Kursusbetingelser
Her kan du se vores vilkår for tilmelding, betaling, afmelding, frister og lignende i forbindelse med vores arrangementer i Boligsocialnet.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at klikke på det ønskede arrangement og herefter klikke på tilmeld her, hvilket sender dig videre til vores tilmeldingssystem der administreres af BL -Danmarks Almene Boliger.
Vi anbefaler, at du aftaler tilmeldingen med din organisation – også selvom du selv tilmelder dig. Fakturaen for deltagelse sendes nemlig direkte til din organisation. Tilmelder du dig uden aftale med din organisation, kan du risikere selv at skulle betale.
Første gang du tilmelder dig, vil du blive bedt om at oprette en profil i kursussystemet.
Tilmelding til arrangementerne sker efter først-til-mølle princippet.
Tilmeldingsfrist
Fristen for tilmelding til kurser, uddannelser og konferencer med fysisk fremmøde er som udgangspunkt senest 1 måned før arrangementets start. Fristen er sat af hensyn til aftalerne med de kursussteder, som vi benytter. Fristen på de enkelte arrangementer kan dog i visse tilfælde være kortere. Fristen for tilmelding til et netværksmøde er typisk en uge før og for et webinar er 2 dage før afvikling. Se de konkrete tilmeldingsfrister under beskrivelsen af arrangementet.
Optaget
Det vil fremgå ved tilmelding, om der er ledige pladser på det ønskede arrangement. Hvis du ønsker det, kan du blive optaget på en venteliste, hvis arrangementet er fyldt. I tilfælde af afmeldinger vil pladsen blive tilbudt eventuelle personer på ventelisten efter rækkefølge.
Internater
Alle kurser, uddannelser og konference der varer mere end 1 dag er med overnatning.
Afmelding
Ved kurser, uddannelser og konferencer med fysisk fremmøde skal afmelding skal ske senest 1 måned før arrangementets start. Afmelding herefter faktureres med fuld arrangementspris, medmindre pladsen kan afsættes til en person på venteliste.
For gratis arrangementer vil der blive opkrævet et no-show fee, hvis afmelding sker efter den oplyste frist for afmelding. Prisen vil fremgå under beskrivelse af arrangementet.
Ved netværksmøder er fristen for afmelding en uge før afholdelse og på webinarer er der fri afmelding indtil 2 dage før afvikling kl. 12.
No-Show Fee
For nogle gratis arrangementer vil der blive opkrævet et no-show fee, hvis afmelding sker efter den oplyste frist for afmelding. Hvis det er tilfældet vil prisen fremgå under beskrivelse af arrangementet.
Aflysning eller udsættelse
Ved aflysning eller udsættelse af et arrangement vil Boligsocialnet omgående give besked til de tilmeldte.
Betaling
Boligsocialnet udsender faktura for din deltagelse ca. 2 uger før arrangementets start.
Priser
Priserne på Boligsocialnets arrangementer er omkostningsbestemte, og reguleres hvert år med en sats, der svarer til den generelle pris- og lønudvikling.