Unge skal hjælpes på rette kurs
Unge skal hjælpes på rette kurs i livet og væk fra en tilværelse
på livslang offentlig forsørgelse. Mennesker med færrest ressourcer
skal have mulighed for at komme i fleksjob, så de bliver en del af
arbejdsmarkedet. Det er hovedelementerne i regeringens udspil til
en ny reform af førtidspension og fleksjob. Udspillet får ikke
konsekvenser for de mennesker, der i dag er enten på førtidspension
eller i fleksjob.
For beskæftigelsesminister Inger Støjberg er det afgørende, at
ingen mennesker lades i stikken, hvis de mister deres evne til at
arbejde:
- Alt for mange unge får tilkendt en førtidspension på grund af
psykiske lidelser. Jeg synes, at det er et fattigt samfund, der
siger til et ungt menneske med en psykisk lidelse, at vi forventer
ikke mere af dig.
- Jeg vil ikke risikere at sende en ung kvinde eller mand på
førtidspension, hvis de med tiden kan have en masse at byde på.
Derfor skal vi bruge tiden til at løse de problemer, de kæmper med.
Og det gør vi bedst ved at give unge en sammenhængende og tålmodig
hjælp gennem et udviklingsforløb, siger Inger Støjberg i en
pressemeddelelse.
Socialminister Benedikte Kiær finder en reform af førtidspension
og fleksjob nødvendig for at give sårbare mennesker bedre
muligheder for at kunne klare sig selv:
- Vi skal væk fra en misforstået omsorg, hvor vi blot parkerer
for eksempel sindslidende unge på livslang passiv forsørgelse. I
stedet skal vi fokusere på den enkeltes ressourcer og muligheder,
så vi støtter de unge til at få det bedre og dermed i at få en
aktiv plads i samfundet.
Med udspillet vil regeringen forebygge, at mennesker under 40 år
kommer på førtidspension. Førtidspension skal kun være for
personer, hvor det er helt åbenbart, at de aldrig kan få et liv med
arbejde. I stedet skal alle under 40 år have hjælp til at genvinde
arbejdsevnen i et udviklingsforløb, hvor der er lagt vægt på en
sammenhængende, støttende og tålmodig indsats.
Reformen skal også give mennesker med meget begrænset
arbejdsevne bedre mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.
Derfor vil regeringen målrette fleksjobordningen, så den ikke
længere favoriserer de mere ressourcestærke personer. Det
indebærer, at både kommuner og arbejdsgivere skal have større
incitamenter til at hjælpe mennesker med en begrænset arbejdsevne i
fleksjob. Og det skal bedre kunne betale sig for ansatte i fleksjob
at øge deres arbejdstid, hvis de med tiden får det bedre. I dag får
alle fleksjobansatte fuld løn, uanset hvor mange timer om ugen de
arbejder.
- Det giver ingen mening, at vi i dag har en fleksjobordning,
hvor det offentlige giver de højeste tilskud til personer, der i
forvejen er godt betalt. Og så skal løn og tilskud afspejle den
enkeltes arbejdsevne, så vi får gjort fleksjobbene tilgængelige for
personer med færrest ressourcer, siger Inger Støjberg.
Reformen er nødvendig. Hver tiende i den erhvervsaktive alder er
i dag på enten førtidspension eller i fleksjobordningen. Og den
store og gennemgribende reform af førtidspensionsområdet fra 2000
har ikke virket efter hensigten. Samfundet bruger hvert år 8,6
milliarder kroner mere på førtidspension og fleksjob end forventet,
da man lavede reformen for ti år siden.
Elementerne i regeringens udspil er:
- Ingen unge under 40 år skal have førtidspension, medmindre det
er helt åbenbart, at de aldrig kan få mulighed for at varetage et
job. Unge skal i stedet have en sammenhængende, støttende og
tålmodig indsats i et udviklingsforløb.
- Fleksjob skal være midlertidige, og ordningen skal målrettes
personer med færrest ressourcer.
- Førtidspensionister skal have bedre muligheder for at komme i
arbejde.
- Merudgiftsydelsen skal målrettes, så der bliver tættere
sammenhæng mellem ydelse og behov.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. december 2010 |
| Senest opdateret: |
1. december 2010 |