Sundhed og trivsel

Indsatsen mod hjemløshed er blevet ændret ved en ny lov, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Nu får kommunerne flere penge til at finde boliger til hjemløse tidligere i et støtteforløb. Kommunerne står derfor over for nogle nye vilkår på indsatsen mod hjemløshed. 

Selvom Danmark er i top fem over de tryggeste lande i verden, er der udbredt utryghed blandt beboerne i Danmarks udsatte boligområder. Denne utryghed skyldes bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd, og i mindre grad egentlig kriminalitet. CFBU har kortlagt kilderne til utryghed og udpeger indsatser, der kan bekæmpe utryghed i landets udsatte boligområder. 

Her på siden kan du få et overblik over hvad formålet er med boligsocial indsatser, hvad de indeholder og eksempler på forskellige konstruktioner og hvilke præmisser de arbejder ud fra. 

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Børn og unge fra udsatte boligområder får markant lavere karakterer og har lavere uddannelsesfrekvens end deres jævnaldrende i resten af Danmark.

Til gengæld har de stor gavn af de boligsociale lektiecaféer. Lektiecaféerne fungerer som en ramme, hvor de unge kan motiveres og få ro og hjælp til at lave deres lektier.

For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

I udsatte boligområder er færre beboere aktive i lokale fritidstilbud sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden deltager skoleelever fra sårbare boligområder markant mindre i idrætsaktiviteter i foreningsregi sammenlignet med elever på samme klassetrin i hele landet.

Negativ social kontrol har ikke alene stor politisk bevågenhed, det er også en problemstilling, som man i stigende grad har en særskilt opmærksomhed på i de boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden.

Styrkede forældrekompetencer og færre konflikter mellem børn og deres forældre i de udsatte boligområder. Det er nogle af resultaterne af MindSpring-forældregrupper, hvor forældre i udsatte boligområder gennem et gruppeforløb får styrket deres forældrekompetencer. Både deltagere og medtrænere er begejstrede, viser CFBU’s evaluering, der har fulgt konceptet i fem udsatte boligområder.