Viden

Den har været lidt længere undervejs end vi havde håbet på, men nu er den her - vores nye hjemmeside!

For dig, der arbejder med konfliktmægling i almene boligområder

Vi besøgte Sprotoften i Nyborg, som er lykkedes med at skabe et frugtbart samarbejde med den lokale folkeskole. Vi hørte naturligvis om det samarbejde, der er etableret der, hvor vi fik besøg af skolelederen og en af lærerne fra skolen, som fortalte om, hvad de oplevede at få ud af samarbejdet med de boligsociale, og stillede sig til rådighed som sparringspartner for netværket. Vi kom bl.a. også til at høre om ét af de initiativer, de mere konkret samarbejdede om i Nyborg - nemlig FP9-café

Hvordan er balancen mellem indholdet i den sociale indsats og beboernes behov - og hvornår skal man rykke på det? Hvordan får vi beboerne videre på en god måde og hvad gør man, hvis det er svært at finde boliger der matcher behovet? Hvad er udslusningsboliger og kunne de have en rolle i forankringen af startboligen?

På denne side har vi samlet viden om reglerne for unges arbejde, så I har de bedste forudsætninger for at understøtte unge og virksomheder med fritidsjob. Vi opdaterer løbende siden med spørgsmål og svar vi samler op i samtalerne med jer. 

Ligger der et uforløst fritidsjobpotentiale i dit lokalområde? Hvilke nye arbejdsmiljøregler gælder egentlig for unges arbejde? Det og meget mere drøftede vi til netværksmøde i det faglige fællesskab om fritidsjobindsatser i Helsingør.

Hvordan påvirker søvn os og hvilken betydning kan det have i samarbejdet med de unge? Hvordan kan vi understøtte gode søvnmønstre og hvor langt skal man gå? Det var nogle af de spørgsmål, vi tog fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om startboliger i Aabenraa d. 19. marts

Hvordan kan fysiske og digitale platforme supplere hinanden i at skabe gode læringsplatforme for børn og unge? Er der barrierer og dilemmaer, vi skal være særligt opmærksomme på, når vi arbejder med digitale platforme? Og hvad kan vi bruge de digitale platforme til som vi ikke kan opnå gennem de fysiske platforme?

Det er nogle af de spørgsmål, vi kom omkring, da vi mødtes for anden gang i netværket for læringsindsatser d. 22. januar, hvor vi hørte om forskellige konkrete cases og erfaringer, og drøfte de forskellige muligheder og potentialer i de digitale læringsplatforme i kontekst til de boligsociale indsatser.

Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene op til 42.766 kr. om året uden at blive trukket i fx kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Læs mere her

Vi afholdte netværksmøde i det faglige fællesskab om fritidsjobindsatser, hvor vi havde sat regeringens udspil om fritidsjobindsatser fra sommeren 2024 på dagsordenen. Derudover fik vi besøg af Jesper, der fortalte om mulighederne for unge med handicap ift. understøttelse af fritidsjob.

Hvordan kan man understøtte vejen til beskæftigelse ved at tage afsæt i det, der fylder i folks liv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om beskæftigelse til netværksmøde hos den boligsociale helhedsplan i Silkeborg.

Vi har tidligere snakket om, hvordan vi oplever vores samarbejdspartnere og de potentialer, der kunne være, hvis vores samarbejde blev styrket. Denne gang vender vi pilen den anden vej og sætter spot på, hvordan andre ser på den boligsociale vicevært. Vi får hjælp af en lokal inspektør og en ejendomsfunktionær til dette, der stiller op til spørgsmål, og samtidigt giver deres oplevelse af det boligsociale på godt og ondt.
Det giver anledning til at spørge os selv om, hvor balancen er i det gode samarbejde? Kan vi komme til at ligne hinanden for meget eller distancerer vi os for meget fra boligorganisationens primære virke?
Endeligt vender vi blikket mod beboerne og deres behov - matcher deres ønsker og behov det opdrag vi har med os?

Hvilket potentiale er der i samarbejdet mellem STU og startboligen? Hvordan kan man tænke sundhed ind i samarbejdet med de unge i startboligerne? Det tog vi snak om, da vi mødtes til netværksmøde i det faglige fællesskab om startboliger i Skanderborg d. 2. oktober!

Skolemistrivsel er et komplekst fænomen, der kan være vanskeligt både at måle på, tale om og intervenere i. Mistrivsel handler om komplekse udfordringer knyttet til blandt andet ensomhed, mobning og skoleglæde. Noget af det, som desuden kan få betydning, er børns tidlige negative erfaringer, deres relationer til kammerater og lærere samt deres oplevelse af at lykkes både fagligt og socialt. Mange af disse forhold overskrider skolen i både tid og rum, da trivslen i skolerne også påvirkes af, hvad der foregår for eksempel i hjemmet og i fritidslivet.

Der er mange gode grunde til at få beboerne på banen, når almene boligområder skal gennemgå store fysiske forandringer. Beboerne kan bidrage med vigtig viden, lokal opbakning og ikke mindst demokratisk værdi og legitimitet. Men samtidig er det en stor udfordring at sikre en god beboerinddragelse, hvor beboerne er aktive og bliver hørt. Det gælder ikke mindst i byudviklingsprojekter, hvor almene boligområder skal forvandles til blandede bydele, der appellerer til nye typer af tilflyttere udefra.

Den blandede by fylder stadig mere på den politiske dagsorden. Byen skal være mangfoldig, og vi skal kunne mødes på tværs af socioøkonomiske skel fremfor at rykke sammen i bestemte boligområder med nogle, der ligner os selv. Målet er at opnå blandede byer og boligområder, hvor beboere fra forskellige boligtyper – almene, andels- såvel som private boliger – kan trives i det samme boligområde med et velfungerende hverdagsliv. 

Hvad er et sundhedstjek af et alment lejemål og hvad er rammerne egentlig for en social rengøring? Hvilket potentiale ligger der i et godt samarbejde mellem det boligsociale og driften i en boligorganisation og hvordan kan man styrke samarbejdet? Det og meget mere tog vi en snak om, da vi mødtes d. 30. april 2024 hos BL Kbh. i netværket for sociale viceværter.

Startboligerne tager afsæt i de unges liv, men arbejdet som projektleder indeholder også en række opgaver, der ikke har relation til de unge. Hvilke arbejdsområder oplever man, der kan være gode at tage fat på, når der er stille perioder ift. de unge? Vi dykkede ned i driften af startboligprojekterne, da vi mødtes i det faglige fællesskab om startboliger i Skælskør d. 24. april 2024.

Negativ social kontrol har ikke alene stor politisk bevågenhed, det er også en problemstilling, som man i stigende grad har en særskilt opmærksomhed på i de boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden.

Indsatsen mod hjemløshed er blevet ændret ved en ny lov, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Nu får kommunerne flere penge til at finde boliger til hjemløse tidligere i et støtteforløb. Kommunerne står derfor over for nogle nye vilkår på indsatsen mod hjemløshed. 

For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

Hvordan kan læringsorienterede indsatser, bidrage til vores familieunderstøttende arbejde? Og hvilke gode erfaringer og potentialer ser vi i forskellige lærings-forløb, målrettet familier?

I Helsingør, har de over mange år, udviklet og finpudset deres familieindsatser, hvor læringsorienterede tiltag og forløb, har vist sig som nyttige redskaber til at understøtte velfungerende familier. Vi hørte om deres konkrete erfaringer, og prøvede et nyt sprogstimulerende dialogspil og drøftede potentialerne i læringsorienterede indsatser.

Hvad driver lokalt engagement, og hvordan kan vi som professionelle understøtte det lokale engagement og fællesskab? Disse spørgsmål, gik vi i dybden med på vores næste temadag, hvor vi både fik mulighed for at møde nogle af de lokalt engagerede beboere og dykke ned i faglige tilgange og praksiserfaringer. 

I de udsatte boligområder står flere børn og unge uden for foreningslivet. Men hvorfor eksisterer denne ulighed i deltagelse? Hvilke strukturelle barrierer og udfordringer møder børnene i deres hverdag som kan udgøre en hindring for deres vej ind i fritidsfællesskaberne? Og hvordan kan man arbejde med rammerne i foreningerne og med at skabe den nødvendige støtte og hjælp rundt om barnet, så der bliver plads til børn med andre forudsætninger?

I udsatte boligområder er færre beboere aktive i lokale fritidstilbud sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden deltager skoleelever fra sårbare boligområder markant mindre i idrætsaktiviteter i foreningsregi sammenlignet med elever på samme klassetrin i hele landet.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Hvordan kortlægger vi gæld og skaber overblik over forskellige typer af gæld? Og hvordan kan vi som økonomiske rådgivere arbejde med de forskellige typer af gæld? Hvornår bevæger man sig fra økonomisk rådgivning til gældsrådgivning og hvad man skal være opmærksom på, når man taler om gæld? Det tog vi fat på da vi mødtes i Aalborg i netværket om økonomisk rådgivning

Sammenspillet mellem det kommunale og civilsamfundet er essentielt, hvis vi skal lykkes med at flere kommer i beskæftigelse, er en af pointerne fra Reformkommissionens arbejde. Vi hørte bl.a. om samarbejdet mellem den boligsociale indsats og den kommunale beskæftigelsesindsats, da vi besøgte BoligSocialt Hus i Odense.

Hvordan møder vi beboerne og hvordan kan vi arbejde med møderammerne, så de tilgodeser de intentioner, der er med mødet? Hvilken værdi har Startboliger set fra en boligdirektørs perspektiv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskaber om Startboliger i Hobro d. 4. oktober 2023

Hvordan kan lokale mødesteder og understøttelse af lokale fællesskaber være en metode til at skabe lokalsamfund og medborgerskab? Hvordan sikrer vi det gode værtskab fra os selv og fra de frivillige i fællesskabet? Og hvordan opretholder vi engagementet, når vi bevæger os fra idé og udvikling, til daglig drift? Dette blandt meget mere, så vi på da vi var forbi Rising i Odense

Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.

Det boligsociale felt er sammensat af mange forskellige fagligheder, men hvordan bringer vi hver især vores faglige baggrund og erfaringer i spil i samspillet med andre? Hvad er ensomhed for en størrelse, og hvordan kan vi have en opmærksomhed på det i vores arbejde? Det var nogle af de spørgsmål vi stillede hinanden, da de sociale viceværter mødtes d. 5. september i Vejle.

