Boligengelsk
Boligengelsk er undervisning i fagudtryk og spørgsmål /svar på
engelsk, man som ansat i en almen boligorganisation har brug for,
når man skal servicere engelsktalende kunder.
Deltagerforudsætning og antal
Deltagernes forudsætninger bliver ikke testet, men det er
nødvendigt at man kan lidt engelsk på forhånd, som fx at formulere
enkle sætninger forståeligt. Jo mere homogent holdet er - jo større
vil udbyttet være. Der er max. plads til 12 deltagere på et hold.
Et hold kan bestå af deltagere fra flere boligorganisationer.
Kursusforløb
Et typisk kursusforløb består af fx 4 x 3 lektioner fordelt over 4
på hinanden følgende uger.
Indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i de skrivelser og opgaver
deltagerne arbejder med i hverdagen (fx lejekontrakten,
vedligeholdelsesreglementer, ansøgningsskemaer, husordnens
reglementer etc.)
Deltagerne bliver trænet i at anvende de fagspecifikke ord, der
anvendes ved forespørgsler om boligforhold af engelsktalende kunder
samt specielle vendinger ved telefonsamtaler - herunder stavning på
engelsk.
Det grammatiske indhold vil især være brug af præpositioner,
tips og regler for e - mail og brevskrivning.
Pris
22.300 kr.
Hvis du vil vide mere, så kontakt
Birgitte Foged Christensen, 87 33 10 65, mail bfc@bl.dk eller Susann Bærentsen, 33 76
20 35, mail sb@bl.dk
| Sideansvarlig: |
Søren Thomassen |
| Oprettet: |
21. november 2011 |
| Senest opdateret: |
23. januar 2012 |