Social adfærd eller socialt bedrageri - hvor går grænsen?

Foto: Henrik Bjerg

Socialrådgiver og brevkasseredaktør Susanne Lyngsø møder mange, der er usikre på, hvad de må, når de modtager sociale ydelser. Her giver hun sit bud på, hvor grænsen går i en række situationer, der skaber tvivl.

Hvornår kommer man i kommunens søgelys for socialt bedrageri?
I situationer, hvor man ikke følger de traditionelle livsformer. Hvis man for eksempel efter en skilsmisse har et meget tæt økonomisk og praktisk samarbejde med sin eksmand, kan det skabe mistanke hos myndighederne. Reglerne om socialt bedrageri er lavet i en tid, hvor det at blive skilt betød, at så var man typisk uvenner og levede helt adskilt.

Må man som enlig forsørger holde børnenes fødselsdage og jul sammen med sin tidligere samlever?
Det er helt legalt at holde jul og fødselsdage sammen af hensyn til børnene. Men hvis man samtidig tilbringer hver anden weekend hos hinanden og tager på familieferier, som man sparer op til på en fælleskonto, bliver kommunen mistænksom. Så Socialt bedrageri vil den stille spørgsmål ved, om der er tale om to separate hustande eller en familie med to boliger.

Må man dele en bil med sin tidligere ægtefælle?
I flere skilsmissefamilier er det normalt at lade den tidligere fælles bil følge børnene, sådan at hvis børnene er en uge på skift hos mor og far, er bilen det også. Det kunne lade sig gøre tidligere, men i dag er kommunerne mere skeptiske over for den praksis. Hvis man også samarbejder med sin tidligere samlever om andre ting, vil nogle kommuner tolke det som en bekræftelse af, at der stadig finder et samliv sted.

Må ens tidligere samleverhjælpe med at hente og bringe børn fra daginstitutionen?
Man vil typisk forvente, at børnene tager med hjem til bopælen hos den forældre, som henter dem. Fraskilte må selvfølgelig gerne hjælpe hinanden med at hente og bringe en gang imellem. Men hvis man hver gang går med ind og spiser aftensmad efter at have afleveret børnene hos sin tidligere samlever, begynder man at udsætte sig selv for mistanke. Ligesom det vil se mærkeligt ud, hvis børnene konstant bliver hentet af den forælder, de ikke bor hos. Så vil kommunen lede efter andre indikatorer på, at forældrene fortsat lever i et ægteskabslignende forhold.

Begår man socialt bedrageri, hvis man er begyndt at se sin tidligere samlever igen, men ikke bor sammen og er usikker på, om forholdet holder?
Der vil være en kort periode, hvor der nok ikke sker noget ved det. Men man skal sørge for at oplyse kommunen om det, når der sker ændringer i ens civilstand. Hvis man er kærester, har fælles børn og af og til sover hos hinanden, kommer man i kommunens søgelys og vil næppe længere blive betragtet som enlig.

Hvor ofte må en kæreste overnatte, før han/hun bliver betragtet som samlever?
Der kan ikke sættes tal på, for det afhænger af det samlede billede. Jeg vil tro, at man kan have hver sin bolig og overnatte hos hinanden en til tre gange om ugen. Men hvis man er mere sammen, end man ikke er sammen, bliver kommunen skeptisk. Ligesom hvis man har en fælleskonto. Eller hvis den enes bolig ikke er egnet til helårsbeboelse, men for eksempel er et kolonihavehus.

Bliver man betragtet som reelt enlig forsørger, hvis man bor i kollektiv med sit barn/børn?
Ja, kommunen blander sig ikke i, om man vælger at bo i kollektiv. Men det kræver, at man ikke har et ægteskabslignende forhold til en af de andre beboere. Ligesom det vil vække mistanke, hvis barnets far bor i det samme kollektiv.

Kan man som enlig pensionist være væk hjemmefra uden at
blive mistænkt for ikke at have bopæl der, hvor man har oplyst?
Ja, pensionister skal ikke være bange for at tage til banko eller andre sociale aktiviteter uden for hjemmet.

Kan man som enlig pensionist overnatte hos en ven uden at begå socialt bedrageri?
Ja. Ældre, som bor alene, må gerne overnatte hos en kæreste nogle gange om ugen. Men de skal være opmærksomme på, om de er mere sammen med kæresten, end de er alene. Hvis kommunen vurderer, at der reelt er tale om et par med to boliger, men én fælles husførelse vil det få betydning for deres pensioner.

Hvor langt må kommunen gå for at afsløre socialt bedrageri?
Kommunen må bruge alle de informationer, den selv ligger inde med, samt offentligt tilgængelige oplysninger. Det vil sige alle oplysninger fra offentlige registre og de informationer, borgeren selv offentliggør på for eksempel sin hjemmeside eller Facebookprofil. Nogle kommuner opretter falske profiler og prøver at blive venner på Facebook med dem, de gerne vil afsløre. Andre mener dog, at det er på kanten med persondataloven. Kommunen må lave tilfældige observationer af borgernes adfærd, men den må ikke lave reel efterforskning i form af systematisk overvågning. Grænsen mellem de to er flydende. Hvis en ansat i kommunen på vej til arbejde kommer forbi en borgers bopæl og ser, at eksmandens bil holder i indkørslen, er det en tilfældig observation. Kommunerne kan på den måde lave en systematisk række tilfældige observationer.

Hvad kan man gøre, hvis kommunen har fundet en skyldig i socialt bedrageri, og man er uenig i afgørelsen?
Man kan klage til det Det Sociale Nævn over kommunens afgørelse. Hvis man vil klage over kontrolgruppens fremgangsmåde i sagen, skal det ske til socialrådmanden eller borgmesteren.


Beboerbladet nr. 2 - 2011

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 9. maj 2011
Senest opdateret: 6. juni 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op