Sammenhængskraft er ikke blot for etniske danskere

Synspunkt af Palle Simonsen medlem af det Konservative Folkeparti og har i perioden 1982-89 bestridt posterne som socialminister og finansminister I Poul Schlüters regering. Han har desuden været formand for en række råd og repræsentantskaber herunder Ældreboligrådet, Aids-Fonden og Ensomme Gamles Værn

Ghettostrategi er et varmt tema. Der gives mange bud på, hvordan det kan lykkes at løse problemerne omkring hærværk, røverier og bandedannelser – kort sagt få skabt større tryghed i de udsatte boligområder. Det er langt fra et nyt tema, og bud på løsninger har været mange gennem flere år. Heldigvis er der også noget, der lykkes, men det er vist en almindelig opfattelse, at vi stadig er langt fra målet.

En vigtig forudsætning er overordnet at se på og acceptere, at det ikke altid er indvandrerunge, som skaber problemer. Det gør også etniske danskere. Efter min opfattelse er det derfor en vigtig forudsætning at nå frem til en mere nuanceret debat om forholdene. Debatten om dem og os gør det sværere at få løst problemerne. Føler man sig på grund af en undertiden hadefuld debat ekskluderet af samfundet, er det måske oven i købet forståeligt, at der er langt til en fornuftig løsning.

En frisk rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut siger det interessante, at det oftest er unge fra meget belastede familier, som skaber problemer med f.eks. hærværk og kriminalitet i øvrigt. Et skøn i rapporten lyder, at det er unge fra én ud af 100 husstande i området, som skaber vanskelighederne. Det burde kunne løses ved ikke blot at få fat i de unge, men også i familierne, som må have støtte til at komme ind i et fornuftigt og ansvarligt forløb.

Projekt Flytning er naturligvis et godt element i oprydningen – men på frivillig basis. Boligselskabet KAB's flytteaktion i samarbejde med Københavns Kommune virker lovende og er et rigtig godt boligsocialt projekt. Det er et godt redskab, men ikke alle kan flyttes, og hvordan får man så familier uden problemer til at flytte ind, så der bliver en mere ligelig fordeling. Det er kunsten.

I regeringens seneste program siger man, at der skal udarbejdes en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboersammensætning. Det skal være lettere at lægge de mest utidssvarende lejemål sammen og rive ”sorte pletter” ned. Det lyder som et rigtig godt initiativ. Der er ikke tvivl om, at et bedre boligmiljø skaber forudsætning for muligheden for at bedre liv. Flere fritids- og aktivitetstilbud er et andet vigtigt værktøj. Nu er det jo ikke sådan, at der ikke allerede er etableret en del på dette område af konsulenter af forskellig slags, af SSP og af frivillige, men det er åbenbart ikke helt nok.

Jeg tror, at det vil kunne lade sig gøre at inddrage langt flere frivillige – ikke mindst også fra de etniske grupper. Det har man set gode eksempler på flere steder. Det vil også være konstruktivt at forbedre integrationen generelt for generationerne. Eksempelvis ”Etniske ældre i Fokus” – et integrationsprojekt, som den frivillige organisation Multikulturel Forening med Malik Hussain i København Nordvest står for. Ideen er at hjælpe ældre og ensomme indvandrere til at få en aktiv alderdom. Da mange af disse ældre stadig er overhovede i familien, gavner det også integrationen af den unge generation. En positiv stemning hos de ældre vil fremme en positiv holdning hos den unge generation.

Udfordringen er enorm. Det koster, men balancen mellem pisk og gulerod har fået overbalance til pisken. Den misbalance må rettes op i form af effektive forebyggende foranstaltninger og større forståelse for vigtigheden af styrkelse af fællesskabet. Sammenhængskraft er ikke blot for etniske danskere.

 

Boligen nr. 5 - 2010