Utidssvarende almene boliger udgør stort problem

 

Af Samina Usman Foto Ajs Smed Nielsen

”Noget gammelt lort”. Sådan siger 30-årige Daniel Jensen om sin og kærestens bolig i afdelingen Højbo, Frederikshavn Boligforening. Boligen er fra 1949 og er fra en tid, hvor det var meningen, at der kun skulle være plads til en enkelt eller to personer i køkkenet – oftest kvinden. Toilettet og badet svarer til størrelsen på et skrivebord, og blev påskønnet i en æra, hvor det nærmest var luksus at have sanitetsforhold inde i boligen og ikke ude på bagtrappen eller nede i kælderen. Men i år 2010 stiller Daniel Jensen og Pernille Sørensen nogle andre krav til en moderne bolig. ”Vi er ikke kræsne, men boligen lever bare ikke op til nutidens standard. Vi står jo nærmest oppe i toilettet og tager bad. Boligen er i det hele taget ikke særlig godt indrettet og fremstår meget slidt og gammeldags. Vinduerne og d.rene er rådne og er næsten ved at falde fra hinanden. Elendige rørføringer og en radiator, der er placeret på væggen, så skabet ikke kan stå der. Det er bestemt ikke vores drømmebolig,” siger han om den to-værelses lejlighed på 72 kvm. Parret leder allerede efter en anden bolig, som ikke giver minder om en svunden tid. På landsplan er problemet med utidssvarende boliger stort. Boligerne er typisk opført efter første verdenskrig og frem til 1959. Tal fra Landsbyggefonden viser, at godt en tredjedel af boligerne fra denne tidsperiode trænger til at blive fornyet. Og det er ikke helt billigt. Gennemsnitsprisen for at løfte en almen bolig op til dagens standard er anslået til at være på 496.000 kroner pr. bolig. Hvis man undlader at gøre noget, er konsekvenserne store. Men mere om det senere…

Kan ikke løfte opgaven alene

I Frederikshavn Boligforening kalder forretningsfører Kim Madsen de utidssvarende boliger for ”et voldsomt problem”. Ud af boligforeningens i alt 3.190 boliger er et sted mellem 1.000-1.500 boliger utidssvarende. Boligforeningen står derfor overfor en absolut nødvendig renovering af boligerne, der kommer til at koste minimum 350 millioner kroner over de næste fem år. Et økonomisk hårdt slag for boligforeningen, der ikke kan løfte opgaven alene og derfor har søgt Landsbyggefonden om støtte til projekterne. Her er de indtil videre havnet i bunken af ansøgninger fra resten af landets boligforeninger  og -selskaber, der står i samme situation. ”Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget, ellers flytter de ressourcestærke beboere. I Højbo laver vi nu et pilotprojekt, hvor vi fremtidssikrer boligerne hvad angår inventar, indretning og energiforbrug. Vi betaler fra foreningens dispositionsfond, så lejerne ikke får en huslejeforøgelse, for ellers flytter de jo bare,” konstaterer han.

 

Endnu værre i København

I hovedstadens største boligforening, AAB, nikker direktør Christian Høgsbro genkendende til problematikken. Her er udfordringen endnu større. Ud af boligforeningens 18.000 boliger er over halvdelen af boligerne utidssvarende. Anslået pris for renovering: op til 3 milliarder kroner. Ud over slidte og originale køkkener og bad, volder adgangsforholdene til boligerne også store problemer. En del af landets ældre og gangbesværede bor nemlig i disse boliger. Men uden elevator er det svært for målgruppen at komme ind og ud af deres bolig. Samtidig udgør boligernes størrelse et væsentligt problem. Boligerne er for små, og børnefamilierne flygter nærmest derfra. ”Vi oplever, at det er enormt svært at honorere den moderne families behov. Vi har ingen samtalekøkkener, men små originale køkkener. På samme måde er toilet og bad mikroskopiske og levner ikke meget plads til bleskift. Og derfor har vi enormt svært ved at tiltrække og fastholde børnefamilier i vores boliger. Vi skal jo gerne være et tilvalg og ikke et fravalg, som vi jo som oftest bliver,” konstaterer han.

Almene boliger får det svært

Mest af alt frygter Christian Høgsbro, at hvis man ikke højner boligstandarden og gør boligerne tidssvarende, er risikoen, at de ressourcestærke beboere flytter fra områderne, og tilbage bliver de ressourcesvage. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er enig i den betragtning. Han mener også, at faren ved ikke at gøre noget er, at de almene boliger bliver mindre værd, fordi den private del af boligmassen bliver bedre. I sidste ende betyder det, at den almene sektor får svært ved at leje boligerne ud. Han mener ikke, at folk er blevet kræsne, men at de hellere vil have en ordentlig bolig end en dårlig bolig, hvor køkkener og toiletter er større og i bedre stand. Og det hænger sammen med, at danskerne bliver rigere og rigere. Faktisk bliver danskerne rigere med en halv til 2-2,5 procent om året, når der ikke er krisetider, hvilket betyder, at boligstandarden kan blive fordoblet på 30-40 år. ”Hvis samfundet ikke gør noget ved det her, så bliver en utidssvarende bolig til en meget utidssvarende bolig og forslummer efterhånden. De gamle slumproblemer opstod jo, fordi boligerne ikke længere havde den standard, samfundet havde råd til. Hvis vi ikke gør noget ved det, så er det den vej, vi går. Og det er skidt, fordi vi som samfund har en pligt til, at mennesker bor så godt som muligt. Vi taber nogle værdier. Faktisk er det ikke så dyrt at holde en bolig tidssvarende, som det er at totalrenovere dem. Det er dyrere for samfundet at vente til sidste øjeblik, og derfor skal der gøres noget,” understreger fremtidsforskeren.

 

Læs også: BL: Ingen guldvandhaner – kun nødvendige forbedringer