Om Boligsocialnet

Boligsocialnet varetager ERFA-arbejde for boligsociale medarbejdere i hele Danmark. Det gælder også for dig!

Boligsocialnet er ansvarlig for at alle boligsociale medarbejdere får tilbud om uddannelse, faglig sparring og vidensdeling.

Der er i dag omkring 450 boligsociale medarbejdere ansat på landsplan. De arbejder i forskellige boligorganisationer rundt omkring i landets almene boligområder. Udfordringerne er mange, og det bør afspejle sig i de tilbud som boligsocialnet udbyder til de boligsociale medarbejdere. Vi arrangerer derfor erfamøder, kursustilbud og konferencer mm. og deltager i diverse faglige følgegrupper, der har indflydelse på rammerne for det boligsociale arbejde.

Boligsocialnet er dog ikke kun for ansatte i boligorganisationerne. Kommunens boligsociale medarbejdere inviteres også til at deltage i aktiviteterne for at sikre bedst mulig koordinering og erfaringsudveksling mellem kommuner og boligorganisationer.

Boligsocialnet er et samarbejde mellem BL - Danmarks Almene Boliger og Kommunernes Landsforening og kører over en periode på 8 år. ERFA-arbejdet er koordineret af en styregruppe med repræsentanter fra bl.a. KL, BL, kommune og boligorganisationer. BL varetager sekretariatsfunktionen.

Kort om Boligsocialnet

  •       opsamling og formidling af relevant viden til Erfa-netværket
  •       bidrager til dynamikken og fremdriften i de enkelte projekter
  •       kilde til inspiration fra netværket
  •       uddannelsestilbud  til medarbejdere ansat i projekterne
  •       netværk
Sideansvarlig: Kristoffer Rønde Møller
Oprettet: 17. august 2009
Senest opdateret: 3. januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op