Lokalsamfund og medborgerskab

I 2018 præsenterede Regeringen parallelsamfundspakken ”Ét Danmark uden parallelsamfund”, der skulle bekæmpe parallelsamfund. Begrundelsen var bl.a. at for mange etniske minoritetsborgere i Danmark lever isoleret fra det danske samfund, og fra danske normer og værdier. Et centralt greb i pakken var at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. i 15 ”hårde ghettoområder”. Ideen var, at flere private boliger ville tiltrække økonomisk og socialt ressourcestærke beboere, og at dette vil medvirke til at afhjælpe områdernes sociale problemer.

I de seneste år har kommuner og boligorganisationer arbejdet for at skabe mere blandede boligområder, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og matrikelgrænser. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har medført et markant fokus på nedrivning, frasalg af familieboliger og en omfattende ændring af beboersammensætningen. I den sammenhæng er behovet vokset for at indtænke lokalsamfundet i omdannelsen af landets udsatte boligområder.

CFBU’s nye udgivelse inspirerer til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense.

Naboambassadører, der systematisk at byder nye beboere velkommen, har styrket naboskabet i fem udsatte boligområder. Rapporten Naboambassadører viser, at indsatserne både gør tilflytterne gladere for at bo i deres boligområde og får dem til i stigende grad at deltage i fællesaktiviteter. Indsatsen kan dermed være med til at vende udviklingen i områder, hvor naboskabet har svære vilkår.

En bakketop i Hedehusene, der igennem mange år havde ligget ubrugt hen, blev i efteråret 2015 indtaget af eleverne fra den lokale folkeskole. Resultatet blev en legeplads udtænkt, planlagt og konstrueret af eleverne selv.

Hvordan forbinder man landets udsatte boligområder bedre med de omkringliggende byområder? Det er der i disse år stort fokus på. Ét greb kan være etablering af nye attraktive faciliteter og relevante aktiviteter i de udsatte boligområder, som kan tiltrække brugere fra lokalområdet og resten af byen til boligområderne.

Der er mange gode grunde til at få beboerne på banen, når almene boligområder skal gennemgå store fysiske forandringer. Beboerne kan bidrage med vigtig viden, lokal opbakning og ikke mindst demokratisk værdi og legitimitet. Men samtidig er det en stor udfordring at sikre en god beboerinddragelse, hvor beboerne er aktive og bliver hørt. Det gælder ikke mindst i byudviklingsprojekter, hvor almene boligområder skal forvandles til blandede bydele, der appellerer til nye typer af tilflyttere udefra.

Rundt omkring i landets udsatte boligområder forener socialøkonomiske virksomheder social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift. De løfter både den enkelte beboer og det udsatte boligområde som helhed ved at ansætte beboere, der har særlige barrierer for at komme i job og ved at tilføre nyt erhvervs- og byliv til boligområderne.

Fokus på frivillighed og civilsamfund har vundet mere og mere frem i de senere år. CFBU har i en ny undersøgelse set nærmere på, hvordan frivillighed skaber værdi i et boligsocialt perspektiv, og hvilke krav arbejdet med frivillige beboere stiller til boligsociale medarbejderes faglighed, funktioner og kompetencer.

Hvilken betydning kan et medborgercenter have for tværgående samarbejde i en bydel med et udsat boligområde? Det undersøges i CFBU’s fjerde og sidste rapport i en serie om medborgercentre og områdebaseret samarbejde.

Hvordan kan den boligsociale indsats fremme medborgerskab, sammenhængskraft og social integration i landets udsatte boligområder? Denne udgivelse præsenterer metoder og aktiviteter, som kan understøtte beboernes deltagelse i mangfoldige fællesskaber, øge samfundsforståelsen og fremme oplevelsen af at høre til lokalt og i det danske samfund.

Beboere i udsatte boligområder deltager i mindre grad i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen – ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er en række barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage aktivt, blive hørt og tilegne sig indflydelse i samfundets fællesskaber. Det gælder både i frivillige foreninger, i fritidslivet, på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og ved valg og folkeafstemninger.