FAQ - Ny lovgivning

Klik på emnet, så hopper du ned til emnet med spørgsmål og svar.


Vedligeholdelsesreglementet

Vedtægtsændringer

Overgangsregler ved Udlejning - Ajourføringsgebyr - venteliste

Økonomi

Sideaktiviteter

Vedligeholdelsesreglementet

Spørgsmål: Er der pligt til at tage vedligeholdelsesreglementet op på et afdelingsmøde? Hvis ja, skal man så gøre det løbende?
Svar: Hvis der i forvejen er vedtagne vedligeholdelsesreglementer, som opfylder aktuel lovgivning  kan dette reglement anvendes, indtil der er ønsker om ændringer. Vedligeholdelsesreglementet skal kun tages op til behandling, når der stilles forslag til ændringer, men boligorganisationen skal orientere beboerne om, at kompetencen nu er flyttet og at de har mulighed for at træffe beslutning om vedligeholdelsesreglementet på et afdelingsmøde.

Spørgsmål: Gælder der en karensperiode for vedligeholdelsesreglementet eller kan en afdeling vælge nyt reglement f.eks. hver tredje måned?
Svar: Der er ikke karenstid - og det er heller ikke nødvendigt. Risikoen for hyppige skift har eksisteret i årevis, og misbrug af systemet er aldrig set tidligere.

Spørgsmål: Skal afdelingsmødet Inden 1. januar 2010 beslutte, hvilken vedligeholdelsesordning, der skal gælde I afdelingen?
Svar: Nej. Spørgsmålet om valg af vedligeholdelsesordning kan tages op på førstkommende afdelingsmøde i 2010, men der er ingen pligt til at tage spørgsmålet op.

Spørgsmål: Efter 2010 er det afdelingsmødet der fastsætter om man benytter vedligeholdelsesordning A eller B, men er det også afdelingsmødet der fastlægger, hvad der skal stå i vedligeholdelsesreglementet?
Svar: Ja, vedligeholdelsesreglementerne skal fremover vedtages på afdelingsmøderne. Det skal selvfølgelig respektere den gældende lovgivning og derfor er det vigtigt, at administrationen deltager i udarbejdelsen.

Vedtægtsændringer

Spørgsmål: Skal vedtægtsændringer stadig godkendes af kommunen?
Svar: Vedtægter skal ikke godkendes af kommunen, men de skal indsendes til kommunen, som påser at vedtægterne overholder lovgivningen. Det står i LAB § 12, stk. 5.

Spørgsmål: Kan en kommunalbestyrelse udpege fx pårørende til en ældreboligafdelings afdelingsmøde med stemmeret og valgbarhed efter 1. januar 2010, selvom det ikke er i overensstemmelse med vedtægterne i boligorganisationen?
Svar: Ja

Spørgsmål: Har husstandsmedlemmer over 18 år stemmeret og valgbarhed efter 1. januar 2010 uanset, hvad der står i boligorganisationens vedtægter?
Svar: Ja. Uanset vedtægterne har husstandsmedlemmer over 18 år ret til at deltage med stemmeret og valgbarhed i afdelingsmøderne fra og med den 1. januar 2010, idet det dog fortsat gælder, at alle husstande kun har to stemmer.

Spørgsmål:  Ifølge de nye vedtægter skal referater gøres tilgængelige for alle beboerne. Er det således ok, at man kan få en udskrift ved henvendelse til administrationen eller kan se se referatet samme sted?  Eller kan de ligge på boligselskabets hjemmeside uden at uvedkommende ser referatet?
Svar:  Det er BL’s opfattelse at bestemmelserne om at gøre dagsordener og referater tilgængelige for beboerne indebærer, at de skal lægges på hjemmesiden. I tilfælge af personfølsomme oplysninger (omfattet af tavshedspligt) gælder kravet om tilgængelighed ikke. Således kan man blot anføre dagsordenemnet og tilføje ”lukket dagsorden” – ligesom man gør i kommunalbestyrelser og disses udvalg – som også offentliggør alle dagsordner og referater.

Spørgsmål: Hvis man administrerer en forening, hvor generalforsamlingen er øverste myndighed og man iflg. § 8 skal indkalde alle foreningens medlemmer til generalforsamling, skal man så også indkalde ikke bolighavende medlemmer?
Svar: I almene andelsboligforeninger med generalforsamling som øverste myndighed har medlemmerne ret til at deltage i generalforsamlinger og fra at de ikke-bolighavende også skal have en chance for at vide, at der afholdes generalforsamling, er det formalt at indrykke en annonce med bekendtgørelse om generalforsamlingens afholdelse. Dette er ikke en ny bestemmelse.



Overgangsregler ved Udlejning - Ajourføringsgebyr - venteliste

Spørgsmål: Kan man opkræve ajourføringsgebyr sammen med den generelle information om nye regler for almene boligorganisationen samt lade indbetalingen være medlemmets accept af opnotering på ventelisten.
Svar: Ajourføringsgebyr (i henhold til udlejningsbekendtgørelse § 41, stk. 1 og § 42, stk. 1) kan først opkræves fra 1.1.2011. Så svaret er nej.

Spørgsmål: Skal de medlemmer - der ikke ønsker at stå på ventelisten og betale ajourføringsgebyr og som følge heraf bliver registreret som slettet automatisk - have tilbagebetalt deres indmeldelsesgebyr?
Svar:  De pågældende medlemmer har ret til at få deres indmeldelsesgebyr tilbagebetalt. Tilbagebetaling behøver dog ikke at ske automatisk, men de pågældende medlemmer har ret til at få deres indmeldelsesgebyr tilbagebetalt, når de retter henvendelse om udmeldelse.

Spørgsmål: Hvis en lejer ikke betaler ajourføringsgebyr, hvor mange gange skal der så sendes en rykker før vedkommende må slettes af listen?
Svar: Der er ikke krav om udsendelse af en rykker. Det følger af § 3, stk. 3, i den nye udlejnings-bekendtgørelse (nr. 1303 af 15.12.2009), at boligorganisationen ved opkrævning af gebyr, skal oplyse om, at gebyret skal betales senest 6 uger efter, at boligorganisationen har sendt op-krævningen ud og at konsekvensen af, at der ikke betales til tiden er, at den pågældende slettes fra listen.

Spørgsmål: Hvordan forholder man sig, hvis opkrævningen kommer retur med "ukendt på adressen"?
Svar: Det er vedkommende, der er opført på ventelisten, der er ansvarlig for, at meddele adres-seændring. Konsekvensen af, at I ikke kan "finde" vedkommende er, at personen mister sin an-ciennitet i forhold til indmeldelsestidspunktet. Hvis adressen kendes - selvom der ikke er mod-taget meddelelse herom - så skal i naturligvis sende opkrævningen til den nye adresse.

Spørgsmål: Skal en lejer stå på den alm. venteliste for at bevare sin anciennitet fra indmeldelsestidspunktet på oprykningsventelisten?
Svar: Vedkommende lejer får anciennitet på oprykningsventelisten fra indmeldelsestidspunktet, såfremt lejeren har sagt ja til at stå på den almindelige venteliste, jf. overgangsbestemmelse § 42, stk. 2.

Spørgsmål: Hvad hvis lejer ikke ønsker at komme på ventelisten, da man skrev ud iht. § 42?
Svar: Har vedkommende lejer ikke ønsket at komme på den almindelige venteliste og senere ønsker at komme på oprykningsventeliste, så får han anciennitet efter opnoteringstidspunktet . Det vil sige, at i så tilfælde betyder medlemsnummeret ikke noget i forhold til ancienniteten længere.

Spørgsmål: Hvis et ikke-bolighavende medlem er optaget på venteliste pr. 1.1.2010, skal man så skrive til vedkommende?
Svar: Selvom medlemmet er på ventelisten, bør vedkommende alligevel have oplyst konsekvensen af at afmelde sig ventelisten. Konsekvensen er, at anciennitet ikke længere beregnes fra indmeldelsestidspunktet.

Spørgsmål: Skal opkrævning af ventelistegebyr, ajourføring af ventelister m.v. i boligforeninger ske før 1. januar 2010?
Svar: Nej. I løbet af 2010 er boligforenlngerne forpligtet til at opkræve et ajourførings/ ventelistegebyr af såvel de aktivt boligsøgende som de ikke boligsøgende medlemmer. Medlemmerne får en placering på ventelisten svarende til deres medlemsnummer. Der skal betales et årligt ajourførings/ventelistegebyr for at forblive på ventelisten for såvel de aktivt søgende som de passive medlemmer uanset, om de er bolighavende eller ej. Gebyret skal stå i forhold til omkostningerne ved at administrere ventelisterne. Retnlngslinjerne for kontakt af medlemmerne for at opkræve venteliste/ajourføringsgebyr, herunder betingelserne for, at et medlem kan slettes af ventelisten og dermed miste sit medlemsnummer, hvis der Ikke reageres på gentagne henvendelser om betaling af gebyr, præciseres i udlejningsbekendtgørelsen. 

Spørgsmål: I § 3 stk. 5 står, at når en boligsøgende indgår aftale om leje af en bolig, slettes den pågældende af ventelisten. Kan man slette personen når vedkommende har sagt ja til tilbud om bolig, eller skal man vente til der foreligger en underskrevet lejekontrakt?
Svar: Hvis henvendelsen til personen er udformet således, at aftalen accepteres mundtligt, er personen bundet fra det tidspunkt og kan derfor slettes af listen på dette tidspunkt, selv om pågældende senere springer fra. Hvis henvendelsen til personen er udformet således, at aftale først er indgået når lejekontrakten er underskrevet, kan vedkommende først slettet på dette tidspunkt. Endvidere er der en ny bestemmelse i § 8, stk. 6, hvorefter personen kan bibeholde sin anciennitet, såfremt det er vedtaget i boligorganisationen.

Spørgsmål:  Nuværende beboere som ikke ønsker en anden lejlighed, skal de betale et årligt ajourføringsgebyr? Nuværende beboere som ønsker en anden lejlighed, skal de betale et opnoteringsgebyr og et ajourføringsgebyr?
Svar: Nuværende beboere kan blive boende uden at stå på venteliste. Det er kun hvis lejeren ønsker at være på venteliste, der skal kræves gebyr. Hvis en lejer ikke kommer på venteliste, har lejeren altså heller ingen rettigheder ved fremtidige udlejninger. Så pågældende lejer må starte forfra på en venteliste på det tidspunkt lejeren ønsker at blive opnoteret. Overgangsreglerne er et tilbud som sikrer, at lejerne kan bevare den anciennitet, de har oparbejdet.

Økonomi

Spørgsmål: I forbindelse med den nye lovgivning, hvor afdelingerne skal have den fulde renteindtægt af deres mellemregning, må forrentningen af selskabets egenkapital så være med til at dække bruttoadministrationsudgifterne?
Svar: Der skal fortsat opkræves et kostægte administrationsbidrag, uden tilførsel af midler fra arbejdskapitalen. Et overskud på forrentningen af selskabets kapital, skal derfor også overføres til arbejdskapitalen. Her er til gengæld betydelig frihed til at boligorganisationen kan beslutte hvad pengene kan/skal anvendes til, men ikke til at holde administrationsbidraget kunstigt nede.

Spørgsmål: Træder de nye regler for rentemarginal og opkrævning af bidrag til arbejdskapitai i kraft Pr. i. januar 2010, også selv om det for nogle boligorganisationer vil ske midt i et regnskabsår?
Svar: Nej, de nye regler vedr, forrentning af afdelingernes midler vil få virkning fra regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2010 eller senere. Bidrag til arbejdskapitalen vil være en mulighed, som bohgorganisationerne vil kunne udnytte fra og med den 1. januar 2010. I forlængelse af de nye regler skal kontopianen ændres, og det er planen, at den ændrede kontoplan vil foreligge samtidig med den ændrede driftsbekendtgørelse Ca. 1. december 2009.



Sideaktiviteter

Spørgsmål:  For at yde ejendomsservice til andre bygningsejere, skal man så oprette et skattepligtigt selskab eller kan man umiddelbart gøre det - under forudsætning af - at bygningerne ligger i tilknytning til egne almene boliger?
Svar:  Der skal oprettes et skattepligtigt selskab, for det er jo netop ved sådanne opgaver man er i konkurrence med private udbydere og derfor ikke må have mere gunstige forhold end de har. Der henvises til §§ 17 og 23 i sideaktivitetsbekendtgørelsen (nr. 1306 af 15. december 2009).

Spørgsmål: Skal man oprette et skattepligtigt selskab, hvis en eksisterende lægepraksis ønskes udvidet via inddragelse af et ledigt nabolejemål, som anvendes til beboelse?
Svar: Kommunalbestyrelsen kan godkende, at kravet om udlejning via et skattepligtigt selskab fraviges ved begrænsede udvidelser af eksisterende erhvervsarealer, jf. § 3, stk. 1 og 6, i side-aktivitetsbekendtgørelsen.      
Der er ikke længere krav om udvidelsen skal være nødvendig som følge af nærmere angivne myndighedskrav. Udvidelsen kan endvidere finde sted ved hel eller delvis nedlæggelse af nabo-lejemål, der anvendes til beboelse.
Det er ikke muligt at angive helt præcise retningslinjer for, hvad der forstås ved udtrykket "begrænsede udvidelser". Kommunalbestyrelsen