En god boligaftale

Af Bent Madsen

Mange boligafdelinger rundt om i landet kan nu endelig komme i gang med de helt nødvendige reparationer af byggeskader, opretningsarbejder
osv., som de har ventet alt for længe på. Samtidig indgår det i aftalen, at den almindelige renoveringsramme på 2,6 milliarder pr. år fortsættes frem til og med 2016. Boligaftalen åbner således for et historisk højt renoveringsniveau, og det kan endda blive endnu højere. I aftalen er der en klausul om, at forligsparterne skal indkaldes hvert år i november for at vurdere, om udviklingen i køen til renoveringsstøtte lever op til den overordnede målsætning i boligaftalen om, at køen skal nedbringes inden for en rimelig tid. En logisk konsekvens af disse novembermøder er efterfølgende opjusteringer af  renoveringsrammen. De mange milliarder til renoveringer er et rigtig godt resultat også set i lyset af, at regeringen i sin "ghettostrategi" lagde op til, at renoveringerne blot skulle videreføres på samme niveau som i de foregående år. I kommunikationen både med politikerne og offentligheden gik BL imidlertid målrettet efter at præsentere den urimeligt lange kø til Landsbyggefonden og de mennesker, som er godt og grundigt trætte af at vente i årevis. Som det fremgår af interviewet  med BL's formand, Palle Adamsen, side 8-9, kan boligaftalen betragtes som en generalprøve på BL's ny rolle som moderne interesseorganisation, der søger at opnå konkrete resultater for boligorganisationerne og beboerne ved en pragmatisk samarbejdsstil, hvor der sigtes efter fællesnævnere i politikernes og BL's interesser. I forløbet kvitterede både Radikale Venstre og Dansk Folkeparti med offentlige udmeldinger om, at renoveringskøen
helt skal væk.

Ud over renoveringer lægges der i boligaftalen også op til en garantiordning for energibesparelser, således som BL tidligere har foreslået. Ideen er, at energibesparelser i forbindelse med en stor renovering garanteres inden for visse rammer af Landsbyggfonden, og holder forudsætningerne ikke, så holdes beboerne skadesløse. Det fremmer modet til at være energibevidst. Et andet element, der tidligere er blevet efterlyst af BL, er en ny og fair salgsordning, hvor det bliver muligt at sælge hele blokke og jord fx til tredjemand, og provenuet kan indgå i en helhedsplan i boligområdet. Endelig skal det også fremhæves, at den boligsociale indsats fortsættes - men ikke med et nuværende puljesystem. Fremover skal det ske med løbende bevillinger, som bl.a. BL og Socialforskningsinstituttet har anbefalet. Der er således mange positive elementer i boligaftalen, men der er også minusser. Især er det ærgerligt, at den såkaldte refusion på 25 % fortsættes. Det vil sige, at Landsbyggefonden fortsat skal betale en fjerdedel af de statslige udgifter til alment nybyggeri, herunder også plejehjem. Den refusion skal fjernes ikke alene, fordi den er uretfærdig, men nok så afgørende også for at sikre det nødvendige råderum til fremtidige renoveringer. På trods af dette vil jeg dog glæde mig over, at den netop indgåede boligaftale er langt mere offensiv end de foregående boligaftaler, idet niveauet for renoveringer er historisk højt, og der er sat gode rammer omkring salg og den boligsociale indsats. BL har vist sig som en moderne interesseorganisation og skal nu følge op på resultaterne - både de politiske og de konkrete med at få boligaftalen til at skabe resultater ude i praksis.