To ministre kaldt i åbent samråd
Folketingets Kommunaludvalg har kaldt indenrigs- og
sundhedsminister Bertel Haarder og skatteminister Troels Lund
Poulsen i åbent samråd om forslag til lov om ændring af lov om
kommunal ejendomsskat. Såmrådet finder sted onsdag den 8.
december.
Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 8. december
2010 i vær. 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl.
17.00.
Samrådet er en opfølgning på den tekniske gennemgang af
lovforslaget med indenrigs- og sundhedsministeren og
skatteministeren torsdag den 2. december 2010. Udvalget har som
opfølgning på den tekniske gennemgang modtaget ændringsforslag til
lovforslaget, og udvalget forventer ligeledes svar på mere end 50
spørgsmål til ministeren inden samrådet.
Udvalget har planlagt at afgive betænkning om lovforslaget torsdag
9. december 2010, kl. 14.15.
Udvalget har bedt indenrigs- og sundhedsministeren og
skatteministeren om at redegøre for:
•hvordan en ikke-lovhjemlet overbeskatning vedrørende lov om
kommunal ejendomsskat kan finde sted
•hvor lang tid ministerierne har haft kendskab til den manglende
efterlevelse af den nuværende bestemmelse i forvaltningen
•hvilken myndighed der har ansvaret for den ikke-lovhjemlede
overbeskatning
•hvad ministeren vil gøre for at sikre, at alle som har betalt for
meget i skat, får refunderet de beløb, som de har betalt for
meget
•hvordan forvaltningen angående loftbestemmelsen og
overbeskatningen er i overensstemmelse med skattestoppet
•hvilket problem ministeren ønsker at løse med lovforslaget.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Thomas Jensen
(S).
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
7. december 2010 |
| Senest opdateret: |
7. december 2010 |