Gyldenrisparken laver drejebog for renoveringsprojekt
Da Lejerbo København
igangsatte den meget omfattende renovering af Gyldenrisparken,
valgte man at supplere med en boligsocial helhedsplan, som skulle
samarbejde med renoveringsprojektet.
Den boligsociale helhedsplan har først og fremmest haft fokus på
socialt udsatte beboere, på samarbejde med kommunen og på at sikre
fællesskabet i afdelingen gennem hele forløbet. På opfordring af
organisationsbestyrelsen i Lejerbo København og styregruppen for
den boligsociale helhedsplan har den boligsociale helhedsplan
opsamlet erfaringerne og videreformidlet dem i denne drejebog.
Drejebogen henvender sig til forvaltningskonsulenter,
organisationsbestyrelser, afdelingsbestyrelser,
udlejningsafdelinger, byggeafdelinger, kommuner og kommende
boligsociale medarbejdere, som har med renoveringer i den almene
sektor at gøre.
Du kan downloade hele drejebogen her og læse mere om renoveringen på Lejerbos
hjemmeside
her