En ekstra voksen
I boligbyggeriet Tåstrupgård rækker et team af boligsociale
medarbejdere ud efter de 8-18 årige med alt fra legetøj til
praktikpladser.
Læs
også "De sædvanlige mistænkte"
Der er så dejligt ude på Tåstrupgård, der har været gennem en
omfattende renovering. Byggeriet har fået nye altaner, grønne
områder og vandløb lang fortovene.
Det almene boligområde har fået fornyet sine fysiske rammer, så
bebyggelsen i dag langt fra ligner en ghetto. Men der er stadig
langt mellem de danske lejere.
80 procent indvandrerbørn
Af områdets 864 børn under 18 år har cirka 80 procent en
anden baggrund end dansk. Kun en trediedel er meldt ind i en
fritidsordning.
Børnene møder ikke i hverdagen de danske normer og regler, som
de skal kende for at klare sig som voksne. Det prøver en nyt
projekt at gøre noget ved.
Ny metode
'Kulturteamet' hedder initiativet, der startede i 2007.
Det bygger på en ny metode i det boligsociale arbejde blandt 8-18
årige indvandrerbørn.
" Børnenes virkelighed er på mange niveauer anderledes, end hvis
de voksede op i en dansk familie. De får ikke som danske børn
legetøj derhjemme.
Deres forældre melder dem ikke til fritids-aktiviteter eller
tager dem med til kulturarrangementer.
Vi prøver at hjælpe børnene til at udnytte tilbud i det danske
samfund, som de har ret til at gøre brug af. Vi viser dem, at der
er en verden udenfor Tåstrupgård, fortæller lederen, Henrik
Hansen.
Et nej er en begyndelse
"Et nej fra et praktiksted er bare begyndelsen til et ja",
som boligsocial koordinator Stig Bo Kristensen formulerer
det.
Han er en af ophavsmændene til strategien bag Kulturteamet og
beskriver en medarbejder i teamet som den voksne, vi alle kan huske
fra vores barndom:
Den, som hjalp og rådgav os og gjorde en forskel, netop fordi
han eller hun ikke var en af vores forældre.
"Kulturteamet skal være den voksenperson. Vi skal gøre en
forskel i børnenes liv," siger Stig Bo Kristensen.
Nytænkning
Det boligsociale arbejde blandt børnene i Tåstrupgård har
krævet nytænkning på flere fronter.
Børnenes forældre kender ikke til den danske model med at skabe
sig et netværk og få kollektive fordele gennem en frivillig
indsats.
Derfor er børnene heller ikke indstillet på at hjælpe eller
rette sig efter regler og aftaler, uden at få noget igen.
Vejen frem har været at indgå byttehandler, fortæller Henrik
Hansen.
"Hvis du holder op med at lave ballade, ansætter vi dig til at
holde øje med legetøjscontaineren, og du får penge for det. Men så
skal du også komme til tiden" er et eksempel.
"Hvis I hjælper os med at vise film på lørdag, prøver vi at
skaffe jer et lokale, hvor I kan være jer selv" en anden.
Kontakt til søskende
Kulturteamet får gennem de mindre søskende kontakt til de
større, der måske er på vej ud i en kriminel løbebane.
Teamet kan sætte ind med forebyggende arbejde, før børnene måske
ender på A-holdet, som er de barske fyres klub (se case)
Henrik Hansen mener, at indsatsen - trods skyderier i juni 2009i
Tåstrupgård - har båret frugt.
Da de store almene boligområder i februar 2008 var præget af bål
og brændende biler, var der fredeligt i Tåstrupgård.
Lidt af hvert
Hemmeligheden er, at teamet går hele vejen i det
forebyggende arbejde,. Det, der starter med udlån af legetøj, kan
slutte med fængselsbesøg.
I øjeblikket omfatter en af arbejdsopgaverne et besøg hver 14.
dag hos en indsat, der netop er fyldt 18.
Han sidder inde for "lidt af hvert" siger Henrik Hansen: Tyveri,
ildspåsættelse, gaderøveri, hjemmerøveri, ulovlig
våbenbesiddelse…..
"Nu er han på vej ud af fængslet. Vores opgave er at forhindre
ham i at rode sig ud i kriminialitet igen. Vi viser mulighederne
frem og hjælper ham i gang med en uddannelse eller et arbejde",
siger Henrik Hansen.
| Sideansvarlig: |
Helle Baagø |
| Oprettet: |
27. august 2009 |
| Senest opdateret: |
31. maj 2010 |