Hvilket potentiale er der i samarbejdet mellem STU og startboligen? Hvordan kan man tænke sundhed ind i samarbejdet med de unge i startboligerne? Det tog vi snak om, da vi mødtes til netværksmøde i det faglige fællesskab om startboliger i Skanderborg d. 2. oktober!

Resumé

Så var turen kommet til Skanderborg, hvor rammerne var Skanderborg STU, der ligger for enden af en grusvej sammen med kolonihaver, hønseklub og grønne områder.

Vi startede vanligt dagen med en bordet rundt, hvor det generelle billede var, at det går godt og der flere steder er ventelister og projekter, der kører på skinner. Der er desværre også projekter der i nærmeste fremtid står til at udløbe, hvilket naturligt skaber en masse spørgsmål og udfordringer. Der er i skrivende stund desværre ikke kommet opdateringer i lovgivningen eller nye startboligpuljer, hvilket ikke gør det muligt at forlænge eller forankre projekterne som et startboligprojekt. Der arbejdes dog i BL på at finde en løsning, så man lokalt kan videreføre de mange års arbejde, der er gjort i startboligerne, der hvor man ønsker dette – det kan desværre godt være en lang proces, men Nils holder fællesskabet opdateret, når der er nyt herom. 

Samarbejdet mellem STU og startboligkollegiet

Michael fortalte om konstruktionen i Skanderborg, hvor startbolig-kollegiet er tæt forbundet med STU, hvilket også betyder at Michael er ansat i en delt stilling mellem Skanderborg STU og startboligprojektet. Startboligerne består af to større boliger, der fungerer som et bofællesskab, hvor der bor 4 unge i hver. De unge har fælles husholdning og får støtte til at få bofællesskabet til at fungere. Det er en lidt anderledes konstruktion end den typiske startbolig og der her et stort fokus på den dynamik, der er beboerne i mellem.

STU’en har hele tiden været fællesnævneren for beboerne i startboligerne, men da der har været en væsentlig nedgang i elevtal, er man også blevet nødt til at kigge andre steder hen. Derfor er kollegiet nu også en mulighed for unge der ikke går på STU, hvilket giver nogle nye muligheder for at unge kan møde hinanden og fx gamle elever kan blive boende.

Michael præsenterede et hav af samarbejder, der relaterer sig til både startboligerne og STU – dog er der særligt en del samarbejdsmuligheder, der bliver foræret gennem STU og rollen som praktikvejleder, da Michael her har et stort netværk med det lokale erhvervsliv. Det er alt for overskudsgrønt fra supermarkeder til praktikpladser på den lokal grillbar.

Potentialer i lokalområdet?

Vi tog en drøftelse af netop samarbejdspotentialerne, der kan være ved at række ud til foreninger, virksomheder, institutioner osv. – Flere havde måske flere uformelle samarbejder end de lige først havde antaget og nogle gange var det i højere grad relationer, der var afsættet til at hjælpe hinanden. Det kom sig til udtryk når man fx sammen med beboerne går en tur på hovedgaden for at få sponsorgaver til julebanko, hvor der er villighed til at hjælpe og opfordres til at man kommer igen næste år.  

Pointer fra drøftelserne

• Vær ikke bange for at spørge

• Nogle gange kan det ”at være aftager af noget” være en værdi for andre

• Fleksible løsninger, der kan imødekomme brede behov kan være en fordel (fx faciliteter)

• Understøt det beboerne giver udtryk for kan have en værdi – og det er ok, hvis noget løber ud i sandet

Hvad kan sundhed gøre for et startboligprojekt?

Efter en mental sund frokost med en tung bøfsandwich tog vi en drøftelse af sundhed og hvordan det kan spille ind i arbejdet i startboligerne. Vi startede med at få en forståelse af, hvad vi hver især forstår ved sundhed. Vi kom bl.a. ind på balancen mellem mental sundhed og fysisk sundhed og hvor der er visse opmærksomhedspunkter i arbejdet med de unge:

• Søvn blev nævnt som værende en stor udfordring for mange af de unge, der bor i startboligerne. Her kan det der måske giver de unge mental sundhed og fællesskaber være en barriere for en hensigtsmæssig døgnrytme. Når der ikke er styr på søvnen, bærer det en sneboldeffekt af udfordringer med sig

• Belærende og dømmende: Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke utilsigtet kommer til at dømme og være belærende, da mange af de unge i forvejen kan føle sig forkert på mange andre områder. Det kan ende med at blive en årsag til at de afviser tilbuddet og holder sig bag døren.

• Bedre lidt end slet ingenting: Der kan være gode intentioner fx med sunde menuer til fællesspisning, men hvis det betyder at de unge ikke møder op går man måske glip af en oplevelse, der kan have en positiv indvirkning på den mentale sundhed.

• Det er en svær balance og det kræver man er god til at læse, hvornår man kan udfordre evt. vaner, der kan være have negative konsekvenser for de unges liv. Særligt vigtigt at være opmærksom på ens egne biases.

Beskrivelsen af startboliger

Vi afsluttede dagen på at kigge fremad ift. den opdaterede startboligbeskrivelse. Her var der enighed om at vi nu går ind i en fase, hvor vi skal undersøge og være nysgerrige på de unges oplevelse af startboligprojekterne og hvilke elementer, der kan have et potentiale at belyse ift. lignende fremtidige projekter/indsatser.
Der var enighed om, at Nils laver et udkast til en interviewguide. Her er det til gengæld meget vigtigt, at alle hjælper med at kvalificere den i feedback-perioden, så vi alle kommer til at bruge den samme guide og der ikke efterfølgende kommer forespørgsler på ændringer. Udkastet sendes ud i løbet af efteråret.

Startboligerne i Skanderborg ligner måske ikke det typiske projekt, men vi er midt i en periode nu, hvor der også skal kigges fremad. Her er det oplagt at se på om ens projekt måske skal justeres, og der skal tænkes andre parter ind, hvis det skal tænkes ind i en eller anden form for forankring – derfor er det nu en enorm gave, at startboligprojekterne netop er så forskellige som de er.