• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Vi bevæger os i en gråzone

Foto: Folketinget

Må en kommune gerne lade anlægsudgifter og grundkapital gå lige op imod hinanden? Ja, mener borgmester Knud Kristensen fra Aars, men han vil gerne have reglerne præciseret.



Af Michael Thorberg

Knud Kristensen er navnet på nøglepersonen i sagen om bygningen af Himmerlandsparken efter den såkaldte Aars-model. Han er tidligere borgmester i den gamle Aars Kommune, siden blev han medlem af økonomiudvalget i den ny Vesthimmerlands Kommune, og fra årsskiftet har han atter sat sig til rette i borgmestersædet i Aars. Indtil nytår var han også medlem af Folketinget og konservativ boligordfører og med til billedet af en mand med mange kasketter hører, at Knud Kristensen blandt andre ting også er en af de entreprenører, som har været med til at opføre Himmerlandsparken. Og det vil være synd at sige, at Knud Kristensen er imponeret af den udtalelse, som Statsforvaltningen Nordjylland har udarbejdet om den måde, hvorpå man har skruet økonomien i Himmerlandsparken sammen på.

En gråzone
Knud Kristensen er stadig helt overbevist om, at Aars-modellen er fuldstændig lovlig, på trods af at Statsforvaltningen når til en anden konklusion. Han hæfter sig ved, at kommunen jo i forbindelse med byggeriet har påtaget sig en række udgifter og forpligtelser. Der er ført nye veje frem, der er kloakeret, ligesom man har lovet boligforeningen at dække udgifterne, hvis der viser sig problemer med jordbunden på den tidligere slagterigrund. "Hvis ikke en ydelse fra kommunen til boligselskabet må modregnes i de syv procent, så vil jeg gerne have det præciseret, for det har altid været lovligt. Vi bevæger os i en gråzone, hvor heller ikke Statsamtet har fuldstændigt styr på billetterne."
Vil det sige, at I faktisk i kommunen har haft udgifter, der svarer til den prisforskel, der var?
"Jeg kender slet ikke til anlægsregnskabet, og hvor meget det er løbet op i."
Men det kunne jo måske fjerne enhver diskussion, hvis I kunne vise, hvad lejerne havde fået for pengene?
"Jeg ved, at tallene findes i systemet. men for mig har det været fuldstændigt uinteressant, for det, der er sket, er den mest naturlige ting i verden. Og når man kigger sig omkring, så er det nok også forgået andre steder."
Da sagerne blev behandlet i byrådet, hed det sig i bilagene, at det var "udgiftsneutralt" for kommunen, og det har Statsforvaltningen også hæftet sig ved. Hvordan vil du forklare det?
"Det er udgiftsneutralt i forhold til, at du har nogle anlægsomkostninger, og du har et grundkapitaltilskud. Og hvis de to ting går op, så er det jo udgiftsneutralt for kommunen."

Forventer en præcisering
Borgmester Knud Kristensen har tænkt sig at tage sagen op med Indenrigs- og Socialministeriet, men først skal sagen "bundfælde sig". For ham er målet, "at ministeren får præciseret lovgivningen. Jeg forventer ikke, at man ændrer lovgivningen, men jeg forventer, at man præciserer lovgivningen, så det, der er lovligt i dag, skal stå, så selv Statsforvaltningen kan forstå, hvad der står i loven. Jeg kan ikke bruge en afgørelse, hvor der står, at det er "formentligt ulovligt". Enten er det klart ulovligt, eller også er det ikke ulovligt." I Boligselskabernes Landsforening betragter direktør Gert Nielsen udtalelserne fra Knud Kristensen som en "ren tilståelse", og han understreger, at et flertal i Folketinget - heriblandt den daværende konservative boligordfører, Knud Kristensen - sidste år vedtog en finansieringsmodel for det almene byggeri, hvor en kommune skal betale syv procent i grundkapital.

Statsforvaltningen:

Aars-modellen er (formentlig) ulovlig

Udtalelsen fra Statsforvaltningen Nordjylland om Aars-sagen er på 14 sider. Statsforvaltningen valgte at gå ind i sagen, da pressen blandt andet beskrev omstændighederne ved Aars/Vesthimmerlands Kommunes køb af grunde, som derefter straks blev videresolgt til Aars Boligforening til det dobbelte af, hvad man havde købt for. I udtalelsen fra Statsforvaltningen kan man læse, hvilke udtalelser, man har indhentet, og på hvilket grundlag man  onkluderer. Således har kommunen i indtil flere omgange forklaret sig skriftligt, ligesom Statsforvaltningen har haft en valuar til at vurdere prisen på grundene. Den centrale konklusion i udtalelsen lyder: "Det forhold, at Aars/Vesthimmerlands Byråd i fire tilfælde opkøbte grunde og umiddelbart herefter videresolgte disse til Aars Boligforening til ca. det dobbelte af byrådets købspris, kunne give en formodning for, at byrådet handlede imod intentionerne bag lov om almene boliger. Statsforvaltningen har i sagen anmodet en valuar om en vurdering af markedsprisen på de pågældende grunde. I forbindelse med grundsalgene i 2006 og 2008 er der en betydelig ubalance mellem valuarens vurdering og byrådets salgspris. Under henvisning til dette forhold er statsforvaltningen mest tilbøjelig til at mene, at det er godtgjort, at Aars/Vesthimmerlands Byråd i sagen handlede ulovligt for så vidt angår grundsalget i henholdsvis 2006 og 2008. Der er i denne forbindelse bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af sagsfremstillingen i forbindelse med byrådsmødet den 27. marts 2008, at dispositionen var udgiftsneutral - dette på trods af, at Vesthimmerlands Kommune skulle finansiere 7 % i grundkapital. Der er endvidere lagt vægt på den tætte  sammenhæng mellem køb og salg af grundene samt den store prisstigning. Dette er sammenholdt med den betydelige ubalance, der er, i forhold til de markedspriser, valuaren har skønnet for så vidt angår grundsalgene i 2006 og 2008."

Læs tidligere artikel i Boligen: Matadorerne i Aars

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 25. januar 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010

Statsforvaltningen

Download:

Udtalelse fra Statsforvaltningen Nordjylland.

Aarssagen kort

Himmerlandsparken i Aars er bygget i fire etaper. Grundene til byggeriet er også erhvervet i fire omgange.

Hver gang har kommunen først købt grunden af den lokale sparekasse for så umiddelbart efter at videresælge til den lokale boligforening for det dobbelte. Konstruktionen i den såkaldte Aars-model blev grundigt beskrevet i Boligen nr. 1 2009. Sagen førte til omfattende presseomtale og gav genlyd på Christiansborg, hvor der blev stillet spørgsmål i sagen - især til, om en kommune på en så fiks måde må finansiere grundkapitalen i nybygget alment byggeri. Pointen i kritikken af Aars-modellen gik især på, at det blev lejerne i det ny byggeri, som kom til at betale for de 7 % i grundkapital, i stedet for at det var en udgift, som deltes mellem alle skatteydere i kommunen. I Aars forstod man ikke kritikken:
Alle var glade, ingen følte sig snydt, og alle lejlighederne i Himmerlandsparken blev lejet ud.

Efterfølgende valgte Statsforvaltningen Nordjylland at gå ind i sagen og nåede efter et år frem til, at Aars-modellen "formentlig" er ulovlig.