Boligpolitikken må ikke gå i glemmebogen!

Af Bent Madsen

Det sidste halve års tid har vi været forvænte med mediernes søgelys og politikernes interesse for boligpolitik. I fire måneder i løbet af efteråret var der vel nogenlunde lige så meget boligpolitik i medierne og på politikernes læber som i de foregående 4 år. Sidste gang, der var rigtig tryk på boligpolitikken, var nemlig for 4 år siden, da den forrige boligaftale blev indgået i Folketinget. Der ser således ud til at være opstået en cyklus, hvor fire fede måneder med masser af opmærksomhed afløses af 4 magre år, hvor boligpolitik farer ud i glemslen.

Det er der sikkert flere årsager til. For det første ligger det jo indbygget i de 4-årige boligforlig, at der er en slags politisk "våbenhvile" i forligsperioden. For det andet er boligområdet traditionelt et politisk minefyldt farvand at bevæge sig rundt i. Tanker om at justere på boligskatter og huslejeregulering kan give gevaldige knubs. Uanset disse grunde, så er boligpolitik alt for vigtigt til kun at blive drøftet hvert fjerde år. Med boligpakken er den overordnede ramme for Landsbyggefondens støtte til boligområderne fastlagt. Men selv om fondens indsats er helt afgørende for at sikre en fornuftig udvikling i boligområderne, så gør den det ikke alene.

Hvis indsatsen i boligområderne skal lykkes, så   kræver det blandt andet også en fremsynet skolepolitik. Velfungerende skoler er en forudsætning for, at også børn med en svag familiebaggrund kan få en uddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden vil det være umuligt at tiltrække ressourcestærke familier til udsatte boligområder, hvis den lokale skole ikke fremstår som et godt tilbud til deres børn. En anden forudsætning for en vellykket indsats er en offensiv beskæftigelsespolitik, som målrettet kan hjælpe personer med en meget perifer tilknytning til det danske arbejdsmarked til at få et fast arbejde. Det er en meget stor opgave og kan omfatte opkvalificeringsforløb og lignende, og en fremskudt beskæftigelsesindsats ude i boligområderne kan være afgørende for at sikre denne indsats.

Det er to eksempler på fantastisk vigtige kommunale indsatser, som sammen med indsatser støttet af Landsbyggefonden typisk er nødvendige for at vende udviklingen i de udsatte boligområder. Boligpolitik er derfor ikke kun 4-årige boligforlig, men i høj grad også det løbende samspil med skolepolitikken, beskæftigelsespolitikken, forebyggelse af udsættelse af ejere osv. osv. Som optakt til det kommende valg har Boligen derfor stillet fem spørgsmål til politikerne om disse emner, og både spørgsmål og svar kan ses på side 18-22 i dette nummer af Boligen. Svarene afspejler naturligt en spredning på den politiske skala, men det er alligevel også bemærkelsesværdigt, så ens signalerne er. Alle er med forskellig styrke enige om, at folkeskolen og beskæftigelsesindsatsen skal styrkes. Antallet af udsættelser skal reduceres.

Der skal flere butikker og erhverv ud i de store, monofunktionelle boligområder. Blandt de politiske partier er der således en vilje til at tackle nogle af de alvorlige udfordringer ude i boligområderne, og vi må håbe, at den kommende valgkamp også byder på offensive udmeldinger på disse områder. Det vil være afgørende for at sikre en ordentlig politisk debat om velfærdssamfundets fremtid både i valgkampen men også på den længere bane. De udsatte boligområder er velfærdssamfundets seismograf, og her viser Richter-skalaen, at der er brug for en langsigtet og bred indsats. Så lad os alle krydse fingre for og også presse på for, at fire fede måneder ikke efterfølges af 4 magre år. Boligpolitik er alt for vigtigt til at gå i glemmebogen.



Boligen nr. 3 - 2011