Tryghed og trivsel i udsatte boligområder

For første gang i Danmark er det i stor skala blevet undersøgt, hvordan beboerne i udsatte boligområder oplever tryghed og trivsel. 10.473 personer fra udsatte boligområder indgår i undersøgelsen, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden.

Rapporten konkluderer bl.a., at:

 

  • Der er en generel høj tryghed og trivsel i de udsatte boligområder
    7 ud af 10 beboere i de udsatte boligområder oplever, at de er trygge i deres boligområde. Dette er lavere end andelen i befolkningen, hvor 9 ud af 10 beboere er trygge i deres boligområde. Denne forskel hænger blandt andet sammen med, at der er en større social udsathed i de udsatte boligområder, og socialt udsatte beboere trives ofte dårligere og føler sig mindre trygge.

 

  • Beboere i ghettoområder ikke nødvendigvis føler sig mere utrygge
    I de boligområder, der er på ghettolisterne med resten af de udsatte områder, ses der ikke et klart mønster af, at beboerne i de såkaldte ghettoområder oplever mindre tryghed og trivsel end beboere i andre udsatte områder. For halvdelen af spørgsmålene i tryghedsundersøgelsen er der slet ingen forskel på de såkaldte ghettoområder og resten af områderne. For den anden halvdel af spørgsmålene ligger de såkaldte ghettoområder højere på en tredjedel af spørgsmålene.

 

  • Tryghed og trivsel er et komplekst fænomen
    I undersøgelsen er tryghed og trivsel undersøgt ud fra seks dimensioner: Oplevet tryghed, social sammenhængskraft, kollektiv handlekraft, tillid, tilfredshed og livskvalitet. Der er sammenhænge mellem disse dimensioner, men der er dog ikke tale om stærke sammenhænge. Det vil sige, at afledte effekter af at arbejde målrettet med eksempelvis oplevet tryghed er meget få i forhold til eksempelvis tillid. Boligsocialt er man således nødt til at arbejde målrettet med de dimensioner af tryghed og trivsel, der lokalt er udfordringer med.

 

  • Forskelle på niveauer af tryghed og trivsel i højere grad kan forklares af beboernes individuelle forskelle end af boligområderne
    Tryghed og trivsel varierer hovedsageligt mellem beboere, uanset hvilket område de bor i, og kun en lille del af forskellene i tryghed og trivsel kan forklares af forskelle mellem områderne. Det vil sige, at selvom omfanget af tryghed og trivsel er forskelligt fra boligområde til boligområde, så er forskellene små. De forskelle, der er, kan skyldes mange forskellige forhold som for eksempel boligområdernes fysiske udtryk, lokale udfordringer med tryghed, mediernes omtale med videre. Men primært er oplevelse med tryghed og trivsel drevet af de individuelle forskelle. Beboere med en lavere grad af tryghed og trivsel er typisk beboere uden uddannelse eller beskæftigelse, mens beboere, der har en højere grad af tryghed og trivsel, typisk er beboere med ikke-vestlig baggrund, ældre og børnefamilier.
    Disse resultater understreger vigtigheden af, at det boligsociale trygheds- og trivselsarbejde både har fokus på beboerne og på boligområder, men i videre udstrækning på beboerne end på boligområderne som helhed.

 

  • Fortællinger om utryghed bidrager til at fastholde en utryghed
    I de udsatte boligområder er der stærke fortællinger om tryghed og utryghed – både blandt beboere, boligsociale medarbejdere, professionelle samarbejdspartnere og det omgivende samfund. Det er fortællinger, som beboerne i områderne har svært ved at glemme. En utryghedsskabende episode som et overfald, et tyveri eller en bilafbrænding kan derfor præge beboernes aktuelle tryghedsoplevelse af boligområdet, selvom episoden fandt sted for flere år siden.

 

  • Konkrete aktiviteter og den boligsociale organisering øger trivsel og tryghed
    Konkrete aktiviteter som for eksempel lokale arrangementer, caféer og bestyrelsesarbejde bidrager til at øge tryghed og trivsel blandt beboerne i udsatte områder. Boligsociale indsatser kan derfor med fordel bygge på konkrete aktiviteter, der har til formål at styrke trygheden, den sociale sammenhængskraft og tilfredsheden med at bo i området. Da de udsatte områder er forskellige, bør det prioriteres lokalt, hvilke aktiviteter det er vigtigst at arbejde med. Den boligsociale indsats bidrager også til at øge tryghed og trivsel i kraft af den organisatoriske ramme og de konkrete samarbejdsaktører. Det sker gennem vidensdeling, koordinering af indsatser samt brobygning mellem de boligsociale aktiviteter og aktiviteter i kommunalt regi.

 

 

Hent og læs rapporten her.

Kilde: VIVE