Startboliger

Der er gode grunde til fortsat at arbejde på at styrke naboskabet i udsatte boligområder, viser en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling – CFBU.

Rapporten sætter for første gang tal på naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre danske byområder.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.

Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen.

Hvordan kan den boligsociale indsats fremme medborgerskab, sammenhængskraft og social integration i landets udsatte boligområder? Denne udgivelse præsenterer metoder og aktiviteter, som kan understøtte beboernes deltagelse i mangfoldige fællesskaber, øge samfundsforståelsen og fremme oplevelsen af at høre til lokalt og i det danske samfund.

Beboere i udsatte boligområder deltager i mindre grad i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen – ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er en række barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage aktivt, blive hørt og tilegne sig indflydelse i samfundets fællesskaber. Det gælder både i frivillige foreninger, i fritidslivet, på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og ved valg og folkeafstemninger.

Sociale viceværter i udsatte boligområder kan forebygge hver fjerde udsættelse af beboere, der ikke har betalt deres husleje. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

Her på siden kan du få et overblik over hvad formålet er med boligsocial indsatser, hvad de indeholder og eksempler på forskellige konstruktioner og hvilke præmisser de arbejder ud fra. 

Indsatsen mod hjemløshed er blevet ændret ved en ny lov, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Nu får kommunerne flere penge til at finde boliger til hjemløse tidligere i et støtteforløb. Kommunerne står derfor over for nogle nye vilkår på indsatsen mod hjemløshed. 

Naboskabet halter i mange udsatte boligområder i Danmark. I rapporten Aktiviteter der styrker naboskabet – Kortlægning af international forskning og erfaringer har CFBU fået gennemtrawlet international forskning som viser, at der er tæt sammenhæng mellem et godt naboskab og antallet af fælles aktiviteter som fællesspisning, byfester og nyttehaver i et boligområde. De seneste års mange naboskabsfremmende indsatser fra boligselskaber og kommuner kan derfor vise sig at være en langsigtet investering i boligområdernes sociale sammenhængskraft.