Arbejdsmetodekatalog - individuel brobygning

I dette katalog kan du læse om erfaringer med arbejdsmetoden individuel brobygning og om, hvordan den anvendes i boligsociale aktiviteter målrettet børn, unge og voksne.

I de boligsociale indsatser gennemføres en lang række aktiviteter, som adresserer de udfordringer, der findes i udsatte almene boligområder. I aktiviteterne anvendes forskellige arbejdsmetoder, som kendetegner den faglige praksis.

 

Formålet med kataloget er at tage et første vigtigt skridt i forhold til at sætte fokus på, hvad der kendetegner de arbejdsmetoder, som anvendes i det boligsociale arbejde med at støtte børn, unge og voksne i udsatte positioner. Beskrivelsen af arbejdsmetoderne er dermed ikke fuldstændig eller udtryk for fast definerede metoder. Den foreløbige beskrivelse indeholder et teoretisk afsæt og en række kerneprincipper for hver af arbejdsmetoderne, der kan danne grundlag for den videre udfoldelse af arbejdsmetoderne.

 

Intentionen med katalogerne er at synliggøre og beskrive arbejdsmetoderne, så der skabes et fælles afsæt for at drøfte og reflektere over, hvilke virksomme elementer i indsatsen, der konkret medvirker til at hjælpe beboere til en bedre trivsel og til at forbedre deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse.

 

En bevidsthed om de virksomme elementer i arbejdsmetoden er samtidig en vigtig forudsætning for løbende at kunne justere og tilpasse aktiviteterne, så børn, unge og voksne får det størst mulige udbytte af arbejdet. Det er derfor håbet, at kataloget kan give et afsæt for at reflektere over egne arbejdsmetoder i det boligsociale arbejde.

 

Individuel brobygning: Metoden har gennem vejledning og brobygning til andre relevante aktører til formål at hjælpe den enkelte beboer med konkrete udfordringer i deres hverdag og i forhold til at skabe forandring og progression i deres liv.

Hent og læs kataloget her.