Bål i gaderne og brændte biler

Af Gert Nielsen

Affaldscontainere og biler brændes af i stor stil i mange byer og byområder. Det er i meget høj grad børn og unge fra indvandrermiljøet, som står bag, og det er i meget høj grad noget, som er foregået i og omkring almene boligområder med en stor andel af flygtninge og indvandrere. Dette har nu stået på i mere end en uge her ved redaktionens slutning, og i reportagen på side 4-5 kan man danne sig et indtryk af, hvor hårdt balladen rammer sagesløse beboere i de almene bebyggelser.

Ingen ved præcist, hvad den aktuelle årsag er, men der gættes flittigt, og gætterierne afslører som oftest baggrunden hos den, der gætter. Der gættes på en kamp om hash-markedet, på en enkelt lidt hårdhændet anholdelse af en palæstinenser, på politiets indførelse af visitationszoner, på den planlagte udvisning af to tunesere, på genoptryk af Muhamed-tegningerne, på generel social udelukkelse, dårlig uddannelse og elendige erhvervsudsigter, på svigt i den nære familie, som selv sidder i en elendig situation isoleret i parallelsamfund, på kedsomhed og mangel på fritidsaktiviteter, på religiøs fanatisme opildnet af særligt yderligtgående organisationer og enkeltpersoner og meget mere. Der gættes også på lysten til at komme i medierne og på en meget betydelig smitteeffekt fra det ene område til det andet. Når enkelte af de aktionerende interviewes i medierne kan man få fornemmelsen af en parodi på DR2's julekalender Yallahrup Færgeby. Det er Hasan og Ali, som leger ornligsyge gangstere.

Men det er ingen julekalender. Det er desværre blodig alvor i mange almene boligområder, hvor titusinder af fredelige beboere oplever en dyb utryghed ved de påsatte brande. Det fører tankerne hen på tilsvarende tilstande i de franske forstadsbebyggelser for ikke ret lang tid siden. Vi vil ikke forsøge at lege overdommer i striden om årsagen til urolighederne. Vi er nærmest tilbøjelige til at give de fleste forklaringer lidt ret. Der er næppe en enkelt årsag, som man kan sætte meget målrettet ind i forhold til. Under alle omstændigheder afslører urolighederne, at det går elendigt med integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund, når vi måler på disse stenkastende unge.

Måler vi derimod på andre grupper, så går det faktisk rigtig godt. Andelen af unge med indvandrerbaggrund, som påbegynder en uddannelse efter endt skolegang, overstiger nu andelen blandt tilsvarende danske unge. Der er masser af eksempler på særdeles vellykket integration. Men der er altså også eksempler på det modsatte, og det er det, som netop nu dominerer billedet. For politikerne bør det være en meget alvorlig advarsel. Der skal naturligvis reageres for at beskytte ofrene. Men der skal også tages helt anderledes virkningsfulde initiativer i forhold til disse belastede unges samlede livssituation.

Det handler om massiv påvirkning af forholdene i hjemmene, kraftig opgradering i institutioner og skoler, sikring af uddannelse og praktikpladser til alle, etablering af stærke miljøer med fritidstilbud, som kan engagere børn og unge på en positiv måde og sikring af job til alle. Den hidtidige indsats har været helt utilstrækkelig på trods af mange initiativer og gode viljer. Det er i høj grad i de almene boligområder, at de synlige beviser på problemerne manifesterer sig i form af bål og brændte biler, men det er problemer, hvis løsning ligger langt uden for rækkevidden af det almene boligarbejde. Det er en gigantisk udfordring, som kalder på en storstilet samlet politisk indsats. Det klares ikke ved forslag om stuearrest, udgangsforbud og vandkanoner.