Brobygger, bydelsmor og beboerdemokrat
Det er mandag aften i Skovparken, og mens andre er på vej hjem,
er 30-årig Hamdi Mohamed til møde i Skovparkens
afdelingsbestyrelse. Uden for er det novembermørkt, men inden for
lyser projektoren og stemmerne fylder lokalet med ivrig debat.
Snakken går på, hvilke ture for familier afdelingsbestyrelsen
skal støtte i fremtiden, og Hamdi Mohamed har en klar holdning.
"Turen til Naturama i Svendborg var fantastisk, fordi børnene lærte
noget. Alt med læring, som udvider deres horisont er godt," siger
hun og nævner også Danfoss Universe som et godt udflugtsmål.
Hendes egen lyst til viden er en af grundene til, at hun denne
mandag aften sidder til bestyrelsesmødet i Skovparken. Hun har godt
nok kun været beboerdemokrat siden september, men engagementet i
samfundet begyndte allerede som ung.
Fra Somalia over Aarhus til Kolding
I 1992 kom Hamdi Mohamed sammen med sin mor og søskende fra Somalia
til Aarhus. I folkeskolen sad hun i elevrådet, og da hun senere kom
til Kolding, var hun også i elevrådet på Hansenberg, mens hun tog
sin uddannelse som teknisk designer.
I 2006 begyndte hendes datter på Munkevængets Skole, og det blev
begyndelsen på fire år i skolebestyrelsen. "Det var spændende at
se, hvordan skolen fungerede og lære om, hvordan beslutninger
tages. Jeg har været med til at ansætte lærere, og det var stort
ansvar," siger hun.
Læs hele artiklen på ByLivKoldings hjemmeside
Hent ByLivKoldings Årsskrift 2011 her