Kriminalitetsforebyggelse: Netværksmøde d. 20/9-2023, Avedøre
Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.