Almene boliger blev plusord i valgkamp

Af Gert Nielsen

Mest omtalt i forbindelse med de almene boliger var talkrigen mellem de to statsministerkandidater om omfanget af det almene nybyggeri, således som vi beskriver det i artiklerne på side 8-10 om de boligpolitiske temaer i valgkampen. Striden om tallene var naturligvis forvirrende for vælgerne, men hvad vigtigere var, så var selve stridens genstand jo, hvem der gør mest for at få bygget almene boliger. Det at bygge almene boliger blev altså til noget godt, som man gerne vil love vælgerne. Det er en helt anden stil end da regeringen ved sin tiltræden i 2001 proklamerede udsalg af de almene boliger "som et stød i hjertekulen på den almene boligbevægelse", som ledende venstrepolitikere så malerisk beskrev det. Statsministeren lovede nu i 2007 ikke blot byggeri af almene boliger, men også forhandlinger om rammebeløb og bedre finansieringsvilkår, og Ny Alliance spillede ud med en boligpolitik på det almene område, som vi kun kan påskønne. Dansk Folkepartis boligordfører var på tur med BL til almene renoveringsprojekter, den dag, hvor valget blev udskrevet. Turen blev afviklet i en særdeles positiv ånd, og selv om valgkampen blev indledt midt i det hele, valgte boligordføreren at fortsætte rundturen. Der var også mange meldinger om at løse problemer med udsættelser på grund af lejerestancer, og hjælp til udsatte boligområder står i højsædet, hvis man skal tro politikerne. Og som rosinen i pølseenden kom meldingerne fra regeringen så, da Højesteret havde afsagt dom i den såkaldte salgssag. Som det fremgår af artiklen på side 16-19 om dommen i Højesteret, så skete der det bemærkelsesværdige, at regeringen ved den fungerende socialminister og den fungerende boligordfører fra Venstre afblæste striden om salg af almene boliger få timer efter, at Højesteret havde afsagt sin dom. Det skete bl.a. under indtryk af den meget snævre og spinkle afgørelse i retten, men det er dog bemærkelsesværdigt, at få timer efter at Højesteret havde afsagt dommen, erklærede den fungerende minister, at man nu vil ændre i den lovgivning, som striden i Højesteret stod om. Hvis det står ved magt også efter valget, må det betyde, at det vi sloges om i Højesteret, vil regeringen nu selv frivilligt fravige til fordel for vores synspunkt. Vi tabte altså i retten med den mindst mulige margin, men tilsyneladende vil fornuften sejre i forhold til den kommende lovgivning. Bedre sent end aldrig, men vi havde da gerne set den markering, inden vi skulle bruge ressourcer på at føre sag i retten, og inden Højesteret så åbenlyst måtte demonstrere en meget betydelig splittelse i opfattelsen af sagen. Vi gætter på, at Højesteret nok også gerne ville have været denne ubehagelige sag foruden. På trods af de positive udtalelser fra den fungerende minister, må vi dog forudse, at der forestår nogle ret kontante forhandlinger om en ny salgslov, hvor det for BL ikke bare handler om kompetencen til at kunne beslutte salg, men også i høj grad om vilkårene ved salg. Men alt i alt er der grund til en vis optimisme efter valget, fordi der er afgivet så mange positive løfter i forhold til den almene sektor. Og partierne skal ikke være i tvivl om, at vi har gemt hver eneste udsagn om boligpolitik, så vi har noget at holde politikerne fast på.