Praktisk information
Praktiske oplysninger i forbindelse med tilmelding, betaling
mv.
Tilmelding
Du skal altid tilmelde dig BL's kurser gennem din
boligadministration.
Tilmeldingen skal ske på BL's tilmeldingsblanket, så vi får de
nødvendige oplysninger af hensyn til betalingen for kurset. Husk
at oplyse kursusnavn og kursusnummer på tilmeldingsblanketten.
Ved tilmelding til BL's kurser og uddannelser for ansatte skal du
udover en tilmeldingsblanket også udfylde et spørgeskema om blandt
andet anciennitet og arbejdsområde. Spørgeskemaet bliver
brugt til at sikre det faglige niveau, samtidig med at det indgår i
forberedelsen af de enkelte kurser og uddannelser.
Du kan finde tilmeldingsblanketten og spørgeskemaet her, eller du
kan få dem tilsendt ved at henvende dig til uddannelsesafdelingen i
BL.
Tilmelding til kurserne sker efter først-til-mølle princippet.
Hvis du vælger at anføre din privatadresse på tilmeldingen, vil vi
sende bekræftelse, indkaldelse og kursusmateriale direkte
hjem til dig i stedet for til boligorganisationen.
Boligorganisationen kan sende, maile
eller faxe tilmeldingsblanket og spørgeskema til BL på følgende
adresse:
BL − Danmarks Almene
Boliger
Studiestræde 50
1554 København V
E-mail: kursus@bl.dk
Fax: 3376 2003
Tilmeldingsfrist
Fristen for tilmelding er senest 1 måned før kursets start.
Fristen er sat af hensyn til aftalerne med de kursussteder, som vi
benytter.
Optaget
Du vil omgående få besked, hvis det ønskede kursus er
overtegnet. Hvis du ønsker det, kan du blive optaget på en
venteliste til kurset. I tilfælde af afmeldinger vil pladsen blive
tilbudt eventuelle personer på ventelisten efter rækkefølge.
Afmelding
Afmelding skal ske senest 1 måned før kursets start. Hvis
du afmelder senere, vil BL forsøge at afsætte pladsen, såfremt der
er venteliste. Lykkes det ikke at afsætte pladsen, skal du betale
fuld kursuspris.
Aflysning eller udsættelse
Ved aflysning eller udsættelse af et kursus vil BL omgående
give besked til de tilmeldte.
Betaling
Der skal ikke betales ved tilmelding. BL udsender
betalingskort ca. 3 uger før kursets start.
Priser
Priserne på BL's kurser er delvist omkostningsbestemte, og
de er derfor tillagt en stigning, der forventes at modsvare den
generelle pris- og lønudvikling.
Handicapvenlige kursuslokaler
Vi bestræber os på at vælge kursussteder, der er
handicapvenlige. Vi anbefaler dog, at du kontakter kursusstedet,
hvis du har særlige ønsker til lokalerne eller forplejningen, eller
hvis du ønsker at reservere et værelse, der er handicapvenligt.
| Sideansvarlig: |
Søren Thomassen |
| Oprettet: |
21. september 2009 |
| Senest opdateret: |
9. september 2010 |