Tvungen fortovsrengøring giver huslejestigning
Ejendomsfunktionær Kenn Staudorf stopper sin fejemaskine ved brostenene.
Foto: Emil Lyders
Københavns Kommune har overtaget
rengøringen af fortovene hos flere boligselskaber. Prisen for
rengøringen er steget voldsomt år for år. Udgiften ender hos
beboerne i form af en huslejestigning. Penge som eksempelvis kunne
være brugt på en legeplads.
Af Samina Usman
Hertil og ikke længere
.Ejendomsfunktionær Kenn Staudorf fra afdeling 113,
Boligforeningen VIBO, må ikke køre sin fejemaskine ud på
hovedvejen på Holmbladsgade på Amager. Her har Københavns
Kommune nemlig overtaget rengøringen af fortovet siden 2005.
Boligforeningen skal dog stadigvæk rydde sne på hovedvejen og
salte. Men altså ikke feje. Boligforeningen VIBO er ikke de eneste,
der er berørte af det her. Københavns Kommune har overtaget
rengøringen hos både private- og almene grundejere. Og der bliver
tilføjet nye grundejere hvert år. Siden årsskiftet er 1.918 nye
grundejere blevet indlemmet i ordningen. Men nu har Boligforeningen
VIBO fået nok. Prisen for at renholde fortovene er steget drastisk
for hvert år, og boligselskabet kan intet stille op andet end at
betale regningen til Københavns Kommune. En regning, der bliver
opkrævet over ejendomsskattebilletten. Sorteper ender hos
beboerne, der betaler for et arbejde, som deres egne
ejendomsfunktionærer plejede at udføre - vel at mærke uden en
huslejestigning. Således betaler beboerne i afdeling 133 på
Holmbladsgade en merudgift på 430 kroner om året pr. lejemål i
2010, fordi Københavns Kommune nu har overtaget rengøringen.
Afdelingen består af 280 husstande. "Vi har i årevis selv udført
rengøringen af vores fortove og magter at løfte opgaven. Nu hvor vi
alligevel er ude med fejekosten eller fejemaskinen, så er det jo
galimatias, at vi ikke kan få lov til at fortsætte på strækningen,
som tager ti minutter mere at feje med en maskine. Vi skal
alligevel herud for at fjerne ukrudt og luge i bedene, som kommunen
ikke gør. Nu betaler beboerne bare i dyre domme for det samme
arbejde. Penge som vi kunne have brugt på en legeplads
eller v
ideoovervågning," påpeger ejendomsfunktionær Kenn
Staudorf. I 2006 betalte afdeling 133 på Holmbladsgade 21.967
kroner om året for rengøringen af fortovene. Mens udgiften ligger
på 120.458 kroner i 2010. Altså en stigning på 448 procent på bare
fire år.
Svært at budgettere med
Udover at beboerne får en ufrivillig huslejestigning hvert år, så
har boligafdelingerne også svært ved at lægge det årlige
driftsbudget, når priserne svinger så meget. Og det holder ikke,
mener specialkonsulent Tage Jensen, Boligselskabernes
Landsforening. "Afdelingerne skal jo have styr på deres udgifter,
og det bliver svært at planlægge, når man
ikke ved, hvilke udgifter man kan regne med. Og det er ikke
rimeligt, at beboerne skal betale. Derudover har
boligorganisationerne ikke indflydelse på hverken
renholdelsesniveauet, hvilken entreprenør der bliver brugt, og de
har heller ikke indflydelse på, hvordan kommunen selv forvalter
det. Under alle omstændigheder vil det være billigere for
boligafdelingerne selv at udføre opgaven, når nu
ejendomsfunktionærerne allerede er ude i områderne og i forvejen
varetager den type opgaver," understreger han.
Derfor gør kommunen rent
Men hvad er egentlig grunden til, at
Københavns Kommune i sin tid overtog fortovsrengøringen fra både
private- og almene grundejere? Områdechef Kim Hjerrild, teknik- og
miljøforvaltningen forklarer, at det fra politisk side er
besluttet, at København skal være en renere by. Man vurderede, at
renholdelsen i byen var af meget svingende kvalitet. For at
opretholde et ensartet niveau valgte man derfor selv at varetage
opgaven. Kim Hjerrild indrømmer, at der har været tale om en
"voldsom prisstigning" for fortovsrengøringen. Men understreger, at
der kun har været tale om en enkelt prisstigning, som trådte i
kraft den 1.7.2007. Den store stigning skyldes, at man i kommunen
vurderede, at prisen for fortovsrengøringen til at starte med var
sat alt for urealistisk lavt. Samtidig er ordningen blevet udvidet
fra fem til syv dage om ugen. Den store prisstigning slår først
igennem i 2008, hvor halvdelen er
gjort op med den nye takst og halvdelen med den gamle. Året efter i
2009 slår den fulde stigning altså igennem, og i 2010 er der kun
tale om pris- og lønreguleringer. "Der er
givetvis boligforeninger, der oplever, at det er blevet
dyrere i forhold til, da de selv varetog rengøringen. Men det er jo
omkostningen, som man politisk set har valgt at tage, når man
laver en fælles ordning og skærer alle over en kam," siger Kim
Hjerrild og tilføjer, at boligforeningerne må tilpasse
omkostningerne til ejendomsfunktionærerne.
Men det mener områdechef Henrik Nielsen,
Boligforeningen VIBO, ikke er holdbart. For den arbejdstid man
sparer, ved at Københavns Kommune gør rent på fortovene, hænger
ikke økonomisk sammen med den besparelse, man opnår, ved at
ejendomsfunktionærerne ikke renholder fortovet. "Vi kan jo ikke
fyre en kvart ejendomsfunktionær. I stedet har vi sat dem til at
lave andet arbejde. Men det ændrer jo ikke på, at beboerne stadig
betaler en merudgift for noget, der før i tiden var gratis for
dem," påpeger han.
Boligen nr. 11 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
25. oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |