Beboerne rammes af skandale med tinglysningen

Af Gert Nielsen

Den 8. september over til digital tinglysning fra et nyt statskontor i Hobro. Ideen var indlysende god. Moderne it skulle erstatte et gammeldags system med lokale tinglysningskontorer med pen og blæk. Men som ved utallige andre store statslige it omlægninger gik der ged i systemet. Sagerne har hobet sig op, og det har nu også vist sig, at den almene sektor bliver særligt hårdt ramt.

Det skyldes bl.a. den særlige konstruktion med boligorganisationer, der ejer boligerne, mens afdelingerne hæfter for lånene. Det har systemet simpelthen ikke taget højde for i tilstrækkelig grad. Hertil kommer de særlige forhold i de almene boliger med offentlig støtte til nybyggeriet og med støtte fra Landsbyggefonden til store renoveringsopgaver i form af såkaldt ydelsesstøtte. Den støtte kan kun udbetales, når der er ydet et realkreditlån, og det lån kan først udbetales, når et pantebrev er tinglyst. Det fremgår alt sammen af artiklen på side 18- 19 inde i bladet.

De almene beboere bliver således ikke bare ramt af den almindelige forsinkelse, hvor det trækker ud med erstatning af dyre banklån med billigere realkreditlån - det er noget, som også rammer parcelhusejere og andre låntagere. De almene beboere bliver ramt dobbelt, fordi der ikke kommer ydelsesstøtte, før belåningen er i orden. For en nybygget lejlighed på 90 kvm. opført til rammebeløb januar 2009 i hovedstadsregionen er forskellen første år efter ibrugtagen en merudgift på 30.000 kr. årligt eller 2.500 kr. pr måned, så længe belåningen ikke er i orden.

Det er jo en helt uacceptabel merudgift, som de almene beboere skal betale i modstrid med det tilsagn om offentlig ydelsesstøtte, der blev givet, da byggeriet gik i gang. Det beløb kan simpelthen ikke betales. Derfor må de ansvarlige nu vågne op. Vi vil holde staten ansvarlig for de tab, som vores beboere påføres ved denne helt uacceptable tilstand. Vi forstår ikke, at de ansvarlige myndigheder bare har ladet tiden gå. Det er formelt Justitsministeriets ansvar, men der er mange kokke til at fordærve maden. Vi ønsker ikke at udpege den ene som mere skyldig end den anden, og vi er i det hele taget ikke på skalpejagt i den sag.

Vores ærinde er at råbe op, så alvoren går op for de ansvarlige. Det er desværre en sag, som også er fyldt med en masse it, særlige nummersystemer til identifikation af ejere og megen anden kedsommelig teknik. Formentlig er det disse kedsommelige og komplicerede tekniske forhold, som har fået de fleste ansvarlige til at holde paraderne oppe. Det er møg besværligt, og hvis man nu dukker sig, så kan det jo være, at stormen driver over, eller at nogle andre får løst sagen. Men den holdning går ikke. Problemet forsvinder ikke af sig selv, og derfor har vi holdt de ansvarlige fast på deres ansvar. Denne vedholdende kritik skabte så medieomtale, der kunne forstås, og det fik regeringen på banen, lige inden dette gik i trykken.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann udtalte, at de almene lejere ikke skal stige i husleje på grund af tingslysningsproblemer. Hun lover kontakt til kollegaerne i Finansministeriet og Justitsministeriet, og ministeren siger, at en midlertidig løsning kan komme på tale, hvis genopretningen tager for lang tid. Det er positivt, og vi forventer omgående handling her og nu. Så må debatten om de allerede tabte penge vente, men vi kan allerede nu varsle, at vi ikke bare kan slå en streg over en betydelig merudgift på grund af denne åbenlyse fadæse.

Beboerne har simpelthen krav på, at vi forsøger at fastholde løftet til dem i forbindelse med godkendelsen af de byggerier og renoveringsprojekter, som bliver ramt.