lejligheden.

Alboa foreslog nu kommunen, at man lod lejligheden stå tom i en periode for at se, hvordan forholdene udviklede sig. Boligorganisationen tilbød at dække lejetabet. Beboeren var i forvejen genhuset i en lejlighed fuldstændig mage til. Kommunen ville kun gå med til en mindre udsættelse af hendes tilbageflytning.

Ingen appelmulighed
Siden fulgte et påbud. Nu krævede kommunen, at samtlige gulve i lejligheden blev brudt op.

Kommunen sluttede med at gøre opmærksom på, at afgørelsen ikke kunne ”påklages til anden administrative myndighed”.

Helt rigtigt. Det er det, John Jensen vil have lavet om på. ”Der burde være en ankeinstans, et sted hvor man kunne gå hen at prøve tvistighed af. Det, vi har været ude for, kan ramme alle steder i landet,” siger han.

John Jensen mener umiddelbart, at ankeinstansen skal være det ministerium, der har almene boliger under sit område.

Mankoen
I marts 2010 flyttede beboeren tilbage til sin lejlighed, og der har ikke lydt klager over den siden.

Tilbage er spørgsmålet om, hvem der skal betale for de tre års lejetab, udbedringer og udsættelser. John Jensen vil have en alvorlig samtale med kommunen om, hvem der skal udrede de trekvarte mio. kr., som er brugt på sagen.

Han bryder sig ikke om, at det er den pågældende afdeling med 36 boliger i alt, som skal holde for. Umiddelbart er det boligorganisationens dispositionsfond, der må lægge ud. Men kommunekassen bør efter John Jensens mening også komme i spil.

Skanderborg Kommune har under henvisning til, at det er ferietid, ingen kommentarer til sagen.



Boligen nr. 9 2010

Sideansvarlig: Martin Ljung Krabbe
Oprettet: 23. august 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010