Lokalsamfund og medborgerskab

Her på siden kan du få et overblik over hvad formålet er med boligsocial indsatser, hvad de indeholder og eksempler på forskellige konstruktioner og hvilke præmisser de arbejder ud fra. 

Den blandede by fylder stadig mere på den politiske dagsorden. Byen skal være mangfoldig, og vi skal kunne mødes på tværs af socioøkonomiske skel fremfor at rykke sammen i bestemte boligområder med nogle, der ligner os selv. Målet er at opnå blandede byer og boligområder, hvor beboere fra forskellige boligtyper – almene, andels- såvel som private boliger – kan trives i det samme boligområde med et velfungerende hverdagsliv. 

I de udsatte boligområder står flere børn og unge uden for foreningslivet. Men hvorfor eksisterer denne ulighed i deltagelse? Hvilke strukturelle barrierer og udfordringer møder børnene i deres hverdag som kan udgøre en hindring for deres vej ind i fritidsfællesskaberne? Og hvordan kan man arbejde med rammerne i foreningerne og med at skabe den nødvendige støtte og hjælp rundt om barnet, så der bliver plads til børn med andre forudsætninger?

Hvordan kan beslutningstagere i større fysiske omdannelser tænke det kommende sociale liv ind allerede i de tidlige faser af omdannelsen, hvor mange af de fysiske rammer bliver lagt for det fremtidige hverdagsliv?

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Internationale erfaringer viser dog, at det ikke er nogen nem opgave at sikre et velfungerende hverdagsliv, når omdannelserne er færdige, og beboersammensætningen er ændret.

Der er gode grunde til fortsat at arbejde på at styrke naboskabet i udsatte boligområder, viser en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling – CFBU.

Rapporten sætter for første gang tal på naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre danske byområder.

Hvilken betydning kan et medborgercenter have for tværgående samarbejde i en bydel med et udsat boligområde? Det undersøges i CFBU’s fjerde og sidste rapport i en serie om medborgercentre og områdebaseret samarbejde.

I de seneste år har kommuner og boligorganisationer arbejdet for at skabe mere blandede boligområder, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og matrikelgrænser. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har medført et markant fokus på nedrivning, frasalg af familieboliger og en omfattende ændring af beboersammensætningen. I den sammenhæng er behovet vokset for at indtænke lokalsamfundet i omdannelsen af landets udsatte boligområder.

CFBU’s nye udgivelse inspirerer til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense.

Flere af landets udsatte boligområder er under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Mange steder er boligorganisationer og kommuner derfor begyndt at udvikle områdernes særlige karakter og identitet, så de i højere grad henvender sig til nye beboergrupper og deres livsstile.

I mange områder er det målsætningen at skabe en stærk identitet som et attraktivt område, men det er en ny opgave for mange af disse aktører at gennemføre så omfattende omdannelser, og der efterspørges derfor mere viden på området. I denne rapport sættes fokus på, hvordan et strategisk arbejde med stedsidentitet kan hjælpe boligområderne på vej mod et ønsket socialt mix.

Hvordan kan den boligsociale indsats fremme medborgerskab, sammenhængskraft og social integration i landets udsatte boligområder? Denne udgivelse præsenterer metoder og aktiviteter, som kan understøtte beboernes deltagelse i mangfoldige fællesskaber, øge samfundsforståelsen og fremme oplevelsen af at høre til lokalt og i det danske samfund.

Beboere i udsatte boligområder deltager i mindre grad i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen – ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er en række barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage aktivt, blive hørt og tilegne sig indflydelse i samfundets fællesskaber. Det gælder både i frivillige foreninger, i fritidslivet, på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og ved valg og folkeafstemninger.

Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen.