Bolden ligger hos statsministeren

Af Bent Madsen

Det er ikke hverdagskost, at BL’s formand skriver til statsministeren, men det gjorde Palle Adamsen den 7. juni 2010. Anledningen var, at statsministeren under Folketingets afslutningsdebat udtalte: ”…regeringen vil udarbejde en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboersammensætning i ghettoområder. Vi vil ikke flere lappeløsninger. Vi vil varige løsninger.”

Det er stærke ord, og vi kvitterer gerne for, at regeringen nu har et klart mål om at vende udviklingen i de udsatte boligområder. Det kan kun lykkes med en langsigtet indsats med virkelig tyngde, og hvor vi samtidig forebygger, at andre boligområder kommer ud på kanten af boligmarkedet. Og at der er nok at tage fat på, kan man læse i denne udgave af Boligen.

”Noget gammelt lort” er den bramfrie indledning i artiklen på side 12 om utidssvarende almene boliger. Budskabet er klart og udfordringerne store. Mange af de gode og attraktive boliger fra 1950'erne begynder nemlig at halte alvorligt bagefter på boligmarkedet. Nutidens krav til boligstandarden er nemlig langt højere, end den var dengang.

En indlysende forklaring på dette er, at den generelle velstand er vokset til det tredobbelte de sidste 50-60 år.

Den barske kendsgerning er, at fortidens nydelige kulisser til ”Far til fire" filmene kan blive fremtidens problemområder, hvis der ikke gøres noget.

Her i begyndelsen af juni har der faktisk været mulighed for at gøre noget. En opgørelse viste nemlig, at 350 mio. kr. af den statslige renoveringspulje ikke er blevet brugt. Samtidig blev det også bekræftet, at kun en forsvindende andel af puljen er gået til de almene boliger, hvilket er omtalt i artiklen på side 9.

På den baggrund rettede Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark og BL en fælles henvendelse til økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, som er den ansvarlige minister for renoveringspuljen. Vi foreslog, at de 350 mio. kr. bliver reserveret til lejeboliger, og dermed kan der slås tre fluer med et smæk.

Der kan rettes op på den uretfærdighed, at lejere stort set ikke har fået del i renoveringspuljen indtil nu. Der kan sættes fokus på energirenoveringer. Og professionelle boligselskaber kan sikre, at pengene kommer hurtigt ud at arbejde frem for det store bureaukrati, som renoveringsordningen ellers har været karakteriseret af.

På trods af disse indlysende fordele fastslog økonomi og erhvervsministeren på et netop afholdt samråd i Folketinget, at reglerne for renoveringspuljen ikke ændres. Det er både overraskende og skuffende, at ministeren dermed har sagt nej til en mere retfærdig og effektiv model.

Til efteråret kan regeringen demonstrere, at den vil forfølge de ambitiøse målsætninger fra afslutningsdebatten. Bolden ligger hos statsministeren, og mulighederne ligger i den boligaftale, der skal indgås til efteråret.

En afgørende forudsætning for at leve op til de ambitiøse målsætninger er, at renoveringsstøtten fra Landsbyggefonden kommer op i et langt højere gear til både de udsatte områder og til de mange ældre boligområder, der bliver marginaliseret, hvis der ikke gøres noget nu.

Som det også blev nævnt i brevet til statsministeren, er der en kø til renoveringsstøtteordningen på 8 mia. kr. Lad os komme i gang. Renoveringsstøtten betales af beboernes opsparede penge i Landsbyggefonden og koster ikke staten en krone. Tværtimod vil den øgede aktivitet give staten øgede indtægter og færre udgifter, og renoveringerne vil føre til markante energibesparelser.