Der foregår i disse år en historisk stor genhusningsindsats fra omdannelsesområderne på baggrund af Parallelsamfundsaftalen fra 2018.  Mange af de berørte beboere skal genhuses permanent, og en del skal fraflytte deres boligområde, som hidtil har dannet ramme om deres hverdag. 

I denne erfaringsopsamling kan du læse om konkrete og praksisnære erfaringer med, hvordan medarbejdere arbejder med at forebygge negativ social kontrol blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund som hindring for deres vej i beskæftigelse.

Vi afholdte i samarbejde med Hillerød Kommune en temadag om fritidsjob og unge i udsatte positioner, hvor vi fik indsigt i Hillerød Kommunes erfaringer i deres arbejde med at støtte unges vej til arbejdsmarkedet.

Vi afholdte i samarbejde med Hillerød Kommune en temadag om fritidsjob og unge i udsatte positioner, hvor vi fik indsigt i Hillerød Kommunes erfaringer i deres arbejde med at støtte unges vej til arbejdsmarkedet.

Vidensbladet stiller skarpt på, hvordan kommuner kan indgå i tværsektorielt samarbejde og lave indsatser i bydele med sociale udfordringer.

Hvad indebærer inflationshjælpen? Hvad skal et eventuelt kursus i økonomisk rådgivning indeholde? Hvordan virker kvalitetsmodellen i praksis? Det blev der drøftet i netværket for økonomisk rådgivning i Esbjerg d. 22. marts 2023

Man er gennem de senere år i de boligsociale indsatser i højere grad lykkedes med at løfte børn og unge med etnisk herkomst fra MENAPT-lande end de øvrige børn og unge i de udsatte boligområder. Hvordan ser det ud ift. de etnisk danske voksne? Tegner der sig lignende mønstre? Hvordan sikrer vi, at vi også når de udsatte etnisk danske familier? 

Hvordan kan grønne initiativer bidrage som arena for lokal sammenhængskraft? Og hvordan skaber vi gode samarbejder om den grønne omstilling, mellem beboere, lokale aktører, boligorganisation og kommune? Det var nogle af spørgsmålene vi kom omkring, da vi besøgte den boligsociale helhedsplan, Øst i Centrum i Aalborg.

Hvordan kan startboliger have en forebyggende effekt ift. hjemløshed? Hvem har man særligt held med at støtte i at få en god start på voksenlivet - og hvilke udfordringer fylder mest? Det og meget mere drøftede vi, da netværket om startboliger mødtes i Aarhus d. 8. marts 2023!

Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej til en erhvervsuddannelserne. Find nyttige links og viden om uddannelsen på denne side.

Fritidsjob i håndværkerfagene kan ofte virke som en svær nød at knække - men hvordan kommer vi videre? Vi havde inviteret en række aktører, der delte deres erfaringer med fritidsjob blandt faglærte - vi så på både muligheder og dilemmaer i arbejdet! 

Hvordan kan man som boligorganisation samarbejde med kommunens opsøgende team? Hvordan kan man arbejde understøttende med beboere, der har et alkohol- eller stofmisbrug? Det blev vi klogere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Sønderborg.

I mange af landets udsatte boligområder står man i dag over for en presserende opgave med at genhuse beboere, som følge af regeringens strategi fra 2018 for at modvirke parallelsamfund. I de 17 områder, der enten er eller har været på Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over ’omdannelsesområder’, skal der arbejdes på at ændre beboersammensætningen radikalt. Her er der et politisk krav om, at der opnås en blandet beboersammensætning i boligområderne med maksimalt 40% familieboliger. Kravet om en blandet beboersammensætning indebærer en historisk stor genhusningsopgave for boligorganisationerne frem til 2030.

Hvordan kan man som professionel arbejde målrettet med at understøtte beboerinitiativer og frivillighed? Hvis man vil tænke forankring ind fra start, hvilken betydning har det så for måden man arbejder? Det var nogle af de spørgsmål vi tog op, da vi var til netværksmøde i Albertslund.

Hvordan kan man være med til at understøtte at unge kan være noget for andre unge? I hvor høj grav kan vi som profesionelle slippe kontrollen? Det og meget mere tog vi en snak omkring, da vi mødtes i Herredsvang i Aarhus d. 21. november!

I arbejdet i de boligsociale indsatser møder vi mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet eller måske slet ikke har stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet. Vi tog en snak om, hvordan man kan gribe dette arbejde an og styrke vejen til beskæftigelse for disse mennesker. 

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Hvad er vigtigt i samarbejdet med bankerne om økonomisk rådgivning? Hvad skal vi være særligt opmærksomme på ift. GDPR? Hvordan påvirker inflation og stigende energipriser beboernes betalingsevne? Det og meget mere tog vi en snak om da vi mødtes i Slagelse.

Hvordan kan man som social vicevært understøtte arbejdet med klagesager og hvornår starter og slutter arbejdet? Kan vi tage det sociale arbejde mere ud i det offentlige rum og hvad skal vi være opmærksom på, hvis vi gør det? Hvordan navigerer man i samspillet med beboer, når man har flere forskellige roller og hvilken betydning har tydelighed omkring ens rolle ift. det relationelle arbejde? Det tog vi en snak om, da vi var i Ribe til netværksmøde for sociale viceværter

Vi havde de unges trivsel på dagsordenen til dette netværksmøde for netværket for startboliger - og ikke mindst, hvordan vores arbejde kan fremme trivslen hos de unge, samt hvilken betydning det kan have for de unges liv.

Rundt omkring i landets udsatte boligområder forener socialøkonomiske virksomheder social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift. De løfter både den enkelte beboer og det udsatte boligområde som helhed ved at ansætte beboere, der har særlige barrierer for at komme i job og ved at tilføre nyt erhvervs- og byliv til boligområderne.

Gik du glip af webinaret Fritidsjob og partnerskaber? Her kan du se eller gense webinaret om fritidsjob og partnerskaber, der blev afholdt d. 24. august 2022 i KLs studie.

Hvad er negativ social kontrol og hvordan kan se det udfolde sig i et boligområde? Hvordan kan man arbejde med demokratisk dannelse og oplysning som et forebyggende element? Det arbejdede vi på, da vi fik besøg af SIRI på netværksmødet i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse i Høje Gladsaxe d. 25. maj 2022.

Hvad får virksomheder til at samarbejde omkring at skabe fritidsjob? Hvordan kan man støtte unge i at få en bankkonto og hvorfor kan det nogle gange være svært? Det tog vi fat på, da vi besøgte Herlev. 

Hvordan samarbejder du med den lokale afdelingsbestyrelse? Hvordan kan man som boligsocial medarbejder understøtte beboerdemokratiet?  Hvordan kan man arbejde med beboerinddragelse, demokratisk dannelse og strategisk netværksdannelse? Det og meget mere belyste vi, da vi var samlet i Svendborg om for at se på det almene beboerdemokrati set fra et boligsocialt perspektiv.

Hvordan kan man koble med andre aktører man deler faciliteter med og åbne nye døre for beskæftigelse? Er der et uforløst potentiale ifm. omdannelse af boligområder? Hvordan etablerer man det gode samarbejde med virksomheder eller andre afdelinger i egen organisation? 

Hvordan kan man samarbejde med lokale foreninger og fællesskaber med henblik på at integrere flere af lokalområdets udsatte beboere? Hvordan prioriterer man sine ressourcer ift. at understøtte beboeraktiviteter? Hvilke metoder virker godt til at styrke beboeres deltagelse og engagement? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Viby J til netværksmøde for sociale viceværter den 21. april 2022.

Hvordan registrerer du dine rådgivninger? Skriver du sagsnotater og hvornår sletter du dem igen? Hvornår er en rådgivning afsluttet? Kan man stille krav til beboerne?

Hvordan kan beslutningstagere i større fysiske omdannelser tænke det kommende sociale liv ind allerede i de tidlige faser af omdannelsen, hvor mange af de fysiske rammer bliver lagt for det fremtidige hverdagsliv?

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Internationale erfaringer viser dog, at det ikke er nogen nem opgave at sikre et velfungerende hverdagsliv, når omdannelserne er færdige, og beboersammensætningen er ændret.

Vil I gerne arbejde med jeres boligsociale bestyrelse og få endnu mere ud af det fælles arbejde? På bestyrelsesseminaret arbejdes der med at styrke den fælles entydige ledelse af den boligsociale indsats og få blik for nye potentialer som bestyrelse.

Sæt fokus på prioritering af arbejdet i en boligsocial bestyrelse eller styre-/følgegruppe med et dialogværktøj. Er bestyrelsen en stærk strategisk platform? Eller kan de strategiske potentialer udnyttes endnu bedre? Værktøjet danner grundlag for dialog og fælles prioritering af tid og ressourcer.

Tiden skal bruges effektivt, når den boligsociale bestyrelse eller styregruppe er samlet. Her er forberedelse af møderne et vigtigt element, så du sikrer at den sparsomme mødetid skaber størst mulig værdi. Her kan du finde links til en række temaer, modeller og skabeloner, som du frit kan bruge.

Hvordan kan man arbejde med evaluering af startboligprojekter og hvor er startboligens stærke og svage sider? Hvilken betydning har styregruppearbejdet for udviklingen og effekten af startboligprojektet? Hvordan kan man tænke forankring af startboliger? Det drøftede vi, da vi mødtes i netværket for startboliger i Aarhus d. 2. marts 2022

For dig som arbejder med tidlig forebyggelse af kriminalitet i almene boligområder

Hvordan kan den boligsociale indsats fremme medborgerskab, sammenhængskraft og social integration i landets udsatte boligområder? Denne udgivelse præsenterer metoder og aktiviteter, som kan understøtte beboernes deltagelse i mangfoldige fællesskaber, øge samfundsforståelsen og fremme oplevelsen af at høre til lokalt og i det danske samfund.

Beboere i udsatte boligområder deltager i mindre grad i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen – ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er en række barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage aktivt, blive hørt og tilegne sig indflydelse i samfundets fællesskaber. Det gælder både i frivillige foreninger, i fritidslivet, på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og ved valg og folkeafstemninger.

Hvordan kan man tilpasse sin beskæftigelsesindsats, så den i højere grad imødekommer de forudsætninger målgruppen har? Hvordan kan man arbejde med frivillighed som vejen til beskæftigelse? Hvordan kan vi arbejde med ungdomskultur med henblik på at optimere de unges trivsel og dermed deres beskæftigelsesmuligheder? 

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder og omdannelserne har derfor en markant indvirkning på de nuværende beboeres liv i boligområderne. Mange er i risiko for at få opsagt deres lejemål, sociale mødesteder og fællesarealer skal omdannes og beboerne skal igennem flere år leve i et boligområde under ombygning.

Denne rapport sætter fokus på, hvordan beslutningstagere i større fysiske omdannelser kan tage hensyn til de nuværende beboere inden for de givne politiske rammer, der er sat for at nå målet om en ønsket udvikling af området – og hvordan beboernes viden om hverdagslivet i boligområderne også kan være med til at kvalificere udviklingen i boligområdet.

Vi mødtes online til et åbent sparringsmøde, hvor der forinden mødet var muligt at indsende cases/emner til sparring. På mødet kom vi bl.a. omkring de unge vi ikke er i kontakt med, mulddyr og samtykkeloven.

I samarbejde med boligafdelingerne har Greve Nord Projektet og Jobplaneten etableret et multiværksted i boligområdet som skal aktivere unge i boligområderne i form af lommepengejob og motivere og inspirere til faglærte erhvervsuddannelser. Her kan du se en beskrivelse af projektet og værskstedsindsatsen

Hvordan kan man arbejde med håndværksfaglige fritidsjob og værksteder for unge? Hvor kan der være et potentiale ift. at skabe kommunale fritidsjobs? Det og meget mere tog vi en snak om, da vi var et smut i Greve og besøge den boligsociale indsats og Jobplaneten.

I samarbejde med Deloitte har vi i BL arbejdet på at udvikle en kvalitetsmodel for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer. På netværksmødet præsenterede vi modellen, hvor der blev drøftet hvordan den kan anvendes og viderudvikles

Vi fik desuden besøg af Udbetaling Danmark, der gav en allround præsentation af deres ydelsesområder, og Kviklinjer for professionelle og meget mere.

Hvordan ser de nye rammer ud - både fysiske og organisatoriske? Hvilke nye muligheder kan der opstå herad? Hvordan påvirker det området og ikke mindst beboerne i lokalområdet?

Det så vi på, da vi besøgte teamet i Høje Gladsaxe, hvor vi blev klogere på alt fra inddragelsesmetoder fra designtænkning og til hvordan den rette understøttelse af eksistererende beboerinitativer, giver muligheder for, at de kan blomstre.

Hvordan skaber man gode rammer for samarbejde med pårørende til startboligbeboere? Hvilke muligheder har man for at skabe et godt grundlag for startboligbeboeren, når de flytter ud? 

Aftalen gør det muligt at overenskomstansætte unge i fritidsjob inden for ældre- og sundehedsområdet i kommuner

Hvilken værdi har det opsøgende arbejde og hvordan kan man gå til opgaven? Hvor langt skal man gå for at hjælpe en beboer og hvornår slipper man igen? Hvem møder man i sit arbejde som social vicevært og hvordan er man bedst klædt på til mødet? 

I 2018 præsenterede Regeringen parallelsamfundspakken ”Ét Danmark uden parallelsamfund”, der skulle bekæmpe parallelsamfund. Begrundelsen var bl.a. at for mange etniske minoritetsborgere i Danmark lever isoleret fra det danske samfund, og fra danske normer og værdier. Et centralt greb i pakken var at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. i 15 ”hårde ghettoområder”. Ideen var, at flere private boliger ville tiltrække økonomisk og socialt ressourcestærke beboere, og at dette vil medvirke til at afhjælpe områdernes sociale problemer.

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.

Erfaringssamlingen ”Erfaringer med vejledning af indvandrerkvinder” fra projektet Perspektiv v. Københavns Kommune

Vi havde sat unge på dagsordenen, da vi mødtes i Odense til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Hvad siger de unge selv om at opholde sig på gaden og hvad kan vi lære af dem? Hvordan kan man arbejde målrettet med demokrati og fællesskaber på en ungdomsuddannelse? 

Hvordan kan man aktivere eksisterende ressourcer i det lokalområde man arbejder i? Hvordan kan man arbejde i det boligsociale, så det understøtter udviklingen fra boligområde til bydel? 
Det undersøgte vi nærmere, da vi mødtes online i det faglige fællesskab om lokalsamfund og medborgerskab.

Netværksmødet gav indblik i den nyeste viden om danskernes sundhed fra Sundhedsprofilen 2021, der viser en fortsat stigning i antallet af borgere med mentale udfordringer, svær overvægt samt en social ulighed i sundheden. Der er en ”systematik skæv fordeling af risikofaktorer og trivsel” hos borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet

For dig som har fokus på sundhedsfremme og trivsel i det boligsociale arbejde

For dig som laver økonomisk rådgivning og er med til at sikre at udsatte og gældsatte beboere får overblik over hverdagsøkonomien og fastholder boligen.

Denne evaluering viser, at fremskudt uddannelsesvejledning har potentiale til at skabe en mere sammenhængende indsats for udsatte unge. Indsatsen har gode takter, men det brede tværfaglige samarbejde har også været en udfordring.

I 2020 igangsatte BL en samlet indsats for at understøtte, at der i de almene boligorganisationer leveres professionelle økonomiske rådgivninger af høj kvalitet. Indsatsen omfatter en kvalitetsmodel for økonomisk rådgivning samt en kortlægning af de forskellige typer af rådgivninger, der ydes i de almene boligorganisationer samt et styrket netværk og erfaringsudveksling mellem sektorens økonomiske rådgivere.

Netværket for Startboliger mødtes denne gang online, hvor arbejdet med angst, depression, ensomhed og isolation blandt unge var sat på dagsordenen.

På siden her kan du se en tilbudsbeskrivelse, der er et led i arbejdet med at forankre indsatsen i de respektive kommuner. Beskrivelsen er udarbejdet i 2021 af Jobplaneten Køge-Greve og delt her til inspiration til andre

Se et eksempel på et stilllingsopslag ved Brabrand Boligforening. Eksemplet er lavet af Louise v. Sjak og Byg

Flere af landets udsatte boligområder er under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Mange steder er boligorganisationer og kommuner derfor begyndt at udvikle områdernes særlige karakter og identitet, så de i højere grad henvender sig til nye beboergrupper og deres livsstile.

I mange områder er det målsætningen at skabe en stærk identitet som et attraktivt område, men det er en ny opgave for mange af disse aktører at gennemføre så omfattende omdannelser, og der efterspørges derfor mere viden på området. I denne rapport sættes fokus på, hvordan et strategisk arbejde med stedsidentitet kan hjælpe boligområderne på vej mod et ønsket socialt mix.

Vi havde sat antiradikalisering på programmet, da vi mødtes første gang i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Derudover drøftede vi hvad der kunne have fremtidig interesse for fællesskabet.

Dette inspirationskatalog indeholder en række cases med gode eksempler på samarbejdsprojekter i udsatte boligområder, som har forbedret udsatte beboers livs- og beskæftigelseschancer.

I de seneste år har kommuner og boligorganisationer arbejdet for at skabe mere blandede boligområder, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og matrikelgrænser. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har medført et markant fokus på nedrivning, frasalg af familieboliger og en omfattende ændring af beboersammensætningen. I den sammenhæng er behovet vokset for at indtænke lokalsamfundet i omdannelsen af landets udsatte boligområder.

CFBU’s nye udgivelse inspirerer til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense.

Fokus på frivillighed og civilsamfund har vundet mere og mere frem i de senere år. CFBU har i en ny undersøgelse set nærmere på, hvordan frivillighed skaber værdi i et boligsocialt perspektiv, og hvilke krav arbejdet med frivillige beboere stiller til boligsociale medarbejderes faglighed, funktioner og kompetencer.

CFBU har i 2019-2020 afprøvet metoden Min makkerlæser – min ven i samarbejde med boligsociale indsatser og skoler i otte udsatte boligområder. Konceptet bygger på den evidensbaserede læsemetode ’Paired Reading’, som har vist positive resultater i forhold til at styrke børns læsning.

Nu er projektet afsluttet med to rapporter – en implementeringsguide og et vidensgrundlag. Læs mere og find begge rapporter nedenfor.

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har igennem to år bidraget til implementering og evaluering af satspulje-projektet ’Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’. Nu foreligger resultaterne af forsøgsprojektet og anbefalinger til det videre arbejde.

Hvordan forbinder man landets udsatte boligområder bedre med de omkringliggende byområder? Det er der i disse år stort fokus på. Ét greb kan være etablering af nye attraktive faciliteter og relevante aktiviteter i de udsatte boligområder, som kan tiltrække brugere fra lokalområdet og resten af byen til boligområderne.

Hvilken betydning kan et medborgercenter have for tværgående samarbejde i en bydel med et udsat boligområde? Det undersøges i CFBU’s fjerde og sidste rapport i en serie om medborgercentre og områdebaseret samarbejde.

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

Flere kommuner rundt omkring i landet er i løbet af de seneste ti år gået i gang med større, fysiske omdannelsesprocesser af deres udsatte boligområder, som fx Gellerupparken, Aalborg Øst, Vollsmose, Tingbjerg, Mjølnerparken, Taastrupgaard og Urbanplanen. Med parallelsamfundsaftalen, der i 2018 blev indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, sættes der yderligere skub i løsningstiltag, der fokuserer på fysiske omdannelser, blandede ejerformer og en grundlæggende ændring af beboersammensætningen i de udsatte områder.

For dig som arbejder med at understøtte unge i Startboliger med at komme godt på plads i boligen og livet.

For dig som arbejder med at understøtte den positive udvikling og sammenhængskraften i almene boligområder og bydele.

For dig som arbejder med at understøtte voksne i deres vej til beskæftigelse gennem en boligsocial indsats

For dig som arbejder med at skabe bedre muligheder for at unge får et tidligt kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelsesmuligheder.

For dig, der arbejder med læringsunderstøttende aktiviteter for børn, unge og voksne i almene boligområder.

For dig som arbejder med at styrke trivslen for den enkelte beboer og understøttelsen af lokale fællesskaber

CFBU har samlet en række forslag til, hvordan boligorganisationer og kommuner kan få beboere med job og uddannelse til at blive boende i længere tid i udsatte boligområder. Undersøgelsen bygger på interviews med beboere og boligorganisationer og kommer med anbefalinger på baggrund af udfordringer med stor fraflytning blandt ressourcestærke børnefamilier i landets udsatte boligområder.

Regeringen lægger med den nye parallelsamfundsaftale op til store fysiske omdannelser i de udsatte boligområder. Målet er bl.a. at øge andelen af ressourcestærke beboere i områderne. Et af midlerne kan være at få flere ressourcestærke børnefamilier til at blive boende i de udsatte boligområder. CFBU har i en denne rapport undersøgt de ressourcestærke børnefamiliers flytterationaler og viser, at bl.a. ønsket om have og at eje sin bolig er afgørende faktorer.

Mentorindsatser er en udbredt måde at holde unge ude af kriminalitet. Men hvad sker der, når mentoren slipper sit tag, og den unge skal stå på egne ben?

CFBU har i en ny undersøgelse analyseret den langsigtede virkning af mentorindsatser. Undersøgelsen tyder på, at indsatserne på den lange bane lykkes med at forebygge og reducere de unges kriminalitet, men kun, hvis der gribes tidligt ind.

Danmarks udsatte boligområder renoveres i disse år for milliarder. En del af områderne benytter renoveringerne til at få lokale ledige i praktikforløb, løntilskudsstillinger eller ordinære jobs.

Drivkraften er velvilje og socialt engagement hos bygherre, entreprenør og håndværkerne på byggepladsen, og projekterne har tilsammen fået over 300 ledige ud på byggepladserne.

Det viser en CFBU’s nye undersøgelse, der har kortlagt renoveringernes beskæftigelsesfremmende tiltag i de udsatte boligområder.

Andelen af sigtede i udsatte boligområder er dalet støt de seneste 10 år. Men faldet modsvarer ikke udviklingen i resten af landet. Det viser rapporten Bag om de faldende sigtelsesrater.

I rapporten Ressourcestærke beboere belyses flyttemønstrene blandt ressourcestærke i udsatte boligområder.

Analysen viser bl.a. at områderne har mange beboere på gennemtræk, og at de mest ressourcestærke også er mest tilbøjelige til at flytte fra områderne.

Naboambassadører, der systematisk at byder nye beboere velkommen, har styrket naboskabet i fem udsatte boligområder. Rapporten Naboambassadører viser, at indsatserne både gør tilflytterne gladere for at bo i deres boligområde og får dem til i stigende grad at deltage i fællesaktiviteter. Indsatsen kan dermed være med til at vende udviklingen i områder, hvor naboskabet har svære vilkår.

Sociale viceværter i udsatte boligområder kan forebygge hver fjerde udsættelse af beboere, der ikke har betalt deres husleje. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

Ildfugle-projektet på Roskilde Brandstation har på kort tid skabt bemærkelsesværdige resultater for en gruppe 18-25 årige, hvor 36 % efter 12 uger er kommet i job eller uddannelse. Fysiske strabadser og tid til at snakke fremtidsplaner er noget af det, der hjælper de unge, viser en ny evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling.

Naboskabet halter i mange udsatte boligområder i Danmark. I rapporten Aktiviteter der styrker naboskabet – Kortlægning af international forskning og erfaringer har CFBU fået gennemtrawlet international forskning som viser, at der er tæt sammenhæng mellem et godt naboskab og antallet af fælles aktiviteter som fællesspisning, byfester og nyttehaver i et boligområde. De seneste års mange naboskabsfremmende indsatser fra boligselskaber og kommuner kan derfor vise sig at være en langsigtet investering i boligområdernes sociale sammenhængskraft.

Alle fædre ønsker det bedste for deres børn. Og netop fædre i udsatte boligområder kan gøre en aktiv indsats for at bakke op om børn og unge i boligområderne, viser et nyt dansk og nordisk litteraturstudie samt et feltstudie, som CFBU har lavet. Fædre som er synlige i lokalområdet og deltager i aktiviteter kan være inspirerende rollemodeller for de unge.

En bakketop i Hedehusene, der igennem mange år havde ligget ubrugt hen, blev i efteråret 2015 indtaget af eleverne fra den lokale folkeskole. Resultatet blev en legeplads udtænkt, planlagt og konstrueret af eleverne selv.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen.

En særlig indsats for ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder i Greve Nord har skabt bemærkelsesværdige resultater og fået 58 % af de deltagende i job eller uddannelse.

Det viser CFBU’s undersøgelse, der har fulgt indsatsen i Greve Nord fra 2013 til 2015. Projektet er foregået i tæt samarbejde med Greve Kommune.

Styrkede forældrekompetencer og færre konflikter mellem børn og deres forældre i de udsatte boligområder. Det er nogle af resultaterne af MindSpring-forældregrupper, hvor forældre i udsatte boligområder gennem et gruppeforløb får styrket deres forældrekompetencer. Både deltagere og medtrænere er begejstrede, viser CFBU’s evaluering, der har fulgt konceptet i fem udsatte boligområder.

Opsøgende gadeplansindsatser viser, hvordan man kan holde enkelte unge ude af kriminalitet gennem en sammenhængende indsats på tværs af skole-, familie-, fritids- og gadeliv.

Det er dog samlet set ikke lykkedes at mindske ungdomskriminaliteten i 17 udsatte boligområder, som ellers var målsætningen med puljen for gadeplansindsatser. Det fremgår af Center for Boligsocial Udviklings slutevaluering af puljen.

Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder.

Fritidsjobs til 59 unge, fire oplæg fra virksomheder og syv virksomhedsbesøg. Det er nogle af resultaterne af den CSR-indsats, som Foreningen Nydansker og BL – Danmarks Almene Boliger igangsatte i tre boligområder i 2014-2015. CFBU har evalueret indsatsen og på den baggrund samlet en række anbefalinger til fremtidige CSR- og fritidsjobindsatser.

Familiekurser giver forældre redskaberne til at forebygge kriminalitet! Familiekurserne på Amagerbro arbejder med at hjælpe forældre med tage ansvar for deres børns trivsel, uddannelse og at holde dem ude af kriminalitet. Kurserne kører nu på 7. år og Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har samlet de positive resultater og erfaringer i en ny rapport.

Der er meget lidt viden om, hvad der kan få udsatte borgere med problemer ud over ledighed i beskæftigelse. En fremskudt beskæftigelsesindsats i København viser, hvordan ledige kommer tættere på beskæftigelse ved at fjerne barrierer. Seks lokalt placerede jobvejledninger i København er i de seneste år lykkedes med at knække en af velfærdstatens væsentligste udfordringer: At få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Der er gode grunde til fortsat at arbejde på at styrke naboskabet i udsatte boligområder, viser en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling – CFBU.

Rapporten sætter for første gang tal på naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre danske byområder.

Danmarks udsatte boligområder har fortsat store udfordringer med beskæftigelsen. Det viser en ny opgørelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) over de seneste ti års udvikling i antallet af langtidsledige.

17 % af beboerne i udsatte boligområder var i 2013 langtidsledige mod 8 % af alle danskere. Men der er håb forude – mentorer er en vigtig del af vejen frem.

Unge i udsatte boligområder klarer sig markant dårligere til folkeskolens afgangseksamen end andre danske elever, viser ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Rapporten peger på øget samarbejde mellem folkeskolerne og de boligsociale helhedsplaner, som en af nøglerne til at vende udviklingen.

Job- og uddannelsesvejledninger i udsatte boligområder hjælper de ledige tættere på beskæftigelse. Det sker bl.a. ved at tilpasse vejledningen til den enkelte og bruge den fornødne tid på at løse personlige problemer, inden selve jobsøgningen påbegyndes.

Det konkluderes i en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der har fulgt 201 brugere af job- og uddannelsesvejledningerne.

De mest udsatte unge er ofte en vanskelig opgave for de sociale myndigheder. Mange unge i udsatte boligområder har brug for håndholdt støtte til at klare sig igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det oplagt at arbejde med mentorindsatser. Men det er en kunst at gennemføre en god mentorindsats. Mentorindsatser har størst mulighed for at påvirke unge i positiv retning, hvis de tilrettelægges efter fire overordnede retningslinjer.

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.

Utrygheden er mere udbredt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Utrygheden skyldes bl.a. Unge, der hænger ud i grupper, kører på scooter og opfører sig truende over for andre beboere. Faktisk er hele 26 % af beboerne i de udsatte boligområder utrygge ved at færdes alene i mørke i deres boligområde sammenlignet med 16 % i andre danske byområder.  Det viser en ny undersøgelse fra center for boligsocial udvikling (cfbu), hvor trygheden i udsatte boligområder sammenlignes med andre byområder.

Hærværk, skrald og mangelfuld gadebelysning er blandt kilderne til utryghed i udsatte boligområder. Tryghedsvandringer kan være med til at løse problemet, og har de senere år vundet stor udbredelse. Svenskerne gør det allerede i stort omfang, og nu har tryghedsvandringer også vundet indpas i Danmark. Tryghedsvandringer kan skabe tryggere boligområder, og Center for Boligsocial Udvikling har fundet opskriften på den succesfulde tryghedsvandring.

Selvom Danmark er i top fem over de tryggeste lande i verden, er der udbredt utryghed blandt beboerne i Danmarks udsatte boligområder. Denne utryghed skyldes bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd, og i mindre grad egentlig kriminalitet. CFBU har kortlagt kilderne til utryghed og udpeger indsatser, der kan bekæmpe utryghed i landets udsatte boligområder. 

Børn og unge fra udsatte boligområder får markant lavere karakterer og har lavere uddannelsesfrekvens end deres jævnaldrende i resten af Danmark.

Til gengæld har de stor gavn af de boligsociale lektiecaféer. Lektiecaféerne fungerer som en ramme, hvor de unge kan motiveres og få ro og hjælp til at lave deres lektier.

Fritidsjob kan være med til at give et løft til unge i udsatte boligområder og bidrage til at bryde den sociale arv. Blot 24 pct. af de unge i udsatte boligområder har et fritidsjob, hvilket er halvt så mange som på landsplan.

Og det er et problem, fordi fritidsjob har væsentlig betydning for de unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens senere i livet. Det indikerer en ny undersøgelse fra CFBU, hvor sammenhængen mellem fritidsjob og senere uddannelse og beskæftigelse for unge i udsatte boligområder analyseres.