Søger du viden?

Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene op til 42.766 kr. om året uden at blive trukket i fx kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Læs mere her

Hvordan kan man understøtte vejen til beskæftigelse ved at tage afsæt i det, der fylder i folks liv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om beskæftigelse til netværksmøde hos den boligsociale helhedsplan i Silkeborg.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Sammenspillet mellem det kommunale og civilsamfundet er essentielt, hvis vi skal lykkes med at flere kommer i beskæftigelse, er en af pointerne fra Reformkommissionens arbejde. Vi hørte bl.a. om samarbejdet mellem den boligsociale indsats og den kommunale beskæftigelsesindsats, da vi besøgte BoligSocialt Hus i Odense.

Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.

I denne erfaringsopsamling kan du læse om konkrete og praksisnære erfaringer med, hvordan medarbejdere arbejder med at forebygge negativ social kontrol blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund som hindring for deres vej i beskæftigelse.

Man er gennem de senere år i de boligsociale indsatser i højere grad lykkedes med at løfte børn og unge med etnisk herkomst fra MENAPT-lande end de øvrige børn og unge i de udsatte boligområder. Hvordan ser det ud ift. de etnisk danske voksne? Tegner der sig lignende mønstre? Hvordan sikrer vi, at vi også når de udsatte etnisk danske familier? 

I arbejdet i de boligsociale indsatser møder vi mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet eller måske slet ikke har stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet. Vi tog en snak om, hvordan man kan gribe dette arbejde an og styrke vejen til beskæftigelse for disse mennesker. 

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Rundt omkring i landets udsatte boligområder forener socialøkonomiske virksomheder social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift. De løfter både den enkelte beboer og det udsatte boligområde som helhed ved at ansætte beboere, der har særlige barrierer for at komme i job og ved at tilføre nyt erhvervs- og byliv til boligområderne.

Hvordan kan man koble med andre aktører man deler faciliteter med og åbne nye døre for beskæftigelse? Er der et uforløst potentiale ifm. omdannelse af boligområder? Hvordan etablerer man det gode samarbejde med virksomheder eller andre afdelinger i egen organisation? 

Hvordan kan man tilpasse sin beskæftigelsesindsats, så den i højere grad imødekommer de forudsætninger målgruppen har? Hvordan kan man arbejde med frivillighed som vejen til beskæftigelse? Hvordan kan vi arbejde med ungdomskultur med henblik på at optimere de unges trivsel og dermed deres beskæftigelsesmuligheder? 

Erfaringssamlingen ”Erfaringer med vejledning af indvandrerkvinder” fra projektet Perspektiv v. Københavns Kommune

For dig som laver økonomisk rådgivning og er med til at sikre at udsatte og gældsatte beboere får overblik over hverdagsøkonomien og fastholder boligen.

Denne evaluering viser, at fremskudt uddannelsesvejledning har potentiale til at skabe en mere sammenhængende indsats for udsatte unge. Indsatsen har gode takter, men det brede tværfaglige samarbejde har også været en udfordring.

Se et eksempel på et stilllingsopslag ved Brabrand Boligforening. Eksemplet er lavet af Louise v. Sjak og Byg

Dette inspirationskatalog indeholder en række cases med gode eksempler på samarbejdsprojekter i udsatte boligområder, som har forbedret udsatte beboers livs- og beskæftigelseschancer.

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har igennem to år bidraget til implementering og evaluering af satspulje-projektet ’Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’. Nu foreligger resultaterne af forsøgsprojektet og anbefalinger til det videre arbejde.

For dig som arbejder med at understøtte voksne i deres vej til beskæftigelse gennem en boligsocial indsats

Danmarks udsatte boligområder renoveres i disse år for milliarder. En del af områderne benytter renoveringerne til at få lokale ledige i praktikforløb, løntilskudsstillinger eller ordinære jobs.

Drivkraften er velvilje og socialt engagement hos bygherre, entreprenør og håndværkerne på byggepladsen, og projekterne har tilsammen fået over 300 ledige ud på byggepladserne.

Det viser en CFBU’s nye undersøgelse, der har kortlagt renoveringernes beskæftigelsesfremmende tiltag i de udsatte boligområder.

Ildfugle-projektet på Roskilde Brandstation har på kort tid skabt bemærkelsesværdige resultater for en gruppe 18-25 årige, hvor 36 % efter 12 uger er kommet i job eller uddannelse. Fysiske strabadser og tid til at snakke fremtidsplaner er noget af det, der hjælper de unge, viser en ny evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling.

En særlig indsats for ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder i Greve Nord har skabt bemærkelsesværdige resultater og fået 58 % af de deltagende i job eller uddannelse.

Det viser CFBU’s undersøgelse, der har fulgt indsatsen i Greve Nord fra 2013 til 2015. Projektet er foregået i tæt samarbejde med Greve Kommune.

Der er meget lidt viden om, hvad der kan få udsatte borgere med problemer ud over ledighed i beskæftigelse. En fremskudt beskæftigelsesindsats i København viser, hvordan ledige kommer tættere på beskæftigelse ved at fjerne barrierer. Seks lokalt placerede jobvejledninger i København er i de seneste år lykkedes med at knække en af velfærdstatens væsentligste udfordringer: At få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Danmarks udsatte boligområder har fortsat store udfordringer med beskæftigelsen. Det viser en ny opgørelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) over de seneste ti års udvikling i antallet af langtidsledige.

17 % af beboerne i udsatte boligområder var i 2013 langtidsledige mod 8 % af alle danskere. Men der er håb forude – mentorer er en vigtig del af vejen frem.

Job- og uddannelsesvejledninger i udsatte boligområder hjælper de ledige tættere på beskæftigelse. Det sker bl.a. ved at tilpasse vejledningen til den enkelte og bruge den fornødne tid på at løse personlige problemer, inden selve jobsøgningen påbegyndes.

Det konkluderes i en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der har fulgt 201 brugere af job- og uddannelsesvejledningerne.

De mest udsatte unge er ofte en vanskelig opgave for de sociale myndigheder. Mange unge i udsatte boligområder har brug for håndholdt støtte til at klare sig igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det oplagt at arbejde med mentorindsatser. Men det er en kunst at gennemføre en god mentorindsats. Mentorindsatser har størst mulighed for at påvirke unge i positiv retning, hvis de tilrettelægges efter fire overordnede retningslinjer.

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.