Staten spænder ben for fornuftig udvikling
Der er behov for en tilpasning af
organisationen i den almene sektor i forbindelse med gennemførelsen
af den såkaldte styringsreform.
Af Gert Nielsen
Der satses på større og mere professionelle administrationer, og
mange steder går man også skridtet videre ved fusioner af
boligorganisationer. Men nu har Skatteministeriet fundet ud af, at
den type af samarbejder og fusioner skal der lægges skat på, og
dermed spænder Skatteministeriet direkte ben for den udvikling, som
en anden del af regeringen satser på. Det sker dels med moms på
ejendomsadministration som en del af den store skattereform, som vi
tidligere har beskrevet her i Boligen, og dels med en afgørelse,
hvor der pålægges en betydelig tinglysningsafgift, når to
boligselskaber fusioneres.
Momsen på ejendomsadministration indeholder en fuldstændig
ubegrundet forskelsbehandling af de almene beboere, som bliver
administreret via forretningsførerselskaber, andelsselskaber og
andre administrative fællesskaber. Men det var altså denne
urimelighed, som blev tilbage i skattereformen, efter at BL havde
fået fjernet momsen på viceværter og den såkaldte pålægsmoms af
ejendomsadministration i eget regi. Der findes ingen fornuftig
forklaring og logisk begrundelse for denne urimelige
forskelsbehandling. Det er heller ikke nødvendigt, når der er talt
til 90 mandater i Folketinget, der lukker ørerne for al kritik,
fordi de er blevet enige om en tekst, de ikke har forstået
konsekvenserne af, da de forhandlede.
Tinglysningsafgiften på fusioner er derimod en tolkning af en
gammel lov, og den skal ifølge Skatteministeriet betales med 0,6
pct. af ejendomsværdien, når to almene boligselskaber fusioneres,
men ikke når to almene boligforeninger fusioneres. Vi beskriver
sagen i en artikel i dette nr. af Boligen på side 20-21. I Korsør
har man i forvejen dannet administrationsselskabet Bolig Korsør i
et samarbejde mellem Boligselskabet Albo og Korsør Boligselskab.,
og nu ville man i Korsør gå skridtet videre med en egentlig fusion
af de to boligselskaber. Det vil imidlertid koste 4-5 mio. kr.,
hvis det mindste fusioneres ind i det største, og 10-12 mio. kr.,
hvis man stifter en ny tredje organisation, hvori de to hidtidige
indgår. En tåbelig særskat på fornuftige løsninger i den almene
sektor, som endda direkte er anbefalet af regeringens eget
udvalgsarbejde omkring den nye styringsreform. Som det fremgår af
artiklen her i bladet, vil BL forsøge at få ændret denne afgørelse
via Landsskatteretten og måske senere domstolene, og i mellemtiden
spænder Skatteministeriet ben for udviklingen.
Vi vil derfor i al stilfærdighed foreslå, at skatteminister og
indenrigs- og socialminister benytter den lange sommerpause i
lovgivningsarbejdet til at få talt denne sag igennem i sin helhed -
både i relation til tinglysningsafgiften på fusioner men også i
relation til en erkendelse af urimeligheden omkring moms på
ejendomsadministration. Det er aldrig for sent at indrømme en fejl,
og det viser format, når man tør gøre det.
Andre brugere har skrevet
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. juni 2009 |
| Senest opdateret: |
8. september 2010 |