Rollemodeller i udsatte boligområder

Rollemodeller opfattes ofte som velfungerende unge i job eller uddannelse, der agerer forbillede og vejleder for andre unge. CFBU's nye undersøgelse viser, at rollemodeller lige så vel kan være unge uden job eller uddannelse, som arbejder på at skabe positive forandringer i deres liv - forandringer andre unge kan spejle sig i.

En rollemodel ses ofte som en velfungerende person, der agerer forbillede og vejleder for en anden, som så søger at opnå samme position som rollemodellen. CFBU har set på rollemodel-indsatser for unge i udsatte boligområder, hvor man som noget nyt forsøger at inddrage utilpassede unge, og lade andre unge spejle sig den positive udvikling, de gennemgår. Mette Fabricius, der har været medforfatter på rapporten "Rrollemodeller i udsatte boligområder", forklarer:

"Det handler om at skabe og synliggøre en positiv udvikling hos nogle unge og så lade andre unge spejle sig i den udvikling. Ideen bag metoden er ikke alene at have nogen at stræbe efter - det handler om at give andre noget at stræbe efter. De unge rollemodeller behøver ikke at være i gang med arbejde og uddannelse, men det skal være unge, som vil noget med deres liv og har ambitioner om få en uddannelse og et job. De skal kunne skabe en tro på, at det også kan lade sig gøre for andre unge at ændre deres livssituation."

 

Et vigtigt aspekt af arbejdet med rollemodeller i udsatte boligområder, er den udvikling rollemodellen selv gennemgår. Om end det er vanskeligt at dokumentere effekten af rollemodelindsatser på grund af en række metodiske udfordringer, tyder international forskning på, at rollemodel-metoden har en positiv effekt på rollemodellers selvtillid og selvopfattelse. Enkelte studier viser samtidig, at rollemodel-metoden har en positiv effekt på rollemodellerne opførsel, deres holdninger og hvor langt de når i forhold til deres egne ambitioner.

 

"Vores undersøgelse af rollemodel-indsatserne i udsatte boligområder i Danmark bekræfter dette billede. Der er bred enighed blandt rollemodellerne om, at de er blevet mere tålmodige og har fået en bedre situationsfornemmelse. Det er samtidig en gennemgående erfaring, at rollemodellerne er blevet mere seriøse og opmærksomme på, hvordan de opfører sig og en del har engageret sig i foreninger og afdelingsbestyrelser", fortæller Mette Fabricius.

 

Læs mere og hent rapporten her.