Samfundet skal opdrage de unge

Min nye bog,»Eliternes triumf«, er et portræt af det moderne klassesamfund. For virkeligheden er, at Danmark stadig er et klassesamfund - med store forskelle i indkomster, sundhed, arbejdsliv, uddannelsesmuligheder etc. Jeg bruger imidlertid udtrykket »klassesamfundet 2.0«, for på nogle områder er det anderledes end før. Et af dem er et dybere skel i borgernes tryghed. I områder som Nørrebro og Tingbjerg er det omkring 40 procent, der er utrygge ved at færdes ude om aftenen. I villakvartererne få kilometer derfra, er det kun 10-15 procent. Højindkomsterne på villavejene nyder en helt anden tryghed end lavindkomsterne i belastede områder.

Den hidtidige indsats har især fulgt to spor: Projekter og social indsats i de udsatte boligområder og skærpet politiindsats og højere straffe over for de »voksne« kriminelle. Fint nok - men også for lidt og for sent. Der må sættes mere direkte ind overfor problemets kerne: Den destruktive subkultur blandt unge i disse områder - en subkultur der ofte viser sig allerede blandt de 8-12-årige. Det er børn og unge, som klarer sig dårligt i skolen, føler sig på sidelinjen af samfundet, finder sammen i kliker og får de ældre rødder som rollemodeller. Desværre er subkulturerne et logisk produkt af en boligpolitik, som koncentrerer dårlig integration og sociale problemer i få procent af boligmassen. Derfor er det afgørende med en bolig- og skolepolitik, som for alvor træder op mod den sociale polarisering. De udsatte unge må have andre og mere konstruktive legekammerater.

Samtidig er der brug for en tidligere og mere lavpraktisk indsats for at opdrage de unge. Samfundet må træde i karakter overfor asocial adfærd, allerede når den viser sig i 8-12-års-alderen. Det må gøres klart, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan vi opfører os over for hinanden - alt for tit har ungerne ikke disse normer med hjemmefra. Et godt eksempel er Klostervængets Skole i et af Københavns hårdest ramte områder. Frem til 2005 døjede skolen med et stort antal voldssager - nogle sågar med knive - men sagde stop da en lærerinde fik tæv. Der blev indført »nultolerance «, dvs. at alle nye voldsepisoder blev straffet med hjemsendelse. Det første år måtte skolen hjemsende op mod 40 elever, men siden er voldssagerne faldet kraftigt. Fra 2008 indførtes en ny »klostertjeneste «. Det skete efter en episode, hvor to piger havde stoppet håndvaskene, tændt for vandet - og udløst store vandskader. Pigerne blev sat til at vaske gulve på skolen. Samfundstjenesten indebærer, at eleverne skal give noget igen til fællesskabet, for eksempel vaske døre og trapper, pudse vinduer, læse lektier med de små etc. Det er ikke straffearbejde, men opdragelse. I alle tilfælde indkaldes elevens forældre til en samtale på skolen, og sanktionen udføres i samarbejde med en voksen, for eksempel pedellen eller en lærer. Asocial adfærd skal have konsekvens, men den unge skal også forstå hvorfor.

Erfaringerne fra Klostervængets Skole kan bruges andre steder. På andre skoler i belastede bydele eller ved lokale Sociale Opdragelsesnævn, sådan som Socialdemokraterne og SF foreslår. Samfundet må påtage sig rollen som opdrager af de børn og unge, som ellers rives med i subkulturerne. Det skal naturligvis spille sammen med god undervisning, støtte til familien og især en ny boligpolitik, men vi må også turde gå nye veje. Ellers bliver det bare værre - og de underprivilegerede betaler prisen

 

Boligen nr. 3 2010