Skip to main content Skip to footer

Netværksmøder & temadage

Se alle arrangementer

Referat

Sociale viceværter: Netværksmøde d. 6/10-2026, Brønshøj

Sociale viceværter løser hver dag opgaver, der sjældent har enkle svar. Hvordan håndterer man situationer, hvor hensynet til en beboer kolliderer med andre interesser? Hvad gør man, når de samme få beboere fylder uforholdsmæssigt meget, og når man oplever, at systemerne ikke altid virker? På netværksmødet delte vi erfaringer, undersøgte dilemmaer og satte fokus på, hvordan man kan bevare både fagligheden, engagementet og arbejdsglæden i rollen som social vicevært.

Værd at vide om dette netværk

Hvem kan deltage i netværket?

Ansatte i boligorganisationer og kommuner, der er ansat i en funktion som social vicvevært - det er underordnet, hvilken titel man har.

Som social vicevært arbejder man med at understøtte den enkelte beboers trivsel med afsæt i boligen og lokalområdet. Størstedelen af de sociale viceværter arbejder samtidigt med at understøtte lokale fællesskaber, så beboere, der har brug for en ekstra støtte også kan deltage i meningsfulde fællesskaber.

Der afholdes typisk to netværksmøder om året.

Derudover inviteres du gennem netværket til temadage og kurser, der har relevans for dit arbejde som social vicevært

Du kan altid finde næste netværksmøde i toppen af denne side.

Det er gratis at deltage i netværket og netværksmøderne.

Der kan forekomme betaling eller no-show-fee på vores temadage og kurser.

Vi har gennem de seneste år belyst emner som unges sundhedstjek af lejemål, alkohol- og stofmisbrug, samarbejde med kommunale teams, klagesagshåndtering og grøn omstilling og socialt arbejde.

Emnerne er typisk omdrejningspunkt for dialog mellem mødedeltagerne og i mindre grad oplæg, da det er en vigtig prioritet for netværket deltagere at gøre brug af hinandens erfaringer.


Du kan se alle referater fra netværksmøderne her

Netværksmøderne afholdes typisk lokalt hos en vært, der findes blandt netværkets deltagere, hvilket betyder at møderne afholdes på tværs af hele landet. 

Vi bestræber os på at besøge netværkets medlemmer skiftevis på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Netværksmøderne bliver altid planlagt og afholdt i et samarbejde mellem en vært (medlem af netværket) og en konsulent fra boligsocialnet. 

Programlægningen foregår online og det vil være tovholderen for netværket ved boligsocialnet, der inviterer til onlinemøderne. Til første møde skal man blot dukke op og vi tager en snak om, hvad man lokalt er optaget af. Vi medtager input fra netværkets deltagere i programlægningen og snakker os frem til et tema for mødet, der er relevant for netværket og samtidigt kan suppleres af den lokale kontekst. Mødet varer ca en time. 

Efterfølgende laver den boligsociale konsulent et groft udkast til en dagsorden, hvorefter vi enten har dialogen på mail eller teamsmøde - alt efter, hvad der er nemmest. Vi afstemmer samtidigt, hvor stor en rolle værtskabet ønsker at have på dagen ift. programmet. 

Der er to primære opgaver forbundet med værtskabet - deltage i planlægningen og praktisk tovholder på mødedagen. 

Planlægningen er beskrevet i punktet ovenfor. 

Praktisk tovholder på mødedagen indebærer, at man sørger for forplejning og lokaler. Boligsocialnet betaler for forplejning, men det er værten der står for bestilling, opstilling, indkøb og afhentning. 

Vi hjælpes ad med oprydning i løbet af dagen.

Boligsocialnet står desuden for tilmelding og opsamling på møderne.

Rapport

VIVE: Indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i almene boligområder

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.

Publikationer for sociale viceværter

Find flere her

Tilmeld netværk

Skal du holdes opdateret på viden om sociale viceværter?

Så tilmeld dig vores gratis netværk for sociale viceværter!

Ved at tilmelde mig accepterer jeg at modtage e-mails om relevant indhold og arrangementer fra boligsocialnet ifm netværket.

Du kan til enhver tid afmelde disse meddelelser. For mere information, tjek vores privatlivspolitik.