• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Vi har ikke gjort noget ulovligt

Vesthimmerlands Kommune vil ikke bøje sig for pres fra Indenrigsministeriet og politikerne på Christiansborg. Og statsforvaltningen har sendt Aars-sagen retur til ministeriet.

Af Michael Thorberg

Hvad sker der egentlig med en kommune, når den ikke følger et kraftigt vink med en vognstang, der kommer fra selveste indenrigsministeren? Det er de ved at teste i Vesthimmerlands Kommune lige nu. Det er den såkaldte "Aarssag", som langt fra har fundet sin afslutning. Sagen har løbende været beskrevet i medierne - og også Boligen har fulgt sagen tæt siden starten af 2009. Kort fortalt startede sagen, da Himmerlandsparken i Aars skulle bygges. Den daværende Aars Kommune købte af fire omgange grundene til byggeriet af den lokale sparekasse for umiddelbart at sælge dem videre til den lokale boligforening til det dobbelte. Konstruktionen er siden blevet kaldt Aars-modellen, for kommunen fik på den måde finansieret grundkapitalen til det almene byggeri på en særdeles fiks måde (forløbet er grundigt beskrevet i Boligen nr. 1 fra 2009). Den omfattende presseomtale førte til, at sagen blev politisk og rejst på Christiansborg samtidig med, at Statsforvaltningen Nordjylland valgte at gå ind i sagen.

Bare en gråzone?
Efter et års granskning af sagen nåede statsforvaltningen frem til, at kommunen i hvert fald i to af de fire grundsalg havde handlet ulovligt. En afgørelse, som ikke gjorde det store indtryk på Vesthimmerlands borgmester, Knud Kristensen, som også var borgmester i den daværende Aars Kommune. Trods statsforvaltningens udtalelse var han fortsat overbevist om, at Aars-modellen var lovlig, men udtalte dog til Boligen, at der var tale om en "gråzone". Knud Kristensen - som i alle henseender er en central person i Aars-sagen (se boksen) - anså sagen for afsluttet. Men sagen levede videre på Christiansborg. Flere politikere var provokerede af, at man tilsyneladende kunne slippe af sted med ulovligheder, samt at man på den måde  fandt en lidt for fiks måde at skaffe den kommunale grundkapital og sende den regning, som alle kommunens skatteydere skulle betale, videre til de kommende almene beboere. Og heller ikke daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann var helt tilfreds med de lokale politikeres afslappede forhold til gældende lov. Hun fik Kammeradvokaten til at vurdere sagen, og  hos statens advokat var der ikke så megen slinger i valsen: Når der var tale om ulovligheder, så måtte man finde metoder til at lovliggøre forholdene, hvilket både kunne betyde lavere husleje for beboerne i Himmerlandsparken og tilbagebetaling af ydelsesstøtte til staten. Det var det juridiske vink med en vognstang, som Karen Ellemann gav tilbage til Statsforvaltningen Nordjylland.

Tilstrækkeligt ulovligt
Siden har der været tavshed i medierne om Aars-sagen, mens man i Nordjylland har haft lejlighed til at finde ud af, hvad man skulle stille op med den ret klare melding fra Indenrigsministeriet. Svaret til ministeriet sendte Statsforvaltningen Nordjylland af sted i slutningen af juli, og af svaret fremgår, at kommunen fastholder, at man stadig ikke mener, at man har gjort noget ulovligt. Kommunen henholder sig blandt andet til tidligere svar og til en udtalelse fra en lokal ejendomsmægler som argument for, at grundene ikke er solgt over markedsprisen. Og det svar tager Statsforvaltningen Nordjylland åbenbart for gode varer, for i svaret til Indenrigsministeriet skriver man: "Under henvisning til, at vi ikke fandt det godtgjort med tilstrækkelig klarhed, at byrådets beslutning var ulovlig, fandtes det ikke relevant at overveje en egentlig handlepligt for den kommunale myndighed i denne forbindelse (…) Under henvisning til byrådets nuværende oplysninger, hvorefter byrådet for fremtiden vil sikre mere kontrol med handelsprisen, finder statsforvaltningen ikke anledning til at anlægge et anerkendelsessøgsmål over for Vesthimmerlands Byråd." 
Sagt på en anden måde: I Aars slår Vesthimmerlands Kommune ud med armene og gentager, at man ikke har gjort noget ulovligt, og i statsforvaltningen mener man altså ikke, at man kan gøre noget, skønt man tidligere har fastslået, at kommunen har begået ulovligheder. Men ved nærmere undersøgelse og eftertanke mener statsforvaltningen nu ikke, at ulovligheden er begået med "tilstrækkelig klarhed".

Sagen er ikke slut
Men det forvaltningsmæssigt meget specielle forløb er ikke slut. I Indenrigsministeriet vil man indtil videre ikke sige andet end, at man har modtaget brevet fra statsforvaltningen, og at man overvejer, hvordan man vil reagere. I princippet er der to handlemuligheder: Enten skal ministeriet renoncere, hvorved den tidligere indenrigsminister Karen Ellemanns meget klare signal bliver overhørt - og Aars-modellen i en eller anden forstand bliver lovliggjort, som Knud Kristensen gerne så det. Eller også må ministeriet finde en metode til at sætte sig kraftigere igennem over for de kreative politikere i Vesthimmerland. Boligen følger sagen.

 





Boligen nr. 10 - 2010 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagen er ikke slut

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



























































































Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 27. september 2010
Senest opdateret: 29. september 2010

Knud Kristensen

Manden i centrum
af Aars-sagen

Hans navn er Kristensen. Knud Kristensen. Og han har fra starten været manden i midten af Aars-sagen. Ikke blot var han den konservative borgmester i det tidligere byråd i Aars Kommune, som gennemførte de spektakulære ejendomshandler, hvor grundpriserne hele fire gange blev fordoblet fra dag til dag. Knud Kristensen var samtidig også en af de lokale entreprenører, som byggede det omtalte Himmerlandsparken, hvor han stod for murerentreprisen på 3. og 4. etape af byggeriet. Men Knud Kristensens engagement rakte langt videre: Da Aars-sagen tog fart var han også formand for Dansk Byggeri i Nordjylland, medlem af Folketinget for de Konservative og medlem af Folketingets Boligudvalg